Hypen er slut. Og selv kongerne af hype har opdaget det. Amerikanske Fast Company udgav forleden en liste over ti web 2.0-ideer, der slog fejl. Nu har de bagkloge danske hype-baroner fra Kforum så bedt mig om at lave en dansk liste med web 2.0-sites, der slog fejl.
 
Desværre for vores alle sammens indre skadefryd vender danskerne gerne skråen mere end én gang, før de går i gang med mere end at snakke om 2.0, ajax, gradienter og brugerdrevet indhold. Eller også har mediehusene bare ikke haft tid til at lancere avisen 2.0, fordi de havde travlt med at tælle pengene, de brugte på at holde liv i gratisaviserne. Der er med andre ord ikke mange mediesites på denne antihype-liste.
 
Spot a Job


Spot a Job (lanceret under navnet Most Wanted Recruiting) gik i luften med en sjov ide. Brugerne skulle tjene penge på deres professionelle netværk. Hvis du kunne hjælpe en virksomhed med at rekruttere en ny medarbejder, fik du en dusør på op til 50.000 kr. I dag er der kun fem jobs på siden.
 
Og hvad kan vi så lære af det?
Det kræver mere end en fiks ide at skabe sig en markedsposition i et landskab af stærke og veldrevne konkurrenter. Og så er det i øvrigt nok svært at få brugerne til at tjene penge på deres venner.

Utallige danske digg-kloner


Sites som Digg og Reddit er store succeser i USA. Brugerne stemmer om, hvilke historier på nettet der er mest interessante lige nu. Det kaldes Wisdom of Crowds eller Kollektiv Filtrering. Og da teknologien er simpel, har der været utallige forsøg (fx Say, Digg.dk, Anyhed, PC World) på at lave en dansk version af Digg. Det kræver imidlertid højst et par stemmer at komme øverst på listerne på de danske websites. Kollektiv filtrering består lige pludselig bare af dig, din mor og jeres hund.

Og hvad kan vi så lære af det?
Fordi en ide virker i USA, virker den ikke nødvendigvis i Danmark. Og det kræver mere end teknologi at lave et website, der er en succes.

Mindst lige så utallige byguider


For et par år siden lavede vi MitKBH, og straks efter vrimlede det med danske byguides. AOK lancerede Kbh360, og andre gik i luften med Storbyliv.dk, mens nogle bare nøjedes med at snakke om den fede Bypilot, de ville udvikle. Det var ikke alle byguides, brugerne skabte indhold til, og bortset fra det klassiske AOK og ibyen, MitKBH og Mangospot i Århus er de fleste sites døde nu.

Og hvad kan vi så lære af det? København er sgu for lille til at have ti brugerdrevne byguides. Lad være med at lave flere websites, der grundlæggende kan det samme. Gør i stedet som AOK, der nu har integreret det journalistiske og det brugerdrevne indhold på en fin måde. Og så er det måske ikke så dumt med en forretningsmodel!
 
Avisen.dk


Hov! Avisen.dk findes da stadig! Jo jo – men det er kun lidt over et år siden, at sitet (første gang) blev lanceret som en revolution af, hvordan man laver netaviser. Det meste druknede i en del journalistisk kævl og ti dele blogger-ævl. Funktionerne var for sofistikerede til almindelige mennesker, og de gode intentioner druknede i højrerabiate og venstreforvirrede bloggere, der spredte deres visdomsord overalt på sitet. Nu prøver Morten Wagner og Freeway så at relancere avisen.dk – denne gang uden journalister, men med indhold fra Freepaq.dk – held og lykke!

Og hvad kan vi så lære af det?
Hvis vi kan blive enige om, at Danmark har rigeligt med papiraviser, hvorfor skulle vi så have for få netaviser? Og måske I skulle have lært af de andre netavisers erfaring: Brugerne på et omnibus-site (som en netavis) har gerne meninger af den slags, man ikke kan få optaget som læserbrev i papiravisen. Og til slut: Lav nu ikke ting, der er så smarte, at man skal have været med til at lave konceptet for at forstå det.
 
Danske virksomheder på Second Life


I en artikel som denne kan man ikke springe Second Life over. Men i stedet for, at jeg skriver noget sarkastisk og bagklogt om 2006/07-hypen Second Life, så læs for eksempel den her artikel fra Erhvervsbladet. I dag er der knap så meget gang i den.

Og hvad kan vi så lære af det? Overvej, hvor mange brugere der er forført af hypen, inden du går i gang. Midt i hypen havde Second Life for eksempel max en halv million regelmæssige brugere. Over hele verden.


Bibliotekernes mange 2.0-initiativer


Nu hvor vi ikke låner bøger, og vi downloader vores musik fra nettet, leder bibliotekerne efter deres rolle i samfundet. Og der er uden tvivl mange begavede og behjertede mennesker på de danske biblioteker, hvor der er en ny årgang på vej af bibliotekar 2.0™. Problemet er bare, at de sjældent er beslutningstagerne …

Og mens der er mange indlysende simple 2.0-ideer til bibliotekerne (for eksempel boganbefalinger på baggrund af, hvad jeg i øvrigt har læst), er den gode energi blevet brugt på mindre farlige projekter (som sikkert ikke har været mindre dyre). Et eksempel er ”Vores Bibliotek”, der skulle have givet bibliotekerne gode ideer til nye initiativer. Ideen var billig nok, for konceptet kunne hentes gratis fra Dell Idea Storm. Desværre var der ikke rigtig nogen, der brugte Vores Bibliotek, mens det var online. Og i dag under et år efter testperioden ligger der en meget obskur weblog på domænet ("Snakkede lige med min gode veninde, som lige har fået indopereret nye implantater. Jeg skulle lige høre hende, hvordan hun har det, men hun havde det fint.").

Og hvad kan vi så lære af det?
Hvorfor skulle brugerne gide give ideer til noget så kedeligt som bibliotekerne? Og især når nu man ikke forstod, hvad der afgjorde, om ideerne blev implementeret? Når nu man kunne se, at indlysende og enkle ideer blev ignoreret? Grunden til, at Dells Ideastorm virker, er, at der er så mange nørder, der er interesseret i virksomhedens produkter over hele verden, at selv en promille er rigtig mange. En promille af de danske biblioteksnørder er ikke særligt mange.

Utallige søgte "web2.0 om web 2.0"-initiativer


Når nu konsulenterne havde svært ved at sælge deres web 2.0-initiativer, opstod der i stedet en masse initiativer, der var "web 2.0 om web 2.0". Se for eksempel "Web 2.0 bloggen" og "Kollektiv Intelligens". De fleste af dem blev aldrig til noget, selvom der da var undtagelser.

Og hvad kan vi så lære af det? Konsulentdrevne projekter er sjældent de mest succesfulde.