Tivoli klædt af til skindet

Tivoli har indgået en ny samarbejdsaftale med Kopenhagen Fur, som er Danmarks (og verdens) største pelsauktion med en årsomsætning på over 10 mia. kroner og knyttet til den noget omdiskuterede danske fabrikation af minkskind. At ikke alle mink-avlere behandler deres dyr godt kom frem under en udsendelse med titlen “Pels på vrangen” hos Operation X, som blev vist i oktober 2009.

Udsendelsen har været meget omdiskuteret og pels-industrien og mink-avlere har siden forsøgt at fortælle en anden version af historien blandt andet med øget åbenhed. (Se Kforums artikel om k-strategien hos de to parter i "mink-krigen" her).

Forsiden af medaljen – blonde Columbine i pels. En lykkelig co-branding af to internationalt berømmede brands, den københavnske forlystelsespark og den danske minkpels. Ikke mindst kinesiske kunder og turister er vilde med begge dele. Ill.: PR-foto fra Kopenhagen Fur

Det forhold, at Danmark har verdens største pelsauktion, beskæftiger mange mennesker og producerer de dyreste og bedste minkskind, har også fået en del omtale. Kopenhagen Fur er gode til at udsende pressemeddelelser om deres successer, og organisationen står til rådighed for pressen, når der er debat. De har sågar en side på deres website om Fup, fakta og minkavl.

På den anden side af konflikten står Anima, som er en samling aktivistiske typer, der af forskellige grunde er modstandere af pelsavl. Helt generelt er de vegetarer og mener ikke, at man hverken skal spise dyr eller bruge deres skind og pels, fordi det alt sammen er forbundet med, at dyrene lider. Sammenstødene mellem Anima og minkavlerne har været flere, og beskyldningerne er føget gennem luften. Anima har en kampagne med fokus på at forbyde minkavl.

Bagsiden af medaljen – 1.500 har med varierende aggressivitet overfaldet Tivoli på virksomhedens egen Facebook-side. Kritik-stormen synes at have en selvforstærkende effekt, fordi den 1) fungerer som en slags tekstlig hærværk direkte på hadeobjektets egne enemærker, 2) er øjeblikkeligt synligt for andre kritikere, der derfor kan inspirere hinanden, 3) ofte ledsages af billeder af skambidte mink. Lige så lækker den pelsklædte Columbine er, lige så ulækker er minksår. En billedkrig er i gang – på Tivolis egen grund, Facebook-siden

Tivoli får rare sponsorkroner – og sur del af minkkrigen

Tivoli må jo have vidst, at pels ikke er lige ud ad landevejen, at der findes modstand, konflikter og kedelige billeder på nethinden – og Tivoli må have vurderet risikoen, inden man indgik aftalen. Eller hvad?

Måske har Kopenhagen Fur eller andre med sans for mode (og mindre sans for folkestemning) fået overbevist Tivoli om, at 2009 er længe siden. Måske har Tivoli overbevist sig selv om, at pels-aktivister da bare er en lille forkølet forsamling vegetarer på venstrefløjen, og at penge ikke lugter?

Penge lugter ikke, siges det. Mon Tivoli, hvis man skal være ærlig, er helt enig, efter at vrede kunder har kritiseret virksomheden så stærkt på Facebook? Bemærk i ovenstående screenshot oprettelsen af FB-gruppen "Red Tivolis uskyld". Sindstilstanden er understreget med hele tre udråbstegn og protestens bomærke er – hjerteskærende

Tivoli har brudt kontrakten med ’folket’

Selv om alle godt ved, at Tivoli er professionaliseret, lean'et og skal tjene penge, og selv om vi år efter år ser, at Tivoli kaster vrag på kundernes nostalgi og fjerner forlystelser, som ikke giver indtjening – så er "vi" kollektivt stolte af vores "nationalpark". Vi brokker os selvfølgelig over, at billetterne er for dyre, at turpas koster en formue, og at de har skiftet duge i Grøften. Men vi ææælsker Tivoli, og vi har traditioner og familiefortællinger om parken, som betyder noget for os. Tivoli er vores – også selv om vi ikke har aktier.

