Annoncører går nu nye veje for at
få internetbrugernes opmærksomhed efter at bannerannoncernes
minimale effekt synes at være et fact. Det er dog så som så
med det nye, for den "nye" metode er i virkeligheden en gammel
kending: tv-reklamer.
Et af de første sites med tv-annoncer
bliver forbes.com, som netop har indgået et samarbejde med teknologivirksomheden
Zebus Group. Adm. direktør for Forbes, Jim Spanfeller, udtrykker
stor tillid til nettets tv-reklamer, men afviser dog, at den nye annonceringsform
vil udkonkurrere andre typer web-annoncering.
"Tv-annoncer på internettet er det
bedste af to verdener. De har tv-mediets styrke og printmediets informationsrigdom.
De tillader, at brugerne klikker direkte videre til annoncørens
website - en målrettet markedsføring, som er endnu bedre
end direct mail", siger Jim Spanfeller.
Reklameanalytiker Jim Nail fra Forrester Research
tror ikke på tv-reklamer på nettet og spår dem en kort
levetid. Deres forstyrrende karakter vil irriterer brugerne og få
dem til at ignorere dem, forudser han.
Kilde: www.newsbytes.com