Hvis Ugen.dk, Berlingske Medias nye digitale ugemagasin, havde været en succes, ville det have vakt opmærksomhed verden over. For Ugen.dk, der gik i luften d. 13. november sidste år, og som dermed har haft et par måneder til at præsentere sig for læserne, er et karakteristisk eksempel på den desperate kamp, de etablerede mediehuse kæmper for at finde en succesfuld forretningsmodel på et marked, der vender dem ryggen. Virksomhederne bag verdens største aviser kæmper den samme kamp og, for næsten alles vedkommende, uden succes. Derfor ville den globale interesse have været enorm, hvis det havde vist sig, at Mecom Groups danske filial havde knækket koden og fundet det svar, som alle de andre også slås for at finde, nemlig svaret på spørgsmålet: hvordan tjener man penge på at formidle journalistisk indhold på nettet?

Nu er Ugen.dk ikke nogen succes. Det kan vi naturligvis ikke vide officielt, for Berlingske Media har ikke delagtiggjort omverdenen i, hvor mange abonnenter det nye tiltag har genereret. Men vi kan roligt regne med, at hvis Ugen.dk havde været et hit blandt læserne, ville Berlingske Media have fortalt os - og alle de internationale kolleger - om det på nuværende tidspunkt. Der verserer rygter om et meget lavt antal abonnenter, og de rygter vil snart blive be- eller afkræftet. Det er imidlertid hævet over enhver tvivl, at den flodbølge af nye læsere, som Berlingske Media har brug for, ikke har rejst sig på grund af Ugen.dks tilsynekomst.



Det er ikke i sig selv nogen anledning til at kritisere Berlingske Media. I sig selv er det velgørende, at der bliver forsøgt noget; og de erfaringer, man gør sig, mens man ikke tjener penge, kvalificerer det næste projekt. Antallet af fiaskoer på nettet er så overvældende stort, at det slet ikke giver mening at skælde ud på endnu én, der fejler. På nettet er det uendelig meget lettere at sætte nye ting i gang og aflive dem igen, end på print, og derfor er det umiddelbart fint nok at prøve sig frem. Men Ugen.dk ser ikke billigt ud, og udviklingsbudgetterne kan ikke være store hos Mecom Group, hvis trængte økonomiske situation er særdeles kendt stof.

Problemet med Ugen.dk er imidlertid et godt billede på de etablerede medievirksomheders problemer på nettet generelt, og derfor kan det være nyttigt at se lidt nærmere på konceptet.

Referatets problem
Som abonnent betaler du et mindre beløb, for at der fredag formiddag lander en ny udgave af Ugen.dk i din indbakke. Indholdet er, for det mestes vedkommende, en slags ny journalistisk genre, eller en hybrid, idet der er tale om korte, præcise og på den måde udmærkede, opsummeringer af, hvordan en bestemt begivenhed eller et problemkompleks har udviklet sig i ugens løb. Der er altså ikke tale om essays eller analyser, hvor formen ofte i sig selv er et afgørende element for feinschmeckere, men referater af et forløb og så naturligvis diverse blandede blogs. Genren - og konceptet - har sine problemer, som en historie med følgende indledning fra Business-sektionen illustrerer det:

"I mandags undskyldte en ydmyg Peter Straarup, ordførende direktør for Danske Bank, for bankernes ansvar i finanskrisen."

Det er ærlig talt en hån mod læserne at tro, at det kan lade sig gøre at tage penge for den historie fredag formiddag. Hvis man følger med i den finansielle sektors gøren og laden, har man set historien mandag og derefter haft adgang til talløse, kvalificerede analyser af betydningen af Straarups mildest talt forsinkede ydmyghed. Som Kathrine Emme Thielke (www.emme.dk) har været inde på, er det en problematisk sandhed, når Ugen.dk skriver, at indholdet er unikt og ikke findes gratis andre steder på nettet. For de specifikke skribenters specifikke ord gør måske ikke, men den samme kvalitet, de samme links og lige så kvalificerede holdninger til ugens begivenheder findes. Til overflod. Og måske er det ikke helt så pænt og ordentligt pakket ind, men måske er det heller ikke så vigtigt. For dem, der følger den digitale nyhedsstrøm, synes ikke det er svært, men spændende, at finde frem til dem, der formår at analysere ugens begivenheder på en spændende og personlig måde. Og det er mindst lige så sandsynligt, at det er en arbejdsløs ingeniør med et skarpt blik for banksektorens hykleri, som det er Berlingske Tidendes erhvervsreportere. Gennemtygningen af ugens begivenheder er der mange leverandører af, og de tager ikke penge for varerne.

Man skal downloade et program til at køre Ugen.dk. Derefter åbnes
et selvstændigt vindue, som billedet viser.

Et dovent valg
Berlingske Media har imidlertid en fuldstændig vital plads i fødekæden, og det er sagens kerne. Berlingske Media genererer - og finansierer genereringen af - det stof, som alle de andre gennemtygger. Det er altså Berlingske Medias egne, selvopdyrkede historier, der er unikke, og ikke alt det, alle ved på Twitter. De historier kan naturligvis ikke bære de generobrede kontorer i Pilestræde, eller i det hele taget en organisation som Berlingske Media, men det er nu engang det produkt, der har unik værdi, og som brugerne måske endda vil betale for i en eller anden model.

New York Times har været ude i et langvarigt stormvejr om adgangen til deres indhold på nettet, som illustrerer problemet. Avisen forsøgte sig med en model, hvor læserne skulle betale for noget af indholdet, droppede så den model og gjorde det hele gratis, og overvejer nu, siger rygterne, at genindføre en betalingsmodel, der går ud på, at de første visninger er gratis, men efter et stykke tid skal læserne begynde at betale.

Der findes mange varianter af modellen, Financial Times gør noget tilsvarende med succes, men har ikke New York Times historie med at gå til og fra betalingsmodeller og er en nicheavis og derfor en anden forretningsmodel med mange erhvervskunder etc. Patricio Robles argumenterede forleden på sin blog hos econsultancy.com for, at løsningen var et dovent valg, fordi den ikke tvang New York Times til at tage stilling til, hvor avisen virkelig skaber værdi for læserne.

Ugen.dk har for så vidt det samme problem. En model, hvor næsten alt er gratis, men hvor særligt eksklusivt indhold koster mange penge, kunne måske fungere; men en model, hvor en opsummering af ugens begivenheder koster forholdsvis få penge, har ingen gang på jorden.

Det er ikke på nogen måde givet, at de etablerede mediehuse, herunder aviserne, kan finde et svar på det overordnede spørgsmål om, hvordan man kan tjene penge på journalistisk indhold på nettet. Men det er afgørende nødvendigt, at de besinder sig på deres - fantastiske, vidunderlige og vigtige - plads i fødekæden og handler derefter, så vi stadig kan give de dygtige, grundige og vedholdende journalister gode betingelser for at holde et vågent øje med samfundets magthavere.

Ugen.dk er således ikke et bidrag til løsningen, men en illustration af problemet.

På sitet www.mediemodeller.dk leder vi efter måder at finansiere produktionen af journalistisk indhold på.