Undgå Facebook fiaskoer

Danske virksomheder og organisationer er godt i gang med at tage de første usikre skridt på Facebook. Men hvilken strategi skal man lægge - og kan det overhovedet betale sig at bruge kræfter på det? Artiklen henvender sig til alle, der bruger Facebook professionelt som en kommunikations- og markedsføringskanal. Med udgangspunkt i to cases giver artiklen nogle konkrete anvisninger på, hvad man skal gøre for at øge chancen for succes.
af Søren Schultz Hansen
Som markedsføringskanal er Facebook stadig ny. Vi mangler endnu både teori, empiri og praktisk erfaring, og det er svært allerede nu at udpege de helt store, anerkendte successer, som kan danne forbillede for et seriøst og effektivt arbejde med de rette kommunikations- og markedsføringsstrategier. Vi skal være varsomme med at konkludere på de konceptuelle udfordringer eller opstille endegyldige regler for, hvad man skal gøre.

Denne artikel påstår da heller ikke at have fundet de vises sten eller at kunne præsentere de kanoniserede cases og de største successer. Mit mål er mere afdæmpet at gennemgå to ret forskellige eksempler på danske kampagner, som på hver sin beskedne måde har haft en vis succes eller i hvert fald velfungerende elementer. Og som indeholder nogle interessante aspekter, vi kan blive klogere af, når vi skal forstå og udnytte Facebook professionelt.

Det første eksempel er Det Blå Danmarks kampagne ”Kompis Kompas”, som især viser noget om, hvordan målgruppen let og effektiv kan anvendes som ambassadører for at øge aktiviteten. Og det andet eksempel er ”Giv en Ged” fra Folkekirkens Nødhjælp, som på en intelligent måde udnyttede gavegivningens indbyggede viralitet – og det helt oplagte medie, Facebook.

Først gennemgås de to cases kort, og derefter gives med udgangpunkt i eksemplerne nogle konkrete anvisninger, som kan bruges til fremtidige kommunikations- og markedsføringsstrategier til Facebook. Hvad virker, og hvad virker mindre godt?

Kompis Kompas:  
Det første eksempel er en facebookkampagne, som jeg selv har været med til at lave (i starten af 2009 hos Magnetix). Kunden var Det blå Danmark, som er en brancheforening for det samlede maritime erhverv i Danmark. Ikke kun rederier og skibsværfter, men også servicevirksomheder og uddannelsesinstitutioner inden for branchen. Formålet var at formidle de forskellige uddannelsesmuligheder inden for det maritime erhverv til især unge. Samt øge det positive kendskab til Det Blå Danmark.

Kampagnen bestod i en applikation, hvor man blev stillet otte spørgsmål, og på baggrund af svarene blev man castet som en bestemt type sailor. Stilen i kampagnen var let og underholdende snarere end seriøs: Spørgsmålene var skæve og morsomme, ofte præget af en næsten absurd humor, og der var tegnede illustrationer, som i sin streg og sine motiver havde karrikaturens præg.

 

Alt i alt var sprogtonen i særdeleshed og stilen i almindelighed ret langt fra den normale kommunikation fra Det Blå Danmark og dens medlemsvirksomheder, herunder fx Mærsk.

Efter at have besvaret spørgsmålene fik man på resultatsiden beskrevet sin særlige sailortype. Man kunne blandt andet risikere at blive en ”Skipperbabe”, ”Molepimp” eller ”Partypirat”, afhængigt af, hvordan man havde svaret. Samtidig var der på resultatsiden mulighed for at se, hvad ens venner er blevet, udfordre andre til at tage testen, se alle typer sailors og sidst, men ikke mindst, indsætte sit profilfoto i en tegning af ens type. Desuden var der et link til uddannelsesbeskrivelserne på Det blå Danmarks hjemmeside worldcareers.dk:

 

”Kompis Kompas”-kampagnen kørte et par måneder i starten af 2009. Se kampagnen her

Giv en Ged

Den anden case, jeg har valgt at tage med for at illustrere nogle vigtige dynamikker i den professionelle kommunikation på Facebook, er Folkekirkens Nødhjælps julekampagne fra 2007, ”Giv en Ged”. Som man måske vil kunne huske, gik det i al sin relative enkelhed ud på, at man kunne give venner eller familie en ged (eller noget andet) i julegave, forstået på den måde, at geden i stedet blev givet til fattige mennesker rundt omkring i verden.

