Debat
Top tre grønvaskede virksomheder

Skrevet af
Der er rift om ord som CO2-neutral og grøn lige nu. Og mange virksomheder vil gerne være med på vognen. De er ikke sene til at markedsføre sig som grønne virksomheder. Men rigtig mange snyder og fupper forbrugerne. De grønvasker deres beskidte forretning. Vi har sat fokus på nogle af de værste syndere lige nu.

I virkeligheden burde vi som miljøorganisation vel klappe i hænderne, fordi den grønne bølge langt om længe synes at have fundet vej til den ene direktionsgang efter den anden. Det gør vi også nogle gange, f.eks. da Danmarks nye energiselskab Modstrøm så dagens lys her i januar i år. En virksomhed, der ikke bare taler om miljøansvar, men også praktiserer det ved at tilbyde at købe CO2-kvoter, som svarer til forbrugerens elforbrug, og smide dem væk. Desuden installerer Modstrøm udstyr hos sine kunder, der optimerer deres el-besparelser.

 

Mange andre mange virksomheders grønne profiler og produkter klarer dog ikke et nærmere eftersyn. Lige nu er den gal hos DONG, OKQ8 og Vattenfall.

 

DONG og naturstrøm

Et grumt og højaktuelt eksempel på grøn afvaskning af værste skuffe er netop blevet leveret af energiselskabet DONG. Ikke nok med, at DONG på det groveste har taget sine private kunder ved næsen med virksomhedens naturstrøm, der har vist sig at være temmelig slidt i kanten – også storkunden DSB og dermed alle DSB’s kunder har fået en lang snude, da de i pressen kunne læse om, at den naturstrøm, som de betaler en merpris på 3,75 øre ekstra per kilowatt-time for at modtage, produceres af DONG’s 18 år gamle vindmøller på Tunø Knob ud for Østjyllands kyst. Strøm, der ville være blevet produceret under alle omstændigheder.

 

Naturstrømmen var efter alt at dømme derfor blot en liflig kilde til lidt ekstra kroner i DONG’s bukselommer. Det er dog desværre ikke eneste eksempel i skuffen, for det er også temmelig svært at få øje på samklang i virksomhedens beskrivelse af sig selv som en virksomhed, der ”…bestræber sig på at reducere den negative indvirkning på miljøet…”, som der står på DONG’s hjemmeside, når virksomheden samtidig har planer om at opføre et kulkraftværk i den tyske by Lubmin, ikke mindst til stor fortrydelse for lokalbefolkningen i området.

 

OKQ8 og biodiesel

Også virksomheden OKQ8 har haft problemer med den grønne profil. I efteråret sidste år ville virksomheden sende biodieslen ECO20 på markedet i Sverige som en slags prøveballon, der skulle svæve videre ud over verden. Dieslen indeholder 20 pct. palmeolie. I oktober måtte OKQ8 dog trække produktet tilbage efter voldsom kritik fra bl.a. Greenpeace. Den nye biodiesel var trods ordets miljøvenlige ordlyd med til at true de oprindelige skove og tropiske tørvemoser i Indonesien, der bliver ødelagt til fordel for beplantning med palmeolier.

 

Vattenfall og atomkraft

Et andet eksempel er Europas fjerdestørste el-producent, energiselskabet Vattenfall, der under sloganet 'Energi for aktivister' netop har lanceret en kampagne, der skal overbevise verden og ikke mindst kunderne om, at Vattenfall tager klimaproblemerne alvorligt ved over de næste 10 år at investere ca. 30 milliarder kroner i forskellige former for miljøvenlig el-produktion i Norden. En indsats, der er forsvindende lille set i forhold til virksomhedens øvrige investeringer. Vattenfall satser nemlig massivt på atomkraft og kulkraftværker, der begge er forbundet med store miljømæssige problemer.

 

Kun virkelig grønt er grønt nok

Det er desværre alt for nemt at iklæde sig en falsk grøn profil, men spørgsmålet er, om det er særlig klogt – de fleste mennesker har jo trods alt lært, at man ikke skal vende tilbage til en fuser. Greenwashing (grønvaskning), altså det at vaske sin virksomhed grøn på overfladen, holder ikke. Kun det virkelig grønne er grønt nok. Så hvad angår DONG, OKQ8 og Vattenfall må man sige: Det er en ommer.

Relaterede artikler

Greenhushing….. Schhhhh - Grønt er hot. Virksomhederne står i kø for at overgå hinanden i klimaløfter. De overspiller deres ”kæmpe” indsats på mil...
The great green team - Klima er overhype. Kommunikationsbranchen kæmper endnu en gang for at sælge ind i direktionslokalet. Nu er det ikke stor...
Den ultimative stakeholder - Bæredygtighed er god fornuft for image og profit. Naturen er den ultimative stakeholder fordi den hensynsløse udnyttelse...
The Full Green Monty - Grøn branding ender ofte som en overfladisk og påklistret ligegyldighed uden forbindelse til resten af virksomhedens for...
Fra vugge til vugge - Forstil dig en verden uden bilkirkegårde og lossepladser. En verden af absolut og ekstrem genbrug. En verden, hvor et pr...
Vattenfall svarer igen: Kul på/i klimadebatten - Vattenfall er et energiselskab. De er aktuelle med en kampagne, der vil have folk til at skrive under på et klimamanifes...
Greenwashing Vattenfall? - Energigiganten Vattenfall har med deres ”forbrugere mod klimaforandringer” kampagne skabt noget så sjældent som en miljø...
På vej mod bæredygtighed – et spørgsmål om ledelse - To nye bøger tager fat på et par af tidens absolut mest hotte emner: Bæredygtighed og klima – og hvordan vi arbejder med...
Hvor klimagærdet er lavest - Danske virksomheders topledere har fået en overskuelig step-by-step håndbog, som kan hjælpe dem med at komme i gang med ...
Greenrushing underløber klimakampen - Klimasagen er ved at udløse nutidens svar på det vilde vestens goldrush: greenrushing. Alt for mange aktører styrter af ...
Verdensrekord i greenwashing - To reklamefilm er kåret af Consumers International som verdens sorteste eksempler på greenwashing. Audi og BP står bag f...
Redwashing er The New Standard - Danske Bank får image-bank for deres bizarre reklame med Occupy-bevægelsen. Det postulerede samfundsansvar mangler bund ...
7 kommunikationsråd til at undgå greenwashing - Tør I være åbne omkring jeres bæredygtighedsstrategi - også selvom den ikke er perfekt?

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

42 JOB

Presserådgiver

Se alle job Indryk job

Job

Pressekonsulent

Frist: 16. december

Student

Frist: 20. december

PR & Communications Manager

Frist: Snarest muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.