Denne artikel er en del af Kommunikationsforums nye tema om kommunikations- og medieuddannelser i Danmark. Har du en holdning til disse uddannelser, eller egne erfaringer, du gerne vil dele, kan du skrive til webmaster@kommunikationsforum.dk.
Læs mere om temaet og se alle artiklerne her

Hvad vil tante Oda dog ikke sige…
Skulle man have lyst til at læse kommunikation Aalborg Universitet (AAU), starter man med at søge ind på Humanistisk Informatik. Og det er dette, der kommer til at sætte grå hår i hovedet på tante Oda, forældre og andre, der bekymrer sig bare lidt, om hvad du dog skal blive til. ”Hvad er det du læser? og ”hvad kan du så blive med det?” er to spørgsmål, man hører tit, når man først er startet på Humanistisk Informatik. Men bare tag det roligt, svarene på de store spørgsmål kommer langsomt til en gennem de fem år, det tager for at blive Cand.mag. i kommunikation.
Humanistisk Informatik er de første to år, det man kunne kalde grunduddannelsen, inden man vælger at fortsætte på enten Kommunikation, Humanistisk Datalogi eller Multimedier. Fokus for denne artikel er kommunikationsretningen. Kommunikation på AAU drejer sig om kommunikation i en organisationskontekst med fokus på henholdsvis interpersonel kommunikation og medieformidlet kommunikation. Fra overbygningen bliver det så muligt at specialisere sig mere i den retning, man selv ønsker. Eller som enkelte gør: at kombinere de to. Der er sædvanligvis lige stor fordeling på interpersonel og medieformidlet kommunikation.

Undervisningen
Undervisningen er en kombination af forelæsninger, klyngeundervisning (grupper på 15-20 personer) og så selvfølgelig gruppearbejde. Som mange sikkert vil vide, så er problemorienteret gruppearbejde en stor del af det at studere ved Aalborg Universitet. Som oftest er den sidste halvanden måned af hvert semester helliget gruppearbejdet. Dette arbejde består af, at man som gruppe udarbejder en rapport inden for semesterets tema på ca. 20-30 sider pr. gruppemedlem. Dette lyder for nogle af umiddelbart meget, men det største problem er som regel at begrænse sig, så man ikke overskrider det maksimum på 120 sider, der er pr. gruppe.
Det at arbejde i grupper, som man gør det i Aalborg, er en god måde at lære mange ting på. Man får lov til at argumentere for sine teori- og metodevalg over for sine studerende, der ikke bare tager alt for gode varer. Og meget af tiden i en gruppe bliver brugt på at diskutere faglige problemstillinger af den ene eller anden slags. Gruppearbejdet bærer til gengæld også sin del af skylden for det manglende antal af individuelle prøver, der på enkelte semestre er helt fraværende. Eksamen i semesterets projekt foregår nemlig også gruppevis.

Hvorfor problemorienteret gruppearbejde
Det problemorienterede gruppearbejde er en medvirkende faktor til at kandidater fra Aalborg Universitet er eftertragtet på arbejdsmarkedet. Gruppearbejdet gør, at de nye kandidater har let ved at begå sig på en arbejdsplads. De kommer ud med flere års erfaringer i at få projekter fuldført til tiden og i samarbejde med andre – også i de situationer hvor man måske ikke lige kan blive helt enige, men er nødt til at tage de påkrævede kompromiser. Projektarbejdet giver kandidaterne en forståelse for hvordan et projekt forløber fra start til slut. Der stilles ingen tvungen opgave, det er helt op til de studerende selv at definere opgavens karakter, finde den relevante litteratur, snakke med de rigtige mennesker, foretage de rigtige undersøgelser med de dertil relevante metoder, analysere og til sidst konkludere på det alt sammen. Selvfølgelig er der en vejleder tildelt hver gruppe, der kan spørges til råd, hvis det er nødvendigt. Så det er altså ikke sådan at de studerende bare får løs snor, der er stadig en temaramme, der skal overholdes.