Konceptet var på plads i forvejen og var ikke som udgangspunkt udviklet til Facebook. Men Facebook, som dengang jo var endnu nyere på danske breddegrader, var det oplagte medie til at understøtte konceptet. Formålet med hele kampagnen såvel som den del, der blev eksekveret på Facebook, var primært at samle penge ind. Men især Facebook-delen var desuden et forsøg på at nå og invitere en yngre målgruppe, end de fortrinsvis lidt ældre mennesker, som traditionelt udgør flertallet af Folkekirkens Nødhjælps bidragsgivere.

På Facebook fungerede kampagnen på den måde, at man først valgte en gave. Geden var den dyreste til 250 kroner, men der var også billigere gaver helt ned til 2,50 krone for en fisk eller 5 kroner for fem kondomer. Der var således noget for enhver smag og pengepung. Derefter valgte man den facebookven, som skulle have gaven, og sluttelig havde man mulighed for at vælge, om man ville have offentliggjort på sin væg, at man havde givet en ged.

 

Det var måske nok især som PR for kampagnen, at Facebook-delen var en succes. Facebook var et ret nyt fænomen, og den intelligente udnyttelse til et godt formål tiltrak fortjent opmærksomhed i medierne. Se kampagnen her

Hvad kan vi tage med?

Ingen af de to cases kan bruges som eksempler på store, entydige successer på Facebook. Det er uklart, hvor mange ekstra tilmeldinger til Det Blå Danmarks maritime uddannelser ”Kompis Kompas” resulterede i. Og selvom ”Giv en Ged” fik stor bevågenhed i de traditionelle medier og fik en hel del venner netop blandt det yngre segment, hvilket også var en del af formålet, indsamlede kampagnen isoleret set ikke voldsomt mange penge.

Alligevel kan vi godt udlede nogle foreløbige læringspunkter ud fra ”Kompis Kompas” og ”Giv en Ged”, som vi kan tage med os, når vi skal planlægge fremtidige kampagner på Facebook. Casene giver os nogle kvalificerede indikationer på:

Hvornår er det oplagt og velegnet at inddrage Facebook i sin markedsføring?
  • Der er nogle målgrupper og typer af produkter, som er særligt velegnede.
 
Hvad er der specielt ved den kreative tilgang til konceptudviklingen på Facebook?
  • Det handler om at tilpasse budskabet og at udnytte Facebooks indbyggede viralitet.
  • Enkelhed og kort vej til målet en dyd, så man bør ofte tilstræbe at have både set up og pay off på Facebook.
  • Og så skal man ikke tænke i færdige koncepter, men se det som en løbende kommunikation.

Hvad kan man gøre for at sikre, at budskabet bliver spredt?
  • Ambassadører er guld værd, men dynamikken er anderledes på Facebook.

