Vælgerne blev undervurderet

Skrevet af

Louise Witt-Hansen

18 artikler

0 indlæg

"Hvis ja-siden havde brugt en anderledes kommunikationsstrategi, kunne det være blevet et ja til euroen." Sådan siger Københavns Universitets professor i retorik Christian Kock til Kommunikationsforum. Han mener, at ja-sidens største brøler var, at de undervurderede vælgerne.

Christian Kock: Hvis ja-siden havde brugt en anderledes kommunikationsstrategi, kunne det være blevet et ja. Mange har været vældig meget i tvivl. I Politiken har jeg f.eks. læst nogle interviews, hvor nogle forskellige vælgere fortæller, at de har været i tvivl helt indtil de stod i stemmeboksen. Derfor skulle der ikke så meget til for, at vi havde fået det modsatte resultat.

 

Kommunikationsforum: Hvad skulle ja-siden have gjort?

 

Christian Kock: Ja-siden har spildt for meget tid på at affeje nej-sidens påstande i stedet for at bruge tid på at forklare, hvorfor euroen er en god idé. F.eks. skulle ja-siden ikke have modsagt, at der kommer et pres på den danske finansiering af velfærden. Det gør der
sandsynligvis, så spørgsmålet er, om vi kan modstå presset. Ja-siden skulle altså have brugt mere energi på at vise, at vi kan modstå presset, men ja-siden spildte tiden på at argumentere imod nej-siden. I det hele taget har ja-siden under denne euro-kampagne
fejlvurderet og undervurderet vælgerne. Poul Nyrup-Rasmussens forsøg på at affeje bekymringen for velfærdssamfundet med en folkepensionsgaranti er et eksempel på en sådan undervurdering af vælgerne. Folkepensionsgaranti trak debatten ned på et
barnagtigt niveau. Vælgerne er godt klar over, at tilslutningen til euroen drejer sig om mere abstrakte problemstillinger end folkepension eller ej. Ja-siden skulle været gået meget mere ind i de abstrakte problemstillinger og givet en ordentlig dybdegående begrundelse for, hvorfor euro-projektet er et godt projekt. Vælgerne har vilje og evne til at sætte sig
ind i de mere tekniske og vanskelige argumenter for euroen, men ja-siden har undervurderet vælgerne og troet alt for meget på, at jaet kunne vindes ved hjælp af nogle slagord og ved at tale til følelserne. Men det er en stor fejltagelse, for vælgerne har savnet ordentlig vejledning og oplysning og ikke smarte slogans.

 

KF: Hvad har det betydet, at ja-siden ofte har affejet nej-siden med, at nej-siden har misforstået, hvad debatten drejer sig om?

 

CK: Det har virket dårligt. Det kan ikke nytte noget, at man altid affejer modparten. Når nej-siden påstår, at euroen af nogle betragtes som et redskab til mere union, så er det rigtigt. Derfor er det en dårlig strategi når ja-siden siger, at euro-afstemningen slet ikke drejer sig om mere union. Det virker utroværdigt. Ja-siden skulle i stedet sige, at det er rigtig nok,
at der er nogle, som mener, at ømuen er et redskab til mere union, men vi i Danmark kan godt styre en øget integration i Europa.

 

KF: Har ja-kampagnen været utroværdig?

 

CK: Jeg vil betegne ja-sidens kampagne som overfladisk. De har kørt på de samme slagord hele tiden f.eks. Vi skal sidde med ved bordet - et underligt tomt slagord, som hænger folk ud af halsen. Slagordet giver ingen forklaringer på, hvad vi vil gøre ved bordet - det forklarer ikke, hvorfor det er så vigtigt at sidde ved det bord. Fra kampagnes start skulle ja-siden have kommet med de forklaringer. De skulle have fortalt vælgerne, hvorfor euro-klubben er en god idé og ikke blot argumentere med, at når euro-klubben nu engang eksisterer, så skal vi melde os ind i den, uanset hvad det er for en klub.

 

Nej-siden derimod har haft godt held med at køre deres glidebanekampagne. Altså at euroen er en skridt mod mere union og en trussel mod det danske velfærdssystem. De store annoncer nej-siden har haft, hvor de bl.a. har citeret centralbankdirektøren har sandsynliggjort, at vi bevæger os mod mere union.

KF: Nej-sidens kommunikation har været effektiv, men er der noget ved den kommunikation, som har været problematisk?

 

CK: Der gælder det samme for nej-siden som for ja-siden. Nej-siden har også været for dårlig til at gå ind på ja-sidens argumentation. De har også kategoriske afvist alt, hvad ja-siden sagde.

 

KF: Hvordan synes du, at Poul Nyrup-Rasmussens tale på valgaftenen fungerede?

 

Den fik Poul Nyrup-Rasmussens til at virke mere statsmandsagtig, end han har virket i meget af kampagnen. Han sagde, at han vil forsøge at forene de to halvdele - at vi skal stå sammen og det virkede overbevisende i den situation. De patetiske dele, som var henvendt til partimedlemmerne i lokalet, dem må vi andre ignorere.

 

KF: Hvordan virkede det, at Poul Nyrup-Rasmussen sagde, at han ville påtage sig et hovedansvar for, at det blev et nej?

 

CK: Poul Nyrup-Rasmussen har dummet sig i kampagnen, så jeg synes, det virkede troværdigt, at han tog hovedansvaret for, at ja-siden tabte.

 

Relaterede artikler

Opgøret med nyhedstrekanten - Avislæserne vil have dybde og perspektiv. De vil ikke bombarderes med hurtige nyheder og underholdning. Og det er præcis...
Haves: nyheder - Ønskes: indsigt - Kan aviserne gøre noget for det oplyste demokrati – og samtidig for deres egen fortsatte eksistens? Nøglen til dét er ...
Forstå Christian Kock! - Hvor tit taler vi ikke om informationsforstoppelse og bunken af ulæste aviser. Og hvor stadig oftere hører man ikke udme...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

31 JOB

Communication consultant

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikationsprofil

Frist: 2. marts kl. 12.00

Digital kommunikationskonsulent

Frist: 28. februar

Kommunikationskonsulent

Frist: 15. marts
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.