Den typiske cand.mag. fra Århus bliver stadigt yngre, hun bruger sit netværk til at få job, og efter at have tilkæmpet sig en eller to projektstillinger bliver hun fastansat fordi hun er alsidig og har bevist sig eget værd. Travlt med at få job – ikke med at uddanne sig færdig De århusianske humanister er så ivrige efter at komme i arbejde at det kan knibe med at gøre uddannelsen færdig: Hver fjerde kandidat fik deres første job inden de var færdige med uddannelsen. Inden for tre måneder mere har yderligere en fjerdedel fundet arbejde. – Så vi må sige at det er en myte at humanister bliver uddannet til arbejdsløshed, konkluderer dekan Bodil Due på baggrund af undersøgelsen, som giver en ny forklaring på de høje arbejdsløshedstal for nyuddannede humanister:

Fakta om undersøgelsen Erhvervsundersøgelsen omfatter 7 årgange humanistiske kandidater fra Aarhus Universitet 1995-2001, i alt 2.483 kandidater. 1.902 (77 procent) har besvaret undersøgelsen. Undersøgelsen er støttet af Undervisnings-ministeriet (nu Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling). Såvel den fulde rapport som et ekstrakt kan findes på undersøgelsens hjemmeside på www.hum.au.dk/fak/ studier/erhvervsundersog

Kun hver tredje humanist får en fast stilling som sit første job, mens de andre får midlertidige stillinger såsom projektansættelser, freelance-job eller deltidslærerjob. I det første år er der altså hyppige jobskift, og det kan give et højt ledighedstal omregnet til fuldtidsarbejdsløshed, selv om hele 85 procent af de århusianske humanister har været i arbejde i løbet af det første år.

– Humanister bruger tilsyneladende et års tid til at tilpasse sig arbejdsmarkedet, og det er en problemstilling som fakultetet vil arbejde videre med både i den reform af studie-strukturen som vi er i gang med og den erhvervsvejledning vi vil etablere, forklarer fuldmægtig Grith Thagaard Loft.

Nye karriereveje
De syv år, som undersøgelsen dækker, nemlig 1995-2001, markerer også et vendepunkt for humanisternes karrierevej. To tredjedele af kandidaterne fra 1995 får et under-visningsjob, mens det kun gælder halvdelen af de seneste årgange. Humanisterne bliver i stedet ansat inden for kunst, kultur, sport, kommunikation, marketing, projektledelse og IT. En tredjedel arbejder i den private sektor.

En af forklaringerne på at humanisterne formår at tilkæmpe sig et job selv om de officielle tal ofte ser mørke ud, kan måske findes i at de studerende allerede i studietiden er meget udadvendte. Hver fjerde humanist har været i praktik i løbet af studietiden, og over 90 procent har haft et studiejob.

– I vores nye studiestruktur vil vi netop lægge mere vægt på praktikophold som skal være en mulighed i alle kandidatuddannelserne. Inden for de sidste to års studier skal de kunne bruge et halvt år i praktik, forklarer formanden for fakultetets studieudvalg, Hanne Leth Andersen.

Faglig alsidighed har betydning
Humanisternes faglig alsidighed afspejler sig også i studetiden; fire ud af ti humanister har kombineret deres humanistiske hovedfag med en side- eller suppleringsuddannelse i et ikke-humanistisk fag, på andre fakulteter eller universiteter i Danmark eller i udlandet.

Men hvor humanisternes generelle kompetencer giver dem job, så fortæller kandidaterne at ”kronen på værket”, det afsluttende speciale – et selvstændigt forskningsprojekt, som der afsættes et halvt år til, og som humanister er kendt for at bruge (for) lang tid på at skrive - sjældent betyder noget for deres karrieremuligheder.