Det er naturligvis ikke et fuldstændigt dækkende billede af, hvordan vi skal gribe og gøre på Facebook, når vi planlægger vores markedsføring. Men det giver nogle pejlemærker for en ny og anderledes måde at tænke kommunikation. Og selvom eksemplerne og casene er fra Facebook, kan retningslinierne bruges generelt i forhold til markedsføring generelt i de medierede, sociale netværk:

Målgrupper
Hvis vi skal starte med at tale om målgrupper, er det særlig svært at komme uden om Facebook, når det gælder yngre målgrupper. Facebook er velegnet til andre målgrupper også, for i Danmark er Facebook efterhånden udbredt til de flere og flere stadig ældre aldersgrupper. Faktisk viser stikprøver, at vi er de ældste facebookbrugere i Norden. Den allerstørste andel af brugere er i alderen 18-34 år, heraf er 29% mellem 18 og 25 år, mens 24% er mellem 26 og 34 år . Så der bliver flere og flere målgrupper, man kan nå via Facebook. Når Facebook alligevel er allersværest at komme uden om, især når der er tale om yngre målgrupper, hænger det derfor ikke kun sammen med, at de er de flittigste brugere. Det er endnu vigtigere, at alternativerne til at ramme præcis de yngre målgrupper samtidig er på tilbagetog. De ser relativt mindre tv (og altid samtidig med, de er på mobilen og internettet) og bruger næsten ikke e-mail, hvorimod de stort set dagligt er på Facebook og Messenger . Så hvis man skal nå i hvert fald unge under 25, er disse faktisk de bedste kanaler og når lige så langt ud som selv de bredest anlagte og dyreste tv-kampagner.

Produkter, der sætter modtageren i centrum
Har man et produkt eller en service, hvor modtageren naturligt fungerer som centrum, letter det markedsføringen på Facebook. Det bedste eksempel på dette er nok rekruttering til job eller uddannelse, som fx ”Kompis Kompas”. Netop når det gælder rekruttering, har netværket altid været et utrolig vigtigt og afgørende element, endnu før internettet var blot et glimt i det amerikanske militærs øjenkrog. Et af de ældste, stadig fungerende sociale tjenester er Linkedin, som vi netop bruger til at effektivisere vores faglige og professionelle netværk. Men også Facebook har en naturlig affinitet med rekruttering, fordi det, man leder efter, netop er mennesker og menneskelige relationer. At sætte personen i centrum skal dog også forstås mere konkret, som når Folkekirkens Nødhjælp tilbyder gavegiveren i ”Giv en Ged” en mulighed for at prale lidt. Kampagnen slog en masse fluer med ét smæk på dette område: Man støttede en god sag, man kunne give en gave til en ven, og man kunne samtidig kommunikere lidt om sig selv og sit gode hjerte via sin facebookprofil på en ikke alt for politisk korrekt og kedelig måde. Gode og sammenhængende argumenter for at deltage. Samtidig var det OK at forsøge at rekruttere andre til også at give en ged, fordi det ikke var kommercielt, men i en god sags tjeneste. Man kan sige, at der nærmest var tale om en slags gensidig co-branding, hvor man både promoverede sig selv og Folkekirkens Nødhjælp.

Kommercielt budskab

Umiddelbart tyder de første erfaringer på, at et meget kommercielt budskab alt andet lige er sværere at markedsføre end et ikke-kommercielt i et vennebaseret netværk som Facebook. De færreste er simpelthen særligt interesserede i at prakke sine venner dette eller hint produkt på, med mindre man virkelig kan stå 110% inde for kvaliteten. Det glade, gode budskab om at hjælpe andre eller måske det komiske, absurde budskab er umiddelbart lidt foran på point i forhold til et meget kommercielt og snævert merkantilt budskab om at købe noget. Men det betyder selvfølgelig ikke, at det er umuligt, det er blot endnu et eksempel på vores manglende erfaring og på, at vi er nødt til at tænke anderledes. Amazons Visual Bookshelf – hvor man viser sine favoritbøger frem og dermed både brander sig selv og de enkelte bøger, er et godt eksempel på, at man også kan komme afsted med en direkte og meget konkret produktrettet markedsføring, hvis man bare tænker sig om. Og bruger nogle af de andre retningslinier for markedsføring på Facebook – i Visual Bookshelf tilfælde co-brandingen, hvor man, ligesom det var tilfældet med ”Giv en Ged”, tilbyder brugeren et redskab til at prale lidt. Her er det bare ikke et politisk korrekt historie om, at man hjælper de fattige, men et budskab om, at man er belæst og litterær.

