Undgå panikfyringer - værn om virksomhedens vigtigste aktiv

Det er ikke rationel ledelsesstrategi at skille sig af med sit vigtigste aktiv - medarbejderne
af Charlotte Rau Jacobsen

De fleste virksomheder kalder rask væk medarbejderne for deres vigtigste aktiv, men når krisen kradser, er det selv samme aktiv, der må holde for. Det virker ikke som en rationel ledelsesstrategi at skille sig af med sit vigtigste aktiv, når stormen raser, siger partner i Gugin.com Finn Drouet Majlergaard, der beskæftiger sig med human resource og forretningsudvikling. Han advokerer for, at virksomheder i krisesituationer ikke griber til massefyringer i panik, men snarere tager hånd om sine medarbejdere i sådanne situationer og dermed står meget stærkere internt. Første skridt på den vej er, at HR-chefer tager og får lov til at tage et større forretningsstrategisk ansvar og ikke blot administrerer løn og overarbejdstimer, understreger Finn Drouet Majlergaard. I dagens vidensamfund kan man ikke blot gå ud og indhente den tilsvarende arbejdskraft, når det går fremad igen, fordi værdifuld erfaring og kompetence er gået tabt for altid, når man siger farvel til en medarbejder, slutter Finn Drouet Majlergaard.

Berlingske Tidende 12-11-2003

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også