Skru tiden tilbage til september 2006. Ved en pressekonference i DR annoncerer den nye generaldirektør Kenneth Plummer, at den er rent gal med budgettet for den nye DR-By. Et lån på 600 mio. kroner er nødvendigt, for at byggeriet overhovedet kan færdiggøres. Plummers ansigt er lagt i bekymrede folder. Og et halvt år efter var han på den igen, da der måtte tilføres yderligere 300 mio. kroner til byggeprojektet. Budgetoverskridelser var starten på en historisk krise for DR, hvor alt ramlede sammen på samme tid.
 
Rigsrevisionen undersøgte styringen af byggeprojektet. Alt imens medier og politikere krævede Plummers hoved på et fad. Økonomichefen blev fyret, og senere fik bestyrelsesformand Mogens Munk Rasmussen det endelige ansvar for byggeskandalen og blev fyret af kulturministeren. Aben skulle placeres og luften renses i DR.

Zap. To et halv år senere. Den udskældte og dyre koncertsal åbnes. Smilene er brede, da Kenneth Plummer viser kronprinseparret rundt til de musikalske begivenheder i anledningen af den stort anlagte og tv-transmitterede åbning af DR’s koncerthus. På den røde løber er cremen af det danske samfund blevet budt indenfor til denne forløsningens aften. Koncerthuset står endelig klar og har allerede fået prædikatet verdensklasse i medierne. Nu kører det for DR.

Tre ting forværrede krisen
I tiden mellem pressekonferencen og den glade aften i Koncerthuset skete tre ting, der har trukket tænder ud på alle, der har sin gang i DR.

For det første skulle der gennemføres massive besparelser. Det førte til store fyringsrunder og programnedlæggelser med enorm negativ opmærksomhed til følge. For det andet skulle alle DR-afdelinger i Københavnsområdet flyttes og samles i DR-Byen. For det tredje ville man gennemføre en massiv organisationsændring, der ville betyde omstruktureringer og nye chefer og enheder for langt de fleste DR-medarbejdere med utilfredse ansatte og udbredt forvirring til følge. Tre strukturelle ændringer, der kan synes vanvittige at gennemføre samtidig. Men som man ser på DR udefra i dag, ser det ud til at være lykkedes Plummer og co. at komme igennem med skindet på næsen.

Nu synes næsten alting godt. DR smiler igen, og man har vundet befolkningens gunst tilbage. Hvad er det, der har vendt tingene for DR? Her er fire bud.

1. X-factor til folket

Det element i DR’s turn around, der har fået størst opmærksomhed, er det engelske underholdningskoncept X-factor. Trods kritik fra de gamle publicister og en ny og populistisk vej med mediedirektør Lars Grarups fokus på seertal lignede programrækken fra starten en sikker vinder for DR, der i årevis havde været efter TV2 på ugens store familie-tv-aften, fredag.

Så da Martin fra Ørum sang sig ud til kakkelbordene i foråret 2008, fulgte 1,6 mio. danskere med, og DR havde igen fået samlet danskerne. Hermed havde DR vundet, om ikke danskernes hjerter, så i hvert fald kampen om opmærksomheden på den vigtige tv-aften.

Før X-factor var det Sofie Gråbøl og co. i Forbrydelsen, der som Emmy-nomineret dramaserie tog danskerne med til det bedste, dansk drama formår. Noget, der altid har været et succesparameter for DR, og der, hvor man som kulturinstitution har vundet sine største sejre. Med fredagsunderholdning som X-factor og kvalitetsdrama når DR så bredt ud, som man ønsker sig, og binder med enkle (men dyre) midler danskerne til sig. Og dette er helt afgørende for DR’s folkelige image og opbakningen til licenssystemet i øvrigt. Nu føler hr. og fru Jensen, at de får noget for pengene, og det hjælper gevaldigt på DR’s image i befolkningen.

2. TV2 spiller fallit
Med til historien om DR’s omdømmemæssige turn around hører konkurrenten TV2’s fald fra stjernerne. I konkurrencen om at være danskernes foretrukne tv-station har DR stort set siden oprettelsen af TV2 i 1988 sakket agterud. TV2 har kunnet det hele og har i årevis redet på en bølge af monopol på landsdækkende tv-annoncering. På fredagsunderholdning, sportsbegivenheder og nyheder har man i en lang årrække været den mest sete danske tv-station.

Men i løbet af det seneste år er bøtten vendt. Forholdet mellem DR og TV2 er som to børn på en vippe. Der er sjældent helt balance, og den ene er gerne lidt ovenpå. Og lige nu er det TV2, der er den tykke dreng, som sidder med fødderne godt begravet i kæmpeunderskud. Samtidig med, at man får tæsk af DR, har man en forretning, der har svært ved at skabe overskud på et annoncemarked, der skraber bunden, og har derfor svært ved igen at komme ovenpå.

Med fejldisponeringer og overoptimistiske prognoser for indtjening er det TV2, der i snart et år har taget den negative presse, og som har fyret, skåret ned, solgt fra og gået tiggergang til politikerne på Christiansborg. Dette er sket samtidig med, at de kommercielle konkurrenter haler ind, og endnu større konkurrence nærmer sig, når tv-signalet bliver digitalt til november.

Alt imens har man i DR kunnet stå i læ og koncentrere sig om sine omstruktureringer, slikke sårene fra nedskæringer og fyringer og finde sig selv i de nye rammer og med de nye budgetter. I DR er man ikke glad for TV2’s problemer, da konkurrencen om seertal er en drivkraft i det daglige arbejde. Men i den seneste periode har krisen på TV2 fjernet mediernes fokus fra mange af de problemer, indflytning og strukturforandringer har ført med sig i DR, og på den måde har TV2’s problemer ikke været skidt for DR’s omdømme.