Indbygget viralitet
Hvis produktet i sig selv har en indbygget viralitet, giver det en anden oplagt fordel. I Folkekirkens Nødhjælps kampagne var selve gavegivningen jo i sin natur viral. Den kan kun gennemføres, hvis man involverer mindst én anden – gavemodtageren. En særlig form for automatisk viralitet, dybt forankret i konceptet. Men producenter af spil, hvor man skal konkurrere mod hinanden, eller spiludbydere som Danske Spil, hvor der er et element af at vise sig frem og konkurrence indbygget i selve produktet, ville også bedre kunne udnytte Facebooks netværksdynamik. Samt naturligvis dating…

Viraliteten på Facebook er i det hele taget en lidt anden end den, vi har været vant til. Tidligere hang successen for en viral kampagne først og fremmest sammen med, om indholdet i kampagnen var så interessant eller sjovt eller skævt, at vi aktivt udvalgte nogle venner og sendte det videre. På Facebook er viraliteten meget lettere, ja næsten automatisk. I praksis handler det bare om, at vi skal beslutte os for, om vi vil poste noget på vores væg eller ej. Vi behøver hverken udvælge nogle bestemte venner eller aktivt at tage beslutningen om at sende det afsted. Viraliteten og dermed eksponeringen sker næsten automatisk eller i hvert fald meget lettere på vores væg og dermed på alle vores venners newsfeed. Og effektiviteten handler derfor mere om at bruge ambassadørerne på en intelligent måde end om indholdet og konceptets originalitet (se mere senere om ambassadøreffekten og den ændrede betydning af konceptet).

Enkelhed og kort vej til målet

Når man skal kommunikere på Facebook såvel som i rigtig mange andre sammenhænge, gælder det, at enkelhed er en dyd. Budskabet og udbyttet skal være umiddelbart forståeligt, nærmest ved et eneste blik på væggen. Tænk på, at den strøm af indhold, som budskabet skal skrives ind i, og den type indhold, man skal konkurrere om opmærksomheden med, primært består af ultrakorte statusmeddelelser. Og at det er i denne kontekst, budskabet skal fænge og forklare med det samme. ”Kompis Kompas” er fx faktisk et temmelig dårligt facebooknavn på Det Blå Danmarks kampagne. Måske lyder det godt og er let at huske med sit bogstavrim, men giver ikke nogen som helst indikation af, hvad det dækker.

Kampagner på Facebook skal ikke først og fremmest være lette at huske. Det er i hvert fald en risikabel strategi, som går imod netværkets dynamik og dets konstante flow og foranderlighed, snarere end den arbejder med. Kampagner skal kalde på umiddelbar handling og give en enkelt og kort vej til målet. Det allerbedste er faktisk at flytte selve interaktionen helt frem på væggen, så man hverken behøver en overskrift eller forklarende linier, men helt umiddelbart forstår princippet. I stedet for at tilkendegive, at ”Søren har taget ”Kompis Kompas” testen og er blevet en molepimp”, kunne vi fx have valgt at poste et af de morsomme spørgsmål på væggen for at pirre mere konkret til nysgerrigheden. Det giver en anderledes umiddelbarhed og lyst til at interagere. Og det gør samtidig vejen kortere og involverer brugeren fra allerførste færd. Er det eneste formål at understøtte viraliteten, er det faktisk bedst, hvis man nærmest kan gennemføre hele interaktionen eller i hvert fald tage det første skridt på væggen. Så det er ekstremt let og hurtigt at engagere sig i.

Set up og pay off på Facebook
Selvfølgelig er man ofte interesseret i at få brugerne til at læse mere, måske dirigere dem til en hjemmeside med flere informationer. Og det er der sådan set ikke noget galt i. Facebook er ikke i sin nuværende form det mest velegnede medie til at formidle store mængder af information, fx produktinformation. Men omvendt er der masser af tilfælde, hvor man både gør facebookbrugeren og sit eget produkt en bjørnetjeneste, hvis man absolut skal dirigere kommunikationen ud af konteksten. I masser af tilfælde kan det være en fordel ikke kun at betragte en facebookkampagne som trafikskaber, men arbejde på, at både set up og pay off udspiller sig på Facebook. Nærmest helt frem til klikket på købsknappen. Kampagner, som starter på Facebook, henviser til en læs mere-side, som dirigerer videre til et kampagnesite, som ender på en produktside og dernæst i et købsflow er desværre kun en mild karrikatur af, hvordan forløbet alt for ofte er tænkt. Strategien er at overtale brugeren til at forlade Facebook i stedet for at lade al kommunikationen foregå dér. Men på den måde kommer man så at sige også til forstyrre meget mere og gør barrieren for involvering unødvendigt større. Når man henvender sig til brugeren på Facebook, er det også en fordel at blive ved med at tale til ham på Facebook, i stedet for at afbryde det, han var i gang med. Hvis værdien af produktet, involveringen i produktet og købet af produktet alt sammen kan foregå og udfolde sig inden for Facebooks rammer, er man nået langt. Og det kan sagtens lade sig gøre, som det fx var tilfældet med ”Giv en Ged”.  

Konceptet er aldrig færdigt

I den første del af artiklen har jeg beskrevet nogle retningslinjer for konceptudviklingen: hvordan det enkle koncept med en kort og direkte vej til output, og produkter og koncepter med en indbygget viralitet og brugeren i centrum svinger godt med Facebook. Det var fx godt tænkt tilbage i 2007 at overføre konceptet ”Giv en Ged” med sin gavegivning til Facebooks netværksdynamik. Et oplagt koncept havde fundet sit naturlige medie.

Når man udvikler og eksekverer konceptet, er det også værd at pege på, at Facebook snarere skal ses som et mundtligt medie end et formelt skriftligt. Ikke at det behøver at være absurd og morsomt, som ”Kompis Kompas” sigtede imod, men husk omvendt på, at Facebook jo ikke er et medie, de fleste bruger primært i en faglig og professionel sammenhæng, men i en privat, familiær.

Men på trods af disse retningslinjer for konceptet er det en meget vigtig pointe, at det faktisk er uhensigtsmæssigt at lægge for meget vægt på og forlade sig på et godt koncept. Selv et rigtig godt koncept med alle de rigtige elementer kan ikke bære en succesfuld kampagne på det tilfældige, netværksbaserede Facebook. Det er en meget risikabel strategi at fokusere på den gode og originale, bærende idé og bruge næsten alle sine ressourcer på det. Man bør tværtimod som udgangspunkt aldrig betragte kampagner og koncepter til Facebook som en færdig og afsluttet og overleveret pakke. I stedet bør man tænke helt anderledes efter modellen launch → test og mål → tilpas → relaunch. Og blive ved med dette. Det er alt for sent at launche et koncept på Facebook, når det er klappet og klart og så færdigt, at det ikke står til at ændre eller justere.

Selve konceptet i ”Kompis Kompas” var ikke det mest interessante i kampagnen. Godt nok er det værd at bemærke, at Det Blå Danmark havde accepteret at bevæge sig langt væk fra sin normalt meget seriøse tone og stil i erkendelse af, at det var nødvendigt for at nå målgruppen og falde ind i genren på Facebook. Og tilbagemeldingerne fra målgruppen var faktisk, at humoren i spørgsmålene var ramt godt, at applikationen var sjov og at de fik lyst til at gennemføre testen og sende den videre til deres venner på Facebook . Men omvendt ligner konceptet mange andre applikationer og test, som vi kender fra Facebook, så det er ikke selve konceptet, som er originalt. Tværtimod viser eksemplet, at det tit ikke er den kreative eksekvering af konceptet, der er det mest afgørende, men hvordan man tænker selve netværket. I ”Kompis Kompas” handlede det, hvordan ambassadørerne blev anvendt:

Helt enkel og effektiv måde at bruge ambassadører på
I forbindelse med ”Kompis Kompas” var en meget vigtig del af kampagnen en helt enkel, men meget effektiv udnyttelse af ambassadører. Det Blå Danmark var i den heldige situation, at der jo allerede er ansat en masse unge mellem 18 og 28 i det maritime erhverv, som vi kunne bruge som ambassadører. Ikke først og fremmest i den traditionelle forstand, altså som rollemodeller og spejlbilleder og konkrete eksempler på, hvad en uddannelse kan føre til – selvom dette selvfølgelig også var et aspekt. Nej, ambassadørerne blev brugt på en meget mere direkte operationel og konkret måde i projektet. Den første måneds tid kørte vi uden at aktivere ambassadørerne – med moderat succes: Kun 131 havde downloadet applikationen og 5 var fans. Derfor satte jeg gang i bølge to, som i al sin enkelhed gik ud på, at jeg sendte en mail til 20 unge, som allerede havde gennemført eller var i gang med en maritim uddannelse (de var selvfølgelig alle på Facebook). I mailen forklarede jeg helt kort, at formålet med kampagnen var at formidle de gode uddannelsesmuligheder til andre unge, og jeg opfordrede dem til at tage testen og evt. sende den videre til deres venner. Andet gjorde jeg ikke – det tog mig vel en times tid, inklusive svar på et par spørgsmål fra ambassadørerne. To uger senere have 718 taget testen og 28 var fans. Altså ca. en seksdobling og en forøgelse på næsten 600 medlemmer. Bare ved at involvere 20 ambassadører ved at sende dem en mail. Og med et absolut minimum af arbejde fra min side.

Regnestykket er for så vidt enkelt: Hvis de 20 dedikerede ambassadører for ”Kompis Kompas” bare havde 100 venner – og det er lavt sat – er vi allerede oppe på 2000 eksponeringer, og hvis blot 1% af disse tog testen og sendte den videre til deres 100 venner, er det 2000 eksponeringer mere og så fremdeles. Og fordi de oprindelige ambassadører var i målgruppen, er træfsikkerheden i deres netværk næsten lige så stor som selv de dyreste og mest avancerede segmentafgrænsede påvirkninger. Og at det virker, var meget tydeligt i forbindelse med ”Kompis Kompas”.

Ambassadører har altid været betragtet som guld værd i en markedsføringsmæssig sammenhæng. Og det er også tilfældet på Facebook, men på en lidt anden måde. Det er så oplagt, at det næsten bliver banalt, men samtidig er det umuligt at overvurdere værdien af, at afsenderne i en kampagne på Facebook til en bestemt målgruppe selv er en del af denne målgruppe. Ikke kun fordi de så kan identificere sig med dem og tale samme sprog, men af den endnu mere oplagte grund, at medlemmer i målgruppen har den letteste og mest naturlige adgang til andre i målgruppen. Hvem kender og har kontakt med målgruppen, på Facebook såvel som i alle andre sammenhænge? Naturligvis andre i målgruppen. Vi kender jo som regel rigtig mange, der ligner os selv. Og den kendsgerning er så konkret udfoldet i et socialt netværk som Facebook, at det er en hel essentiel succesfaktor i den professionelle kommunikation.

