Tirana – det nye Dubai?

Kunstmaleren Edi Rama skiftede i år 2000 kunsten ud med politik og lærredet ud med byens huse. Rama blev borgmester i Tirana, malede husene i skrigfarver og på kort tid løftede han sin bys brand og internationale omdømme uden at det har kostet bare en tiendedel af hvad andre byer har brugt på lignende indsatser.
af Michael Thouber


Hvad driver en god byudvikling? Hvordan løfter man en hel hovedstad med økonomiske og sociale problemer? Hvordan får man folk til at finde stolthed over deres by, hvis intet fungerer? Det kunne være nogle af de spørgsmål, kunstneren Edi Rama gik og tænkte over i sin tid som professor på Kunstakademiet i Tirana.

Tirana er Albaniens hovedstad, der gennem årtiers kommunisme var isoleret og blandt Europas fattigste. I slutningen af 1990'erne havde ukontrollerede, frie markedskræfter holdt deres indtog, og byen var præget af mafia-lignende kriminalitet. Ingenting fungerede, og stemningen og stoltheden i befolkningen var på nulpunktet.

Banket halvt ihjel
Rama viste sig tidligt som en politisk aktiv kunster, der ikke var bange for at tale både kommunister og kapitalister imod, hvis han følte for det. Hans kritik blev bemærket, og i slutningen af 1990'erne blev han overfaldet foran sit hjem og var tæt på at blive banket ihjel. Han kom sig dog, tog til Paris for at fortsætte sin kunstneriske karriere, men vendte kort tid efter tilbage til Albanien, da hans far døde.

Ved hjemkomsten blev han tilbudt stillingen som kulturminister og tog imod, og det satte gang i en politisk karriere, der førte ham til borgmesterstolen i Tirana i år 2000, hvor han stillede op som uafhængig kandidat. Siden har han vundet befolkningens tillid ved at skabe en kæmpe forandring på overraskende kort tid.

Nye farver, ny identitet

Edi Ramas helt store trick er, at han har gjort hele byen til sit kunstværk. Han betragter byplanlægning som et lærred, han skal få til at gå op konceptuelt og samtidig se smukt ud. Hans største bedrift er, at han har malet centralt placerede og tidligere kedelige offentlige grå bygninger i spektakulære farver, så byen har fået en unik identitet.

Det kunne umiddelbart lyde som et gøglercirkus fra helvede, men det virker. Sidste år blev Rama for tredje gang genvalgt som borgmester, og hans popularitet er stor, netop fordi han har på få år har formået at give Tirana og befolkningen en ny identitet. I stedet for at se fattigdommen på gaden har befolkningen vendt blikket mod farverne oppe på bygningerne, og det giver håb om forandring. Rama har helt konkret fået indbyggerne til at løfte blikket, han har givet dem stoltheden tilbage, og han fået deres fokus vendt fra kun at se problemer til nu at forsøge at finde løsninger.

Bilbao, Dubai … Tirana
Strategien har været at give byen en særlig identitet for den vej rundt at få verdens opmærksomhed og tiltrække udenlandske VIP’s med udenlandsk kapital. Den hurtigste vej til forandring var at skabe et spektakulært vartegn. Det samme har Bilbao gjort med Guggenheim og Dubai med The Palm, men det imponerende i Tirana er, at Rama har gjort det endnu mere effektivt end nogen anden, og uden at det har kostet bare en tiendedel af, hvad andre byer har brugt på lignende indsatser.

Rama har fået FN’s pris for bekæmpelse af fattigdom og prisen som verdens bedste borgmester i 2004, men trods sine politiske resultater beskriver han stadig sig selv som en kunstner. For ham er forandringen af Tirana en del af hans kunstneriske virke, og måske er det, netop fordi han besidder kunstnerens kompromisløshed, at han har formået at skabe den store forandring.




---


Dette var fjerde indlæg om visuel kommunikation. Serien bliver på skift skrevet af Svante Lindeburg, Kontrapunkt; Nikolai Lang, Nikolai Lang Kommunikation og Michael Thouber, e-Types.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job