Tv-propaganda til hele verden

Fjernsynet er det stærkeste politiske kommunikationsredskab, og derfor forsøger flere lande nu at sprede lige netop deres budskab til hele verden.
af Observer

Det sker fra Kina med den engelsksprogede tv-kanal CCTV, som sender nyheder døgnet rundt, og fra Rusland, der snart lancerer Russia Today, eller CNN-ski, som kanalen populært kaldes. Og der spares ikke på noget. Russia Today får hele 500 ansatte. Snart vil det også være muligt at hente nyheder fra det kontroversielle arabiske Al-Jazeera, idet stationen har planer om at udvide med en engelsk kanal. Endnu mere kontroversielt er det i Venezuela. Her har den venstreorienterede præsident lanceret et latinamerikansk svar på BBC, som dog er direkte manipulerende. Og Frankrig? Ja, de har trukket planerne om et fransk CNN tilbage, eftersom det gik op for regeringen, at man var nødt til at lave udsendelserne på engelsk for at få dem ud over landets grænser.
Børsen 05-10-2005

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også