Undskyld Morten Boje

Skrevet af

Kasper Fogh Hansen

69 artikler

0 indlæg

Han er ved at blive en selvstændig faktor i dansk politik. Den sagtmodige dokumentarist Christoffer Guldbrandsen, som jeg har haft fornøjelsen af at interviewe her til Kommunikationsforum efter hans banebrydende skildring af forhandlingsforløbet omkring EU, udvider han igen dokumentargenren og viser nøgent en virkelighed i en meget, meget besynderlig valgkamp. Men tag ikke fejl, for selvom Guldbrandsen kan fremstå subtil i sin dokumentariske akkuratesse, så er også hans historier spændt klassisk op, med helte, klovne og skurke (og måske en prinsesse). Og Guldbrandsens skurke i dokumentaren ”Lykketoft Finale”, er de to, der sidder fåret ved siden af hinanden da dokumentaren slutter, kommunikationsrådgiverne Morten Boye og Morten Rud.

 

Quod erat demonstratum

Guldbrandsen laver ganske rigtigt analysen, at Lykketofts store problem er med medierne og kommunikationen, og de to der skal hjælpe ham med den side af sagen, kommer sgu nok ikke så godt fra det. Skyld gives dem, der har fejlet: Quod erat demonstratum. Dokumentaristen viser den ensomme og dem der svigter ham.

Og så er verden alligevel lidt mere langhåret end som så. Hvordan i alverden kan det være således, at det kongelige danske socialdemokratis valgkamp står og falder med den ensomme kandidat og hans to væbnere? Novo Nordisk har flere til at tage telefoner i deres kommunikationsafdeling. Faktum er, at valgkampen for sosserne rent faktisk blev styret af chefen og hans to kommunikationssekretærer i en bus der trillede fra Ebberød Handelsskole til Pladderballe Pladehandel. At Lykketoft helt åbenlyst blev forladt af sine politiske fæller, der fjernede sig fra nederlaget er en skændsel af rang. Svend Auken - hvad fanden tænker du på? Hvis der er nogen, der skulle tage ansvaret for det valgnederlag må det være den folketingsgruppe, der ikke ville stå ved deres leder. Dem der sendte generalen alene i krig, tog gladelig mikrofonen efter valget for at tale om, hvad partiet havde brug for. Der er nogen, der ikke ejer skam i livet.

 

Socialdemokraterne har slet, slet ikke en organisation

Problemet er imidlertid, at socialdemokraterne har nogle kommunikations- og kampagnefolk på deres hovedsæde på Danasvej, og nogle få stykker på borgen. Derudover tager de fleste af kandidaterne sig af deres egen valgkamp med deres egen lokalafdeling. Fagbevægelsen koordinerer (men med hvem?) store parallelle bidrag og kampagner. Imens har sosserne på centralt hold nogle partifunktionærer og en partiledelse, der tager sig mest af organisationen, og bestemt ikke har meget at skulle have sagt overfor politikerne. Med andre ord: Socialdemokraterne har slet, slet ikke en organisation, der passer til en moderne kampagne. Socialdemokraterne har ikke engang et centralt medlemsregister, så man fra centralt hold kunne mobilisere sine støtter. Men helt centralt er problemet: Hvem samler og koordinerer Socialdemokraternes kommunikationsindsats under en kampagne, hvor de trods alt brænder 15 millioner kroner (og en god del af fagbevægelsens) af?

 

Krisestyring i en bus mellem Spjald og Tarm

Det kan ikke være chefen selv: Han – og nu hun – har sgu’ for travlt med at vise fjæs. Det kan heller ikke være den pressemand der render rundt og samler op sammen med chefen. Derfor er det urimeligt at give Morten Boje skylden for en kikset valgkamp. Faktum er, at ligesom Lykketoft ender med at blive ene, udhængte mand med en umulig opgave, så er også Morten Boje et offer for et parti, der ikke vil tage konsekvenserne af hvad en moderne valgkamp kræver. Hvad fanden skulle han stille op? Der er jo ikke nogen velkoordineret og enig kampagneorganisation bag ham. Skulle han sidde i en bus mellem Spjald og Tarm og lave krisestyring efter at Auken har blødt igennem i Berlingeren? Jeg har dog også svært ved at se logikken i at Helle Thorning Schmidt har ansat ham igen. Han har vel ikke ligefrem været med til at vinde et valg eller føre en vellykket kampagne. Men at lægge skylden i skødet på Morten Boje for at sosserne klokker i kommunikationen, det er for let.

 

Med en mobiltelfon til deling og pressens idiotiske nærværelse

Faktum er at partiet har brug for en central planlæggelsesenhed til styring af kampagner, med en stærk partifunktionær i spidsen. I USA har man i de to partier en særlig indpisker i parlamentsgruppen, der sørger for at holde sammen på partiets parlamentarikere. Socialdemokraterne har brug for et koordinerende kontor, der faktisk har styrken til at banke socialdemokraterne sammen til en gruppe, der kommunikativt arbejder i samme retning under en valgkamp. Altså en kampagne-indpisker, der samtidigt styrer staben og holder snor i kampagne, reklamer, budget, politikere og frivillige. Så ville alle i partiet kende deres rolle, så selv Svend A ville vide hvad hans plads og hans opgave er. Socialdemokraterne ville vist gerne have at alt i partiet var meget græsrodsagtigt, og at alt udsprang af de lokale partiforeninger. Grow Up. Det er magten vi spiller om, og vi spiller for at vinde. To mand udsat på valgkampens bjerge med en mobiltelfon til deling og den samlede danske presses idiotiske nærværelse kan ikke gøre det. Og nu kaster folk sig (måske forståeligt) over Morten Bojes tilbagevenden til en central rådgiverrolle hos sosserne.

 

Den manglende modus operandi

Han og Morten Rud gives skylden for en blændende politikers deroute. Blandt kommunikationsfolk ryster man på hovedet ad de to. Men den rigtige analyse, den der ikke lader sig dokumentarfilme eller journalisere af en dansk skare af politiske reportere med meget lille abstraktionsevne, er, at Socialdemokratiets centrale kommunikationsproblem er organisatorisk. Partiet har ikke justeret sin struktur eller sin modus operandi godt nok til de nye vilkår for et politisk parti med dalende medlemstal, multimedialisering af samfundet, tabloidisering og alt det andet. Når folkestemningen nu ligger Boje/Rud for had, og evigt kloge kommunikationsfolk i ternede skjorter på Zoo-bar ved at de kunne gøre det meget bedre, så tager de fejl. For ingen kunne gøre det meget bedre under de forhold. Det bliver spændende at se hvordan Helle tackler det organisatoriske aspekt af kommunikationen. Det er i hvert fald her hun skulle starte. Men indtil da, så er der mange, der godt kunne tage forbehold i deres uoplyste harme, og sige: Undskyld Morten Boje

Relaterede artikler

Mortens Valg - Morten Boje Hviid har valgt. Nu arbejder han som Public Affairs rådgiver i den globale tobaks-gigant, British American T...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

31 JOB

Content Manager

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.