I de seneste måneder er aktiekurserne styrtdykket selv i store
og velrenommerede danske virksomheder. I flere tilfælde er det sket
umiddelbart efter aflægning af årsregnskabet. Kursfaldene kan skyldes
udsving i konjunkturerne, men forklaringen skal måske i lige så
høj grad findes i selve årsregnskabets form, som ikke tager højde
for den reelle værdi, herunder den viden og de medarbejderkompetencer,
der findes i virksomheden. Rådet til virksomhederne er: Sats på
de bløde værdier i regnskabet.
Selve den måde som traditionelle årsregnskaber er bygget op på
kan i sig selv have været medvirkende til flere af den senere tids
aktiekursfald i danske virksomheder. Grunden er, at det traditionelle
årsregnskab udelukkende beskæftiger sig med de økonomiske aspekter
i virksomheden. Hvad der derimod ikke tages højde for er de immaterielle
værdier i virksomheden. Ifølge analytikere og investeringseksperter
er det der skal til for at undgå kursfald på grund af mangelfuld
eller direkte fejlagtig information i det traditionelle regnskab.
Der bør i højere grad også tages højde for mere bløde værdier som
viden, rekrutteringsstrategier, personalepolitik og medarbejderkompetencer,
som ikke afspejles i de mere traditionelle årsregnskaber, men som
er værdier, der er med til at give et mere komplet billede af, hvor
virksomheden står nu, samt i hvilken retning den vil bevæge sig
fremover.
Afløseren er ikke klar, men…
Der er i tidens løb gjort utallige forsøg på at konstruere alternative
måder at gøre et regnskab op på. Endnu kan man imidlertid ikke påstå,
at der findes noget klart alternativ til det finansielle regnskab,
men forårets aktiekursfald indikerer, at det er på høje tid at gøre
forsøget. I dagbladet Børsen kunne man for nylig læse om revisionsfirmaet
Ernst & Youngs samarbejde med kommunikationsbureauet Intellecta
Kaunsel i deres fælles forsøg på at finde en afløser for det traditionelle
årsregnskab. En afløser, der er bedre til at inddrage de bløde værdier
og som derfor er bedre til at tilfredsstille alle virksomhedens
interessenter.
I Ernst & Young har man erfaret, at det ikke bare er en regnskabsopgave,
men snarere en ganske kompliceret kommunikationsopgave, man står
overfor at skulle løse, hvis man ønsker at levere den grad af information,
som aktiemarkedet kræver.
Årsregnskabet som kommunikationsredskab
En sådan måde at tænke regnskab på vil kræve et tættere samarbejde
mellem virksomhedens regnskabsafdeling, kommunikationsafdeling og
HR-afdeling, for at det kan lykkes på tilfredsstillende vis. For
virksomheden vil gevinsten være, at regnskabet ikke bare bliver
et afrapporteringsredskab, men i langt højere grad et redskab og
en metode, der kan anvendes til udvikling af virksomhedens interne
organisering.
Det drejer sig om i langt højere grad at tænke organisationskommunikation
- intern som ekstern - i stedet for at holde fast i en snæver og
forældet økonomisk tankegang. Virksomheden bør satse på åbenhed
overfor virksomhedens interessenter. Åbenhed om medarbejdertilfredshed
og kunderelationer hjælper omverdenen til at sætte de økonomiske
resultater i perspektiv.
(Kilder: Erhvervsfremme
Styrelsen og Børsen)