Toplederne skal være mere synlige i medierne

De danske erhvervsjournalister bruger ikke finansanalytikerne i samme omfang som tidligere, fordi tilliden til dem er dalet.
af Charlotte Rau Jacobsen

Det viser en undersøgelse foretaget af ACNielsen AIM. I stedet bliver de nye ”sandhedsvidner” virksomhedernes topledere, som vurderes at kende mest til udviklingen i markedet. I det hele taget vil topledernes medieevner i stigende grad komme i fokus, vurderer seniorkonsulent Katja Elberg fra ACNielsen AIM.
- Udviklingen går i retning af, at virksomhedernes ledere i stigende grad må stå som garanter for, at informationerne om virksomhederne er retvisende. Det kræver samtidig, at de bliver mere synlige i medierne, siger Katja Elberg. Hun oplyser samtidig, at erhvervsjournalisternes brug af PR-bureauer er steget fra 20 procent i 2000 til 28 procent i 2001. Det skyldes især, at bureauerne er blevet mere troværdige, dels at journalisterne på grund af den økonomiske krise har fået mere at se til.

Børsen 11-06-02

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også