Aldrig alene
Gruppearbejdet starter allerede den første dag på studiet, hvilket er medvirkende til, at man meget hurtigt får sig en omgangskreds og nye venner – også selv om man er ny i byen. Og for dem, der ikke er så gode til lige at få tingene gjort, med mindre der er en der svinger pisken, har projektarbejdet sine åbenlyse fordele.
Gruppen bliver for mange også en stor del af deres sociale liv. Det er nu noget nemmere, hvis man ikke er den eneste, der sidder med nogle gevaldige tømmermænd til dagens gruppemøde. Tømmermænd man med høj sandsynlighed har tildraget sig i Jomfru Ane Gade, lokalt mest kendt som Gaden. Ud over dette åbenlyse sted er der også mulighed for at fordrive tiden på Studenterhuset. Studenterhuset holder til midt i byen, er drevet frivilligt af studerende og er samtidig et af Aalborgs største spillesteder. Derudover er der selvfølgelig diverse fredagsbarer, som det sig hør og bør.

Styrker og svagheder
Denne form for undervisning giver en stor grad af frihed i hvordan den enkelte tilrettelægger sin uddannelse. En frihed med både fordele og ulemper. Den giver for størstedelens vedkommende en kandidat, der kan tage fat, når det gælder, og som forstår sig på det at arbejde i grupper. En af de svage sider ved denne måde at arbejde på er den manglende individuelle bedømmelse, som gør det svært at vide helt præcist, hvor den enkelte kandidat står fagligt. Der er også en lille risiko for at enkelte kan fedte sig gennem de første år med gruppearbejdet, men de bliver for det meste fange på 9. og 10. semester, hvor den står på individuel opgave og speciale. Så alt i alt er dette ikke noget man som arbejdsgiver skal være bange for. En anden mangel, vil nogle mene, er den manglende pensum. Men dette opvejes til gengæld af den brede tilgang, der gør at kandidaterne måske ikke lige er dybt inde i en bestemt teori, men de formår at orientere sig, finde den relevante litteratur og ikke mindst er de hurtige til at sætte sig ind i den, og sætte den i forhold til andre lignende teorier. Og i forhold til andre uddannelser, er der en stor kritisk bevidsthed omkring de enkelte teorier, der gør at ikke alt tages for gode varer, slet ikke når man prøver at arbejde forskellige teorier sammen.

Forskning
Som tidligere nævnt består Kommunikation på Aalborg Universitet af flere forskellige tilgange, derfor er forskningen også spredt ud. De tre største og mest markante er forskningen indenfor medie, interpersonel kommunikation og IKT og læring. I forskningen ligesom i undervisningen bliver det set i en organisationskontekst, som mange gange giver den et mere praktisk præg.

Interpersonel kommunikation
Forskningsfeltet inden for interpersonel kommunikation se samlet omkring IKO (interpersonel kommunikation i organisationer), der beskæftiger sig med ansigt til ansigt kommunikation i en organisatorisk kontekst. Det derjer sig blandt andet om verbal og nonverbal interpersonel kommunikation, organisatorisk kommunikation, kommunikationstræning og undervisning og læring. IKO bestræber sig på at kombinere teori, analyse og praksis. Gruppen laver ofte dialogforskning, en form for aktionsforskning, hvor forskeren indgår som træner, og hvor selve kommunikationen i træningen også bliver gjort til genstand for analyse og teoretisk refleksion. I forskningen er der især fokus på organisationsmedlemmernes ressourcer og udviklingspotentialer. Forskergruppen består af Helle Alrø, Marianne Kristiansen, Poul Nørgård Dahl og Søren Frimann Trads.

Medieforskningen
Forskningsfeltet spænder bredt fra en klassisk medietype som filmen til det nutidige medie computeren, og fra ofte højkulturelle genrer som fiktionsprodukter til mere trivielle medier og genrer (f.eks. ugebladet, reklamer). I Aalborg drejer forskningen sig især om fire temaer: medieæstetik, medieudvikling og mediehistorie, kulturanalyse og multimedier og interaktivitet. Forskergruppen består blandt andet af Jørgen Stigel, Christian Jantzen, Jens F. Jensen, Tove Arent Rasmussen og Gundhild Agger.

