Gratis til grin

Good old arbejdskamp rammer k-branchen. Freelancerne har fået nok. Gratisterne er gået over stregen. Der trues med ”svesken på disken” og ”velkommen på forsiden”. En side, hvor alle k-virksomheder outes, hvis de forsøger at hyre gratis arbejdskraft.
Facebook kl. 12.08, mandag den 10. september 2012:
 
”Jeg siger det lige igen. På vegne af hele korpset af freelancere og selvstændige journalister og kommunikationsrådgivere. Vi lever ikke af luft. Vi skal have løn ligesom alle andre. Inden klokken 12 i dag har jeg fået tre henvendelser fra 1. et meget stort medie. 2. en meget stor kommune. 3. en meget stor virksomhed. Der alle sammen ville have mig til at arbejde gratis.
 
 
Jeg skulle i et af tilfældene tage tre dage ud af min kalender, deltage i konference, lave en massiv presseindsats for denne begivenhed på alle tænkelige medier - også sociale medier og tv... (og det gør jeg gerne og det er jeg god til). Men der var altså desværre ikke råd til honorar for opgaven. Hvordan kan så mange få sig selv til at kræve så meget af andre - mens de selv får løn, pension og hævesænkebord? Tænk over det næste gang du "tilbyder" gratis arbejde til en freelancer/selvstændig. Vi spiser ikke luft. Du mailer jo heller ikke efter en vvs'er og tænker, at han kan lave dit toilet for sjov og uden at sende en regning”.
 
Med ét eksploderede utilfredsheden blandt det meget menige k-folk
 
Pludselig huskede jeg, hvor jeg kom fra
Jeg havde nok aldrig troet, at den mest likede update fra min hånd ville komme til at handle om… arbejdskamp. Min impulsive og autentisk vrede update blev ikke bare liket over 2.000 gange, den blev også delt over 100 gange, og den fik over 200 konstruktive kommentarer.
 
Jeg tænker, at min far, der tvang mig ud i demo’er med røde faner, da jeg var barn, og som selvfølgelig ville have stemplet Facebook som noget kulturimperialistisk lort, nu alligevel ligger og griner lidt nede i sin fællesgrav. Og måske jubler min socialdemokratiske morfar også, ham der talte om ”at huske, hvor man kommer fra”. Og det er jo det, vi gør nu. Når vi siger nok er nok. Og når 2.200 liker min protest. Nok er fandeme nok. Sagen er, kære k-kolleger – jer, der hyrer, og os, der leverer – vi skal have penge for vores arbejde. Alle sammen.
 
 
Der hænger en god reminder på en rigtig dygtig kommunikationschefs opslagstavle: ”Work Hard And Be Nice To People”. En dag er det dig selv, der er freelance, og alle dem, du har trampet på, da du var fastansat, vil huske dig, når du er freelancer. Karmaloven lever også i k-branchen.
 
Hvor mange politikere har haft et ’ordentligt’ arbejde?
Lad os se på, hvorfor det netop blev en update om arbejdsvilkår i k-branchen, der fik 2.200 likes. I virkeligheden er det jo ikke så underligt. Siden valget den 15. september 2011 har vi mere end noget andet talt om arbejde. Om hvad vi skal leve af i fremtiden. Om dem og os. Om ret og pligt. Om Carina og Robert. Den offentlige diskurs har handlet om, at det ikke kan blive ved med at gå, at en mindre og mindre del af befolkningen arbejder igennem – mens mere end halvdelen af befolkningen forsørges og ikke arbejder. Vi har talt om arbejdsmarked. Arbejdsløshed. Arbejdets frie bevægelighed.
 
Og nu er arbejdskampen også kommet til k-branchen. På min wall har vi faktisk taget turen siden i fredags, hvor jeg skrev denne up-date og opfordring (som skal ses i lyset af debatten om arbejde).
 
”Elsker, elsker, elsker mit arbejde. Selvom jeg har været på arbejde hver weekend så længe jeg kan huske - og selvom der kun blev tid til en dags sommerferie. Det er det sjoveste i verden at være selvstændig og arbejde med det, man bedst kan lide. Spring ud i det, hvis du overvejer...” (Signe Wenneberg, fredag den 7. september 2012)
 
Den var der 140, der likede. Og det er jo mange for normale forhold. Masser af selvstændige k-folk kommenterede muntert. For vi elsker vores arbejde. Og nogle af os er, som overtegnede, også så heldige (og flittige), at vi kan leve godt af det. Hurra for det.
 
