"Vælt dagsordenen - Kampagnen som politisk murbrækker", redigeret af Finn Rasmussen og Bettina Ringsing.
Udkommer den 14 maj på Informations Forlag i samarbejde med U-landsorganisationen Ibis.
Bestil bogen på Informations Forlag








Bogens indledning
I midten af 80’erne kom den amerikanske statsborger Loren Miller til Ecuador. Det er ikke klart, hvad hans motiver var for opholdet i landet, men det er sikkert, at han på et tidspunkt fik stor interesse for planten ayahuasca. En interesse, der senere skulle vise sig at føre til en international kampagne om ret til patenter, med ayahuasca-planten, Loren Miller og oprindelige folk fra Amazonas i kampagnens centrum.

Ayahuasca er en lian, der gror i store dele af Sydamerikas jungle. Lianen er kendt af hovedparten af de indianske folk i Amazonas og spiller en vigtig religiøs og kulturel rolle. For Tukano-indianerne i Colombia og Brasilien kan planten – hvis den tilberedes på en særlig måde - føre dem til en anden verden, hvor de kan møde deres guder. For Inca-indianerne i Colombia og Ecua-dor kan ayahuasca give forvarsler om udefrakommende farer, der kan true deres samfund. Planten kan desuden hjælpe med at kurere sygdomme og ren-se krop og sjæl hos dem, der har brug for det.

Loren Miller var ikke interesseret i at kende de indianske guder eller varsler om fremtiden. Han var derimod meget interesseret i at kende ayahuasca-lianens helbredende egenskaber. Det lykkedes for ham at vinde tilliden hos en indianerleder hos Cofan-folket i Ecuador, som gav ham nogle eksemplarer af lianen og fortalte om tilberedelsen af den.

Loren Miller bragte planten og sin nye viden med sig hjem til USA. Her tog han kontakt til det nationale patentkontor, hvor han søgte om patent på aya-huasca-planten. Han argumenterede for, at det var en ny og enestående variant, der havde helbredende egenskaber. Loren Miller mente, at planten kunne være nyttig i helbredelsen af Parkinsons syge, ligesom den muligvis ville kunne bruges i behandling af kræft og i psykiatrisk terapi.

Kontoret gav Loren Miller patentet den 17. juni 1986. Først 10 år senere blev det, via en artikel offentliggjort af den internationale organisation RAFI, kendt for bredere kredse, at en af de vigtigste medicinske og religiøse planter blandt oprindelige folk i Sydamerika var blevet til én mands ejerskab i USA. Indianske folk, anført af Koordineringen for Indianske Organisationer i Amazonas, COICA, formulerede politiske resolutioner mod patentet, og der blev etableret et samarbejde med advokater i USA og med internationale organisationer, der arbejder for mere retfærdige regler for intellektuelle rettigheder. En kampagne tog sin form.

Resultatet kom tre år senere, den 3. november 1999, hvor myndighederne i USA besluttede at annulere patentet. Annuleringen af patentet handlede dog ikke om respekt for indianeres kollektive viden. Grunden til at patentet blev trukket tilbage var, at det blev bevist, at planten allerede var kendt og tilgængelig i USA, da Loren Miller søgte patentet.

Kampagner og advocacy i centrum
Eksemplet er ét ud af mange blandt et stadigt voksende antal internationale kampagner, hvor organisationer og bevægelser i udviklingslandene i Syd går sammen med organisationer og aktivistnetværk fra de industrialiserede lande i Nord om en fælles sag. Det er kampagner, hvor det primære mål er at ændre beslutninger, der ofte er af økonomisk eller politisk karakter.

Kampagner og advocacy – også kaldet fortalervirksomhed - har fået en større rolle i danske udviklingsorganisationer og danske aktivistnetværk de senere år. Det er ved at blive en fast del af organisationernes udviklingsarbejde over for beslutningstagere i Nord som i Syd, og det bruges i stadig større omfang i græsrodsaktivisters kamp for en mere retfærdig globaliseringsproces.

Advocacy handler om at øve indflydelse på de magtfulde; typisk politikere, embedsmænd eller virksomhedsrepræsentanter, når det gælder spørgsmål og problemer, som vedrører fattige og udsatte grupper af befolkningen. Samtidig drejer advocacy sig om at styrke bestemte befolkningsgruppers politiske
bevidsthed og færdigheder, så de bedre og mere effektivt kan arbejde for politisk forandring.

Arbejdet med advocacy er nyt for mange organisationer og aktivistnetværk. Det er et arbejde med et stort potentiale, der, når det lykkes, skubber politiske beslutninger i en retning, hvor de bliver til gavn for de fattigste og svageste grupper. Men der er også mange faldgruber i disse aktiviteter, herunder risiko for at de mennesker, man ønsker at støtte, ikke høres og inddrages godt nok i arbejdet, hvorfor kampagnerne i sidste ende ikke medfører positive forandringer.

For at udnytte potentialet og undgå faldgruberne, for at øge kvaliteten og effekten af advocacy-arbejdet er det nødvendigt at systematisere, debattere og udveksle erfaringer. Det er netop dette, der er hensigten med denne bog.