Det kan betale sig

Der blev lagt en hel del timer i at konceptudvikle og programmere applikationen til ”Kompis Kompas”. Det er naturligvis en forudsætning, som ikke er til at komme uden om. Men ikke desto mindre er det tankevækkende, at de mange timer, det tog at udvikle applikationen, skaffede 131 deltagere, mens den ene time, jeg investerede i at aktivere ambassadørerne, skaffede 600. Man kan selvfølgelig ikke lave en direkte ROI-sammenligning. Men det viser med al ønskelig tydelighed, at det er en rigtig dårlig idé at kaste penge efter konceptudvikling til fx en applikation på Facebook, selv hvis man følger de andre retningslinjer og laver et enkelt og direkte koncept med brugeren i centrum for et produkt, der har en indbygget viralitet, som man skal afsætte til en yngre målgruppe. Det er en rigtig dårlig forretning, hvis man ikke samtidig accepterer, at konceptet skal udvikle sig hele tiden og indsatserne relanceres, og hvis man undlader at afsætte ressourcer til og indtænke aktivering af ambassadører.

---

Facebook-markedsførings-tjeklisten  

Der et par spørgsmål, man med fordel kan stille sig selv, før man forsøger sig med markedsføring på Facebook. De følger her.

Download tjeklisten som wordfil her


1. Er din målgruppe velegnet til Facebook?
  • Flere og flere er kommet på Facebook, men stadig findes de mest aktive brugere blandt de yngre
  • En velafgrænset og relativt snæver målgruppe er lettere at håndtere end en meget bred – man kan også godt nå en bred målgruppe, men så vil det ofte være via mere traditionelle annoncer, som også eksisterer på Facebook

2. Kan din kampagne (og dit produkt) sætte modtageren i centrum?
  • Sæt brugeren i centrum i stedet for dit produkt
  • Det vigtige for brugerne på Facebook er ikke dit produkt eller din service, men at dyrke sig selv, sin dagligdag og sine relationer – accepter det og udnyt det aktivt
  • Det er en oplagt fordel, hvis produktet eller services naturligt sætter modtageren i centrum

3. Hvad skal dit budskab være?
  • Giv modtageren et budskab, de kan prale med og har lyst til at vise frem
  • Knyt snarere dit budskab til en handling eller en relation end til et bestemt produkt
  • Traditionelle, meget merkantile, meget overtalende budskaber og reklamer risikerer at fungere dårligere på Facebook – i sådanne tilfælde overvej hellere andre kanaler
  • Uformel tone, humor og (selv)ironi fungerer bedst

4. Har dit produkt en indbygget viralitet?
  • Produkter og kampagner, som i sig selv kræver, at man involverer andre, gør viraliteten lettere
  • Handlinger, hvor udbyttet først opnås, når andre er med
  • Konkurrencer, gavegivning etc.

5. Er din kommunikation enkel og kort?
  • Det kan ofte være en fordel, hvis hele budskabet og the call to action kan rummes inden for rammerne af Facebook
  • Modtageren skal i hvert fald få et udbytte, uden at han eller hun behøver at gå andre steder hen
  • Kommunikationen skal hellere være nøgtern end alt for reklamesmart
  • Jo før interaktionen kommer, jo bedre. Involver allerede ude fra væggen

6. Har du sat ressourcer af til at videreudvikle og vedligeholde kommunikationen?
  • Lad være med at betragte konceptet som klappet og klart
  • Ofte bør man ofre mindst lige så mange ressourcer på at videreudvikle og tilpasse kampagnen som på at udvikle konceptet
  • Det kan betale sig at gå ind i en løbende dialog og blive ved med at understøtte den
  • Et facebook-koncept er ikke et one-off koncept

7. Har du let adgang til ambassadører for målgruppen på Facebook?
  • Har du allerede kontakt til nogle repræsentanter for målgruppen, fx ansatte i virksomheden, studerende på uddannelsen, tilfredse kunder etc.
  • Disse personer kender sandsynligvis en masse andre i målgruppen
  • Klæd dem på med budskabet, og opfordr dem til at sprede det
  • Beløn dem evt., men glem ikke, at budskabet skal ud i deres personlige netværk, så det skal være noget, de kan stå inde for

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også