Nede i tråden faldt diskussionen på, at det for os, der har meget rige erfaringer med talrige jobs på det danske arbejdsmarked, kan forekomme ret underligt, at der er så få politikere, der har haft et rigtigt arbejde. Endsige været selvstændige og skabt arbejdspladser. Jeg skrev således:
 
”Ja, det kan gøre mig vanvittig at høre på deres lønmodtager-retorik... Men der er sørme heller ikke mange politikere, der har været ude og prøve kræfter med at skabe en virksomhed, der giver overskud (i et kriseramt marked). Det får mig altid til at trække lakonisk på smilebåndet, når både journalister og politikere taler om, at der er nogen, der "ikke ved hvor pengene skal komme fra om fire måneder", som om nogen er ved at dø. Alle os, der er selvstændige, ved da aldrig, hvor pengene skal komme fra om to måneder, og mange har hverken forsikringer, a-kasse eller pension. Men er glade og tager initiativer. Jeg tænker altid, at hvis alt går galt her i mit firma, så er jeg en rigtig god tjener, og jeg kan også lave mad, det må kunne bruges til noget...”
 
Herpå skrev vi videre om, at der er brug for det kreative initiativ. Og vi undrede os lidt over, at Københavns Kommune og overborgmester Frank Jensen i denne uge lancerede en kreativ tænketank, som har en ronkedor i front. Som det hed i tråden:
 
”Og nu har Københavns Kommune sat gammel hanelefant, som systematisk holdt kvinder og nye medier væk fra Børsen, til at finde ud af, hvordan man får flere kreative iværksættere i Kbh. (Leif Beck Fallesen). Hvad sker der? Jeg - og alle jer i tråden - kunne godt give 50 gode råd om, hvordan man skaber kreative arbejdspladser i Kbh. Og meget af det handler om at gøre det nemt og droppe alle de latterlige regler, der får folk til at dreje nøglerne om... (ja, jeg er socialdemokrat, men jeg er også først og fremmest selvstændig/kreativ/privat sektor, og det er her, vi skal have skabt nogle flere jobs)...”
 
Man kan roligt sige, at nok-er-nok-updaten, med de 2.200 likes, er en kulmination. På hvad vi kan kalde en … diskrepans. Der er simpelthen et modsætningsforhold. Eller flere, faktisk.
 
Hallo, ville I ikke have flere private arbejdspladser?
Regeringen – både den nuværende og den forrige - vil gerne have flere private arbejdspladser. Klart de vil, for hvor skal pengene ellers komme fra? Samtidig er der dømt DM i benspænd for iværksættere og små opstartsvirksomheder. København vil gerne have flere kreative arbejdspladser – flere, små ”creative clusters”, som man har kendt dem i England siden 1990'erne. Og så sætter man en olding, Leif Beck Fallesen, der ikke er kreativ, og som har afskåret sig selv fra de sociale medier, og som aldrig har iværksat noget som helst, til at lede initiativet.
 
Og der er flere mystiske misforhold. K-brancen er ikke i krise – og k-lønningerne går op, op, op. (Tjek gerne fakta her i Kforums artikel om årsregnskaberne i branchen). Alligevel skal freelancerne høre på, at der er krise og derfor må de afstå fra at få honorar, fra de k-arbejdsgivere, der hvert år har større og større overskud. Mange erkender ikke deres egne dobbeltroller. Flere gange tog jeg eksempelvis folk i at like min up-date (altså erklære sig enige) – mens jeg på de indre linjer ved, at de så sent som i sidste uge tilbød mig at arbejde gratis (det har de glemt). Og endda lagde meget energi i at få mig til det. Det findes overalt. I alle virksomheder, alle medier (alle!), alle kommuner, statslige organer, universiteter, ja endda helt inde på Christiansborg.
 
Signe Hegelund rykkede ud med denne kommentar:
 
”Kan se at rigtig mange bakker dig op: Vi er ikke gratis! Jeg vil bare lige smide lidt mere dynamit på bålet: For at det ikke skal være løgn, så har jeg fået lignende henvendelser fra landets universiteter, arkitektskoler, sygeplejerskoler mm. De siger typisk: "Du er jo så god til at undervise de studerende i, hvordan man skriver opgaver. Vi har læst din lille bog "Akademisk argumentation", og den er jo super fin. Kunne du ikke komme her til Sønderborg på vores ph.d.-workshop og fortælle om det i 3 timer. Vi har 1.500 kr". Det er jo strålende, at regeringen gerne vil have os til at starte egne virksomheder - men det er jo lidt sjovt, at offentlige institutioner ikke selv kan finde forskere internt, der har lyst til at lære at undervise de studerende i akademisk tekstproduktion... Eller afse midler til at betale konsulenter for det...”
 
Skal jeg arbejde gratis af ægte, godgørende grunde? Klik på flowchartet for at få det i stor version. Ill.: Jessica Hische, http://jessicahische.is/
 
Vi er ikke gratis – men kan godt finde på at lave rigtigt godgørende arbejde
Vi er ikke gratis. Og vi må vel i grunden selv bestemme, hvad vi gerne vil i vores fritid. Det er underligt, at der er k-folk, der går ind og beder os om at bruge vores fritid på arbejde for lige netop deres k-virksomhed eller medie, som de jo selv er lønnet hos. Jeg har selv valgt at bruge en god del tid på politik (det ligger bag mig) og på velgørenhed og græsrodsarbejde, så jeg svarede således i tråden:
 
”Jeg laver faktisk masser af gratis arbejde. Jeg besluttede for nogle år siden at have denne lille CSR-strategi i min lille bitte virksomhed: Jeg ville gerne hjælpe andre. Jeg vil gerne lave græsrodsarbejde. Så jeg laver gratis arbejde for 3.verden og for velgørenhed og for sager, jeg tror på. Mere end 20 procent af min tid er nogle år gået med dette - og jeg har rejst ulønnet som journalist i både Afrika og i Asien. Jeg har gjort en indsats. Og det er jeg stolt af. Men jeg kan bare ikke se, hvorfor jeg skal arbejde gratis for medier og virksomheder, som tjener penge på mit arbejde...”
 
Vi fik også fagbevægelsen på banen. Allerede tidligt på dagen likede redaktøren, næstformanden og centrale medarbejdere fra Dansk Journalistforbund. Journalist Bo Elkjær ringede mig op og lavede denne sag til Journalisten.dk: http://www.journalisten.dk/opfordret-til-gratis-arbejde-fire-gange-i-dag. Mens vi talte fik jeg – på mail – endnu et tilbud om at arbejde gratis for en stor organisation. Og derfor kunne jeg til Bo Elkjær berette, at jeg nu var oppe på fire tilbud om at arbejde gratis på én dag i k-branchen… og hvad der ikke kom med i artiklen var, at tilbuddene kommer fra alle sider. Også de største medier, de største kommuner, de største virksomheder. Artiklen blev delt igen og igen dagen igennem. Og jeg foreslog Journalistforbundet at lave et tema på Fagfestivalen til november om emnet (afventer svar).
 
Hall of Shame – for k-virksomheder og medier, der hyrer gratis
Tidligt i tråden foreslog jeg følgende: ”Vi burde lave en Facebook-side, hvor vi outer alle de virksomheder, aviser, medier, kommuner... og hvad som helst, der forsøger at hyre gratis arbejdskraft på denne måde. Det må da rangere som værre end dem, der forsøger at hyre sort arbejdskraft eller uorganiseret arbejdskraft... Man får lyst til det, ikke?” (42 likes).
 
Jarl Cordua skrev senere i samme rille: ”Man burde lave en skamliste på nettet over den slags virksomheder, kommuner, organisationer”. (Masser af enighed fulgte).
 
Paula Larrain bød ind med denne vinkel: ”Du taler lige ud af posen og på vegne af mange af os, der dagligt bliver mødt med den type opfordringer. Til aviser spørger jeg, om det er til almindelig takst, og så bliver de drønfornærmede. For jeg er jo kendt, og så skal jeg jo stille op for deres høje sag”.
 
Annegrethe Rasmussen skrev: “Bravo, Signe! Jeg kan også lægge til bunken af lidelseshistorier med mange, men lad mig blot fortælle om en fra sidste uge. CNN har tænkt sig at dække det amerikanske valg på dansk med en sær-satsning i form af en dansk hjemmeside. De har outsourcet sagen til et dansk bureau, der har henvendt sig til nogle udvalgte (vi er meget dygtige, må vi forstå) for at høre om vi ikke vil lave en gæsteblogpost i form af en kommentar eller en analyse. De bedste kan endda blive oversat og havne på CNN's ’rigtige’ hjemmeside. Stor ære ... Men sagen er, at de ikke vil betale for artiklen. ’Det er der desværre ikke budget til,’ fortæller det danske bureau undskyldende ...”
 
Signe Løntoft skrev: “Hørt! Mest utroligt er det, at fagfæller og medrepræsenterede i DJ, som burde have en interesse i ikke at blive undermineret af en hord af underbetalte freelancere, ikke nægter at kontakte os og spørge, om vi vil arbejde gratis eller så-godt-som-gratis. Og det er jo netop ikke Læger uden grænser, man siger nej til. Jeg blev fx for et par år siden tilbudt at være redaktør af et flymagasin for 5.000 kroner for 2-3 ugers arbejde. Håber sgu ikke, de benytter samme rekrutteringsstrategi, når det gælder piloter og flymekanikere”.
 