IKT og læring
Forskningsfeltet IKT og læring, der har eksisteret siden først i 1990'erne, er udsprunget af forskning i teknologi-støttet fjernundervisning og har udviklet sig dels gennem en række forskningsprojekter inden for computermedieret kommunikation, læring og samarbejde. Det omfatter blandt andet design og iværksættelse af IKT i organisationer, refleksion og samarbejde i virtuelle læremiljøer og evaluering, brugbarhed og support. Forskergruppen består blandt andet af Lone Dirckinck-Holmfeld, Kurt Keller, Pirkko Raudaskoski, Marianne Georgsen og Elsebeth Sorensen.

Når jeg en gang bliver stor, så vil jeg være…
Et af de store spørgsmål, med mindre man har valgt at blive ingeniør, læge eller advokat, er hvad man så kan bruge en Cand.mag. i Kommunikation fra Aalborg Universitet til. Og hvis man bare kunne give et entydigt svar, så ville det hele være meget nemmere; men som så mange andre ved jeg det knapt nok selv. Det kommer meget an på ens egne interesser, altså hvad man har specialiseret sig i, men selvfølgelig er der nogle stillinger, der går igen. Kandidaterne ansættes både i den offentlige og private sektor inden for en stor variation af jobs, der spænder fra personalekonsulent til producer, fra forsker til underviser og fra tekstforfatter på et reklamebureau til informationsmedarbejder. Men rygterne siger, at det ikke er det store problem at finde arbejde bagefter.

Erhvervslivet er derude
Som studerende på Aalborg Universitet har man forholdsvis store muligheder for kontakt med den såkaldte virkelige verden. En del af de faste undervisere har samtidig konsulentvirksomhed kørende ved siden af, og gæsteforelæsere fra erhvervslivet er heller ikke ualmindeligt. Dertil kommer, at det i denne sammenhæng ofte er muligt at påvirke hvem det er, der skal komme og tale, det kræver bare lidt initiativ fra de studerende selv.
En stor del, af de projekter vi skriver, tager også deres udgangspunkt i en virksomhed eller organisation, og i en aktuel opgave de ønsker udført, eller spørgsmål de ønsker belyst. Til at hjælpe med at finde disse samarbejdspartnere er der Videnskabsbutikken, der formidler kontakt mellem organisationer/virksomheder og studerende. Men en stor del af de studerende skaber selv deres kontakter til virksomheder og organisationer.
Men det største indblik i den virkelig verden kommer dog på det semester, hvor størstedelen af de studerende er i praktik. Her er der endelig en mulighed for at finde ud af hvad man egentlig kan. Er man ikke interesseret i at tage et semester i praktik, er der andre muligheder som for eksempel at læse et sidefag, supplering eller tage et ophold på en udenlandsk uddannelsesinstitution – praktikken kan man selvfølgelig også tage i udlandet.

Universitet på toppen
Med en kandidat fra Kommunikation fra Aalborg Universitet, får man en person, der har det brede indblik i flere forskellige aspekter af hvad kommunikation er. Man får en kandidat, der har en viden om hvordan organisationer arbejder, og hvordan organisationers forskellige måder at kommunikere på har stor indflydelse på hele organisationen. Samtidig er der store grader af frihed i valg af fokus, der gør, at der ikke er to kandidater, der kommer ud med nøjagtig den samme uddannelse. Men styrken må ligge i det brede perspektiv med organisationsdelen som den afgørende forskel i forhold til de mange andre kommunikationsuddannelser, der er i det ganske land.


Fakta-boks – Kommunikationsuddannelsen på AAU
Studerende AAU: 12.000
Årligt optag på Humanistisk Informatik: 100 Ansøgere: 300
Specifikke fagkrav: Ingen
Kandidattitel: Cand. mag.
Uddannelsen kan tages på følgende niveauer:
Bachelor- og kandidatniveau og som supplerings fag


Yderlige information:

Den centrale studievejledning: tlf.: 96359440, e-mail: studievejl@aua.auc.dk
Den decentrale studievejledning for Humanistisk Informatik: 96359012, e-mail: infovejl-huminf@hum.auc.dk
Links:
Humanistisk Informatik
Aalborg Universitet