En nedslidt kandidat uden folkelige fipskæg

På trods af at det var et umuligt valg at vinde med en nedslidt kandidat uden folkelige fipskæg, kunne nederlaget være endt som et Fair Try. Den mulighed rådgav de Lykketoft væk fra.

Den nu dokumenteret amatørisme er rystende og har nærmest karakter af et uintenderet kongemord på kongemorderen Mogens Lykketoft. Manden kæmper jo tydeligvis alene mod meningsmålingerne og efterlades symbolsk som et forladt hittebarn på en øde råkold gågade i Esbjerg med en rose i hånden. Udleveret til esbjergenserne og TV2s forgodtbefindende. Mens rådgiverne sad trygt i den røde bus med en varm kop kaffe og fornægter de dårlige meningsmålinger og forfægter deres fejl. Ifølge den skråsikre generalstab kørte kampagnen nemlig på skinner. Det var dog en opfattelse, som de stod helt alene med. Socialdemokratiets kampagne fungerede ikke. Filmen afdækker fejl på fejl.

Tyggegummidrengene

For det første virker generalstaben nærmest barnagtigt benovet over medieopmærksomheden. Kampagnen bliver derfor et komisk og reaktivt halehæng til TV2 Nyhederne, kulminerende med det pinlige optrin i børnehaven med den forsvundne statsministerkandidat taget til fange af en arrogant og usynlig nyhedsredaktør fra TV2. Tænk, at tyggegummidrengene kunne tro, at besøget i børnehaven kunne blive kampagnens tiltrængte vendepunkt. Mens den selvudnævnte pollster Per Rystrøm evige tabelsnak og subtile vælgeranalyser i kulissen desværre skabte uklarhed frem for klarhed.

En well-executed bad plan made in Denmark

For det andet handlede den tyggegummityggende generalstab alt for sent på den negative feedback. Allerede meget tidligt er det jo klart for alle, at Socialdemokratiets valgkamp er en well-executed bad plan made in Denmark. Ud fra devisen Allways Change A Losing Game burde der være hevet i nødbremsen længe før, Lykketoft personligt gjorde det i de afsluttende debatter. I virkeligheden kommer der jo først gang i de positive meningsmålinger i det øjeblik, Lykketoft træder i karakter og glemmer at lytte til andre end sig selv.

Embedsforsømmelse af værste slags

For det tredje virker de personlige rådgivere som om, de ikke tager rådgivningsansvaret på sig. Enten fortaber de sig i taktiske detaljer, eller også eftersnakker de i øst og vest en mere og mere desperat formand. Resultatet er en formand klædt langt dårligere på, end man kunne forvente. Noget som træder tydeligt frem i de første debatter, hvor Lykketoft flere gange får mulighed for at ramme Fogh på de ømme punkter, men mangler den nødvendige ammunition. Det er embedsforsømmelse af værste slags.

De forsvundne pladsbilletter til kampagnetoget

For det fjerde er logistikken slet ikke på plads. Hverken Boje, Rud eller Mogens kan finde pladsbilletterne til kampagnetoget. En skærende kontrast til Foghs kampagne, hvor der var afsat to faste stillinger blot til at få logistikken op at spille under valgkampen. I virkeligheden vandt Fogh allerede i det første uge, fordi alt var tusinde gange bedre forberedt og mere professionelt. Her kan man sige, at Mogens Lykketoft og Socialdemokratiet uheldigvis blev lullet i søvn af de gode målinger i halvåret før lynvalget. Det skabte en falsk sikkerhed og organisatorisk dovenskab, som kostede dyrt i finalen.

Når Helle skal besøge en børnehave

For det femte beviser den fejlslagne og kaotiske kampagne heldigvis, hvor vigtig kommunikation er, og hvor vigtigt det er at have de rigtige kommunikationsrådgivere. Derfor farvel og tak til Rud og Boje. Lad os håbe Helle lytter mere til sig selv, næste hun skal besøge en børnehave. På kommunikationsbranchen vegne er der kun at sige - undskyld Lykketoft.