Sussi La Cour skrev: ”Som blogger på Avisen.dk skal man acceptere at arbejde gratis (også selvom man har et relativt profileret brand), da de, som de siger, 'jo hjælper én med at forbedre sit brand'. Jeg er klar over, at det er almindeligt kendt, at man ikke modtager honorar for at blogge, men jeg synes ikke, at det på nogen måde retfærdiggør det mere. Det er efterhånden en del år siden, jeg var 'ny i faget' - jeg nægter simpelthen nogensinde mere at skulle arbejde GRATIS!! WTF!?”
 
Mathilde Walther Clark skrev: “Et andet flittigt brugt argument er, at de tilbyder én 'en platform'. Jeg tænker tit på at ringe til VVS'eren og bede ham ordne mit toilet som et tilbud om 'en platform'”.
 
”You hit a nerve,” skrev Mette Bom. Og mindede mig om, at der jo også er den fordel ved at være freelancer, at man kan blive helt utrolig fuld, mens man spiser luft. For man får tilbudt rigtig meget aftenarbejde for ”to flasker vin”.
 
Lad os lukke og slukke med en samling af:
 
De lammeste undskyldninger, der bruges for at hyre k-folk gratis
1.     Vi har ikke noget freelancebudget. (Det er løgn. Du ved det. Freelanceren ved det).
 
2.     Vi har ikke flere penge på vores freelancebudget. (Næppe freelancerens problem, at I ikke kan finde ud af at budgettere og ikke kan finde ud af at regne).
 
3.     Det er svære tider for dagbladene, det er mange år siden, vi har haft råd til at betale for freelancere. (Ok. Så tjek med fordel JP-Politikens regnskaber).
 
4.     Der er finanskrise, vi må alle spare, så vi kan desværre ikke tilbyde honorar i denne omgang. (Ok, fedtøre, betyder det så, at du heller ikke selv får løn i denne måned? Eller ved du og jeg udmærket godt, at du lige nu står og læner dig selvfedt hen over dit nye toptjekkede hævesænkebord, varmer hænderne ved den nye sats for pension og krydrer ganen med den nye frokostordning fra Meyers? Tror du, freelancere er dumme eller hvad?).
 
5.     K-branchen er jo i krise, så derfor… (Det er løgn. Du ved det. Vi ved det. Og det står her).
 
6.     Der er enormt god branding i det for dig. (Av ja, god idé. Lad os spise noget branding til aftensmad. Det bliver børnene også mætte af. De siger altid ”Jubii, vi skal have branding!”).
 
7.     Det er rigtig god reklame for dig. (Godt, så tager vi også reklame til morgenmad og frokost).
 
8.     Du kan ikke få honorar for dit indlæg/din ordstyrertjans/dit foredrag/din afvikling af en konference. Men du kan få lov til at sælge nogle bøger omme bagved bagefter. (Godt. Og nu får du så lige en lille matematiktime. En forfatter får 15 procent af et værks salgspris. Af det skal svares skat. Forfatteren kan købe bøger af forlaget til samme pris som boghandlerne – 35 pct. rabat Hun kan få et par kasser hjem og have dem i kælderen og være uheldig, at de rammes af vandskade eller andet (tab). Hun kan også være så heldig, at hun kan slæbe dem med hen til dig og få lange arme og sælge to stk. omme bagved. Omme bagved sælges de med mindst 33 pct. rabat, det forventes, og dermed er der intet overskud. Det skal så hentes måske 30 kr. i alt i overhead for to solgte bøger. Til sommer. Når der opgøres salg af bøger. Tak for dit generøse tilbud).
 
9.     "Der er jo rigtig mange, som gerne vil skrive for os". (Fint, så ring til dem).
 
10.  "Kan du ikke skrive artiklen først, og så kan jeg se, om jeg kan finde nogle penge til dig et eller andet sted".
(Og hvis ikke du finder dem, er det bare ærgerligt, at jeg har brugt flere dage på den).
 
11.  Det er en god platform for dig. (Jamen, så stil dig selv op på den platform. Der kan du jo så stå og blafre lidt).
 
12.  Du kan få noget vin. (Tak, det tror jeg så jeg giver mine børn til aftensmad. Og jeg betaler også regningerne med det. Og hælder det i fyret. Det bliver en fest).
 
---
 
Læs også den retoriske analyse: Sådan laver man en update, der får 2200 likes http://signewenneberg.dk/2012/09/sadan-laver-man-en-up-date-der-far-2200-likes/ på Signe Wennebergs blog.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job