Når bistand bliver business
Mit speciale gik ud på at vise, hvordan formidlingen af den danske bistands resultater, mål og gennemførsel er yderst mangelfuld eller misrepræsenterende i forhold til gennemførslen af bistanden i praksis. Jeg undersøgte sagen ved at lave en omfattende dokumentanalyse og foretage en rejse til Vietnam, hvor jeg udførte interviews med nøglepersoner omkring den danske bistand.
af Casper Felt
Lad mig komme et par eksempler på, hvad jeg fandt ud af:
- Korruption: Udadtil tages der stærkt afstand til korruption, som ifølge programdokumenter og Danidas officielle kommunikation ikke tolereres. Mine interviewpersoner skitserede dog en anden virkelighed:
- ”Hele samfundet er gennemsyret af korruption. Det stammer hovedsageligt fra Partiet. Det er et kæmpe problem (Side 42)”
- ”Vi ved, at de institutioner, vi har at gøre med, er meget, meget korrupte. Det gælder både domstolene, det gælder justitsministeriet, det gælder anklagemyndigheden og det gælder advokaterne (Side 43)”.
- I et enkelt tilfælde mente interviewpersonen endda at den danske bistand kunne siges at føre til korruption (Side 43-44).
- Formålet med bistanden: Det danske udviklingssamarbejde tager udgangspunkt i modtagerlandets ønsker og behov. Sådan italesættes bistandens formål gennem officielle dokumenter. Det sker bl.a. ved at man prøver at målrette bistanden mod reformvenlige dele af det vietnamesiske samfund. Det er dog så som så med effekten heraf:
- Det er i bedste fald spredehagl. Reformist constituency – lad os håbe, der lander noget hos dem. Men de kan jo ikke dirigere det ned, for det modvirker programmet samtidigt, fordi det er en government to government agreement. Hallo!(…) Der sidder en styrekomite og der sidder en programkomite. Og i de komiteer, det er ministerierne og regeringen, der vælger, hvilke repræsentanter, der skal sidde der. Så, har de tænkt sig, at sætte reformist constituency ind i deres styringskomite? Pfrrrd! Give me an example! (Side 60)”
- Manglende effektivitet: I den danske kommunikation omkring bistanden, antages denne at være effektiv, således at den har hjulpet vietnameserne på i forhold til både deres retsstilling og økonomi. Igen skitsere mine interviewpersoner noget helt andet:
- ”Får man nogensinde en clean, effective, whatever, ethical, judicial i Vietnam? Det tror jeg faktisk, kræver et større systemskifte. En helt uforudset udvikling. Det kan godt være, det ikke kan ske uden en eller anden form for systemskifte – det kan godt være, det ikke kan ske, uden der kommer… (Side 72)”
- ”Der har også været lavet mange studier, der siger, at jo mindre bistand et land får, jo større chancer har de for at udvikle sig. Der er i hvert fald en meget, meget klar sammenhæng. (Side 72)”
Gennem ovenstående og en lang række andre eksempler fandt jeg således ud af, at der eksisterer to forskellige måder at anskue det danske bistandsarbejde på: Den officielle og bistandsmedarbejdernes. I selve ”samarbejdet” mellem Danmark og Vietnam tegnede der sig et billede af en kamp om midler og indflydelse samt en ineffektiv bistand, hvor vietnameserne fik penge og vi fik lidt indflydelse.
Specialet blev bedømt til karakteren 12.
