Topchefer presset

”Verden har ændret sig dramatisk” . Det kunne være overskriften for Fortune Global Forums årlige konference , der i sidste uge samlede topchefer fra 30 lande.
af Jes Fager Gjedsted

Den overordnede dagsorden var som vanligt vækst, corporate governance og lederskab, men temaerne i år afspejlede i høj grad de nye problemstillinger, lederne i verdens store virksomheder er konfronteret med. Især Irak-krigen var et heftigt debatteret emne; mange knytter usikkerheden om økonomien sammen med netop udfaldet af den aktuelle krise. De fire paneldeltagere fra Continental Airlines, Sony Corp., The Home Depot og Nokia udtrykker alle forventninger om en vækst i USA på under to procent næste år. En rundspørge blandt de 200 største amerikanske virksomheder afslører, at 60 procent af dem venter at tilpasse lønudgifterne, mens 80 procent afholder sig fra nyinvesteringer. Den globale vækst skal ud over USA drives af Europa og Japan, men her er der ikke noget at hente. USA’s finansminister, Paul O’Neill, mener, at Den Europæiske Centralbank, ECB, i højere grad skal stimulere europæisk økonomi. Men hvor Federal Reserve i USA har som formål at skabe både vækst og arbejdspladser, skal ECB kun holde øje med inflationen.
Børsen 15-11-02

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også