Bogen henvender sig til personer, der arbejder med advocacy eller interesserer sig for emnet. Det kan være personer, som arbejder eller er aktive i ngo’er, folkelige organisationer eller græsrodsorganisationer, eller studerende og gymnasie- og HF-elever, der ønsker at kende mere til feltet.

Opdeling af bogen
Der er fire dele i bogen. Der lægges ud med en indledning, der giver en introduktion til advocacy, historien bag, præcision og definition af hvad det er, vi taler om, samt nogle kritiske områder i advocacy-arbejdet.

De følgende tre dele præsenterer en række cases, giver input til debat om emnet og introducerer nyttige redskaber i advocacy-arbejdet. I afsnittet om cases præsenteres eksempler på praktisk advocacy-arbejde. Her giver lederen af Greenpeace International et overblik over internationale erfaringer og tendenser i kampagnearbejdet. U-landsorganisationen Ibis samler op på deres strategi for advocacy, når målgruppen er virksomheder. Folkekirkens Nødhjælp trækker resultater, metoder og problemer frem i den internationale
gældskampagne Jubilee 2000. Fra Mellemfolkeligt Samvirke i Nepal kommer erfaringer fra en kampagne for gældsslavers frihed. Og fra Sydafrika berettes der om det succesfulde projekt Soul City, der knytter produktionen af informative tv-serier sammen med målrettet advocacy. Der stilles skarpt på ATTAC-bevægelsen i Danmark, dens baggrund og potentialer, og en af de lokale aktører i Danmark skriver afsluttende om metoder og redskaber i koordineringen af demonstrationer ved verdens topmøder.

Advocacy-arbejdet giver mulighed for politisk påvirkning til fremme af fattige menneskers vilkår. Men det rummer også muligheder for nye problemer. En debat om arbejdet er derfor vigtig. Hvad vil man, hvad kan man, og hvordan bør man arbejde. Disse og andre spørgsmål tages op i bogens debatafsnit.

Der bliver set kritisk på ngo’erne i Nord, herunder den risiko der eksisterer for at ngo’erne bliver afhængige af de grupper - regeringer, virksomheder - de ønsker at kritisere. En ngo-repræsentant fra Syd peger på problemer med legitimitet hos de organisationer, der hævder at tale de fattiges sag. En skribent med mange års erfaring fra den danske ngo-verden peger på potentialerne i advocacy-arbejdet. Erhvervslivet har det sidste ord i debatten. En virksomhed giver sine erfaringer og syn på danske ngo’ers advocacy-arbejde.

Bogen slutter af med tre kapitler, der præsenterer redskaber, der kan være nyttige i planlægningen af advocacy-arbejdet. For det første beskrives fundamentet for advocacy-kampagner. Hvordan fungerer det politiske spil, og hvad kræves der af organisationer og aktivistnetværk for at håndtere politiske kampagner bedst muligt.
Det følgende kapitel handler om konkret planlægning af advocacy-kampagner. Hvordan man når frem til mål og metoder for en effektiv kampagne. I bogens sidste kapitel ses der nærmere på advocacy-arbejde, som det udføres af organisationer og bevægelser i udviklings-landene i Syd, og hvordan det kan støttes fra organisationer i Nord.

Vælt dagsordenen Loren Miller, den tidligere ejer af patentet på indianernes hellige ayahuasca-plante, gav ikke op. Trods tre års intensiv kampagne fra indianske organisationer, advokater og internationale ngo’er, der førte til annulleringen af hans patent, valgte han at fortsætte kampen for det, han mente var hans ret. Knap to år efter hans nederlag ved patentkontoret bar hans appelsag frugt. Det nationale patenkontor gav ham patentet tilbage i det, der indtil videre er sidste beslutning i denne sag.

Ejerskabet af den hellige plante ayahuasca er igen kommet i hænderne på en enkeltperson. Den egentlige grund: at det internationale patentsystem primært favoriserer industrier og institutioner i Nord. Systemet er opbygget efter princippet om individuel privat ejendomsret og respekterer ikke kollektiv viden og ejendom, som den for eksempel eksisterer blandt oprindelige folk i Amazonas.

Men her behøver sagen ikke at slutte. Der er brug for en ny kampagne, der kan vise det urimelige i det internationale patentsystem og påvirke det, der i sidste ende er politiske beslutninger, i en retning, der favner bredere end virksomhedernes interesser i de industrialiserede lande.
Det eksisterende patent-system må ændres. Og her er internationale kampagner og advocacy en uundværlig brik i spillet. Målet med advocacy er at fremme fattige befolkningsgrupper og andre udsatte gruppers sag. Målet med denne bog er, at dette arbejde får et skub fremad, kvalificeres og bliver mere effektivt. De fattige og udsatte grupper i udviklingslandene skal på den politiske dagsorden, som om nødvendigt må væltes for at blive bygget op på ny.
Bettina Ringsing og Finn Rasmussen, Wageningen og Quito, februar 2002

Læs bogens indholdsfortegnelse