3. Michael Christiansen er i huset
Den tredje ting, som har vendt DR’s situation, er den nye bestyrelsesformand. Både før og efter, at Plummer måtte fortælle den undrende offentlighed om budgetroderiet omkring DR-byen, har DR været udsat for et markant politisk pres. Det gjorde, at DR blev detailkritiseret fra højre og venstre i forhold til enkelte programmer. Desuden var DR så meget bagud på points, at man skrev under på en public service-aftale med alt for snævre bånd for DR’s udvikling indtil 2010.

I det spil manglede generaldirektør Plummer politisk sparring og rygdækning fra Mogens Munk Rasmussen, og de politiske fingeraftryk på DR blev derfor tydelige. Nu har Plummer fået en wing man, der kan det politiske håndværk og som har forladt Det Kongelige Teater uden en skramme.

Michael Christiansen har evnerne og erfaringen til at sidde for bordenden i en så kompleks organisation som DR, der både er afhængig af befolkningens gunst, mediernes luner og politikernes vilje. Og så kan han kommunikere, hvilket han blandt andet fik vist prøver på i Jersild Live i denne måned, hvor han fik spundet sig ud af engang at have nedgjort X-factor og anden populær tv-underholdning. Christiansens naturlige autoritet og erfaring fra både det politiske landskab og kulturverdenen gør ham til en brobygger i DR og til en lynafleder for Plummer og resten af organisationen.

Michael Christiansen vil givetvis blive en gevinst for DR, når der inden for det kommende år skal laves en ny medieaftale, der definerer rammerne for DR’s udvikling i årene fremover.

4. Koncertsalen spiller
Som et nærmest selvlysende eksempel på DR’s turn around fra prügelknabe nummer et til medievirksomhed med sex appeal står den blå kæmpeklods i starten af Amager. DR’s Koncertsal står endelig klar til at byde besøgende, tv-seere og radiolyttere indenfor til, hvad der bliver omtalt som akustik og arkitektur i verdensklasse.

Færdiggørelsen, indvielsen og fremvisningen af dette nye vartegn for dansk musikkultur er kronen på værket i en omvæltning for DR, der for to år siden ikke syntes mulig.

For mange medarbejdere har byggeriet af koncertsalen været kilde til stor frustration, da det i høj grad har været salens økonomi, der har revet benene væk under DR’s økonomi, og dermed også under ansættelser og programmer i DR. Men nu er den færdig, og ledere og medarbejdere kan ånde lettet op og se på et bygningsværk, der hovedsagelig trækker positive overskrifter og løfter DR’s goodwill i befolkningen. Det gør koncertsalen, som ikke de dyreste imagekampagner kunne gøre det.  

Et omvendt scenarium, hvor koncertsalen var blevet endnu dyrere, åbningen udsat og anmeldelserne dårlige, havde været et ubærligt problem for DR. Derfor var der nok også en direktør eller to, der sad med tilbageholdt åndedræt, da de læste de første anmeldelser og reportager fra den nye koncertsal.

Historierne om Koncertsalen har da også fået fuld skrue i kommunikationen fra DR. Ikke mindst er det folkelige fokus i reality-serien "Stemmer fra opgangen", om et kor sammensat fra DR-Byens naboer i Urban-planen, en taktisk genistreg fra DR, der har været med til at omgøre Koncertsalens finkulturelle image til en folkelig arena. Sådan viser DR befolkningen, hvad koncertsalen er værd, og ikke et øje er tørt.

Vil læsset vælte igen?
Lige nu er DR oppe. Den enes død er den andens brød, tænker de måske i DR med skelen til TV2. Og selv om orglet måske ikke spiller helt, som det skal i Koncertsalen, og nogle af medarbejderne i DR-Byen stadig arbejder med vanter på på grund af det dårlige indeklima, står byggeriet nu færdigt, og DR kan se fremad.

Men en organisation som DR, som alle danskere dagligt er i kontakt med på den ene eller den anden måde, vil altid have perioder, hvor omdømmet er ringe, og hvor medierne finder alle de dårlige historier. Ikke fordi der kommer nye væsentlige problemer med byggeøkonomi, men fordi små sager kan springe i luften og skubbe til den troværdighed, kvalitet og popularitet, som DR er så afhængig af. Tænk bare på, hvordan Den Hemmelige Krig, balladen om Jeppe Nybroe og andre enkeltsager har kunnet vælte læsset for DR. På den måde er DR som organisation ganske følsom over for, hvad medarbejderne foretager sig, fordi alle danskere har et forhold til DR på godt og ondt.

På et tidspunkt vil medierne igen gå efter de små historier, der samlet set svækker DR’s omdømme. Når TV2 har fået sin tur, og historier om direktørens løn, medarbejderbonusser og fallerede radioer er skrevet, vendes blikkene igen mod DR. Imens gælder det for DR om at holde momentum, ride på bølgen af goodwill i befolkning og presse, og så ellers fokusere på at håndtere, hvad der måtte opstå af små og store sager.

Så længe Ekstra Bladet skriver om de nye stjerner i X-factor, skriver de ikke om dårlig økonomistyring, utilfredse medarbejdere eller et sundhedsskadeligt indeklima. De store underholdnings- og dramaproduktioner skaber happy news og fjerner fokus fra alt det svære og det, som Plummer og co. helst vil holde i skuffen. Det må være DR-chefernes dyrt købte lærdom af de seneste års turn around for DR.