Dyreværnsorganisationen Anima kan med deres boykot-opfordring spille på, at danskerne til nød kan tolerere, at pels-auktionerne tjener penge hjem til landet og skaffer arbejdspladser, men at det faktum giver dem ikke en plads i vores nationale hjerte, og slet ikke en plads i vores uskyldigt eksotiske Tivoli. Det er et klassisk eksempel på, at brandet ikke længere bare er virksomhedens. Ill.: Screenshot fra Animas Facebook-side

Lige nu ser det ud, som om Tivoli har brudt kontrakten med os. Vi forstår jo godt, at de ikke kan leve af, at vi synes, det var hyggeligt med alle de brune værtshuse, og egentlig synes vi også selv, at Det Gyldne Tårn er ret meget sejere end Baljerne. Men når det pludselig handler om at lade parkens juletema (julen er lige så hellig som Tivoli) sponsorere af en branche, som måske nok tjener penge til landet, men som vi bare ikke er spor sikre på, at vi kan være stolte af – så vil vi ikke have blandet de ting sammen.

Så på på sin Facebookside oversvømmes Tivoli nu af opslag fra kunder, som er vrede og skuffede over, at Tivoli ønsker at blåstemple pels og den dyremishandling, de mener finder sted i den forbindelse – og mange af bidragsyderne lover, at de aldrig sætter deres ben i Tivoli igen. Andre påpeger dog sammesteds, at det er hyklerisk ikke at ville støtte pels-avl, når man spiser kød fra dyr, der også er opdrættet industrielt. Ligesom nogle gør opmærksom på, at selv om man skriver på Facebook, at man ikke længere vil gå i Tivoli, så er det jo ikke sikkert, man kan huske det til næste sommer.

Tivoli var på sin Facebookside ude med et svar til kritikerne inden for et døgn. Det er godt. Mindre godt er, at Tivoli blot henviser til samarbejdspartnerens egne regler og oplysninger. Det er jo blandt andet dem, der kritiseres. Det store ubesvarede spørgsmål er stadig hvorfor netop dette – åbenlyst risikable – samarbejde

Et par gode kommunikationråd til Tivoli

Forklar hvorfor de der pelsfolk har en plads i Tivoli – Det er ikke nok, at de har skrevet en stor check. Hvis det er jeres eneste argument, så kan I ikke vinde alle os, der elsker Tivoli af hjertet, tilbage. Der må være en bedre begrundelse...

Hold fast i, at I ikke tolererer nogen form for dyremishandling – I skriver, at I stoler på, at branchen overholder regler og krav. Det kan blive meget vigtigt, for I kan ikke tåle den mistanke, at I synes, det er ok med et par små mink, der lider, fordi checken er stor. Forhåbentlig er der en klausul i jeres kontrakt om, at hvis det viser sig, at branchen ikke er etisk, og dyr plages, så kan I trække jer. Det er strategisk uklogt, hvis det viser sig, at I skal hive en branche med et blakket ry op af dyndet.

Tivoli gør noget godt for kloden ved at skrue ned for elforbruget i samarbejde med sponsoren DONG Energy. Det er et eksempel på en historie, der – måske – kan genopfriskes og bruges til at trække lidt i den modsatte retning

Overvej, om I kan fortælle noget, der trækker i modsat retning – Gør noget, der viser, at I måske nok tjener penge på, at dyr pelses, men at I med den anden hånd giver penge til, at noget i verden bliver bedre.

Overvej, om I kan involvere og inddrage brugerne – Brug kritikkens mange stærke følelser og relationer til at tale med kunderne i stedet for bare at tale til dem.

Tivoli-krisen har fået konsekvenser for Trustpilot, der har måttet fjerne over 150 kritiske anmeldelser, der fik Tivolis rating til at gå helt i bund. Begrundelsen for sletningerne er, at anmeldelserne ikke handler om købsoplevelser, men forudfattede meninger

Hold konstant øje med udviklingen – Det ser ikke for godt ud på Trustpilot og på Tripadvisor, at der nu også er anmeldelser, der handler om etikken i Tivoli. På Facebook og blandt social media-nørder løber historien hurtigt, og den har også ramt Politiken. Hvis I er heldige, var det det. Hvis ikke, kan I godt begynde at gøre klar til at forklare i TV-Avisen, hvorfor pels hører til i Tivoli – og så er vi tilbage ved første råd.

---

Tjek op på Kforums kurser om sociale medier: