Fra personlig passion til virksomhedens vision

Personlig branding er indbegrebet af at være ”sin egen lykkes smed”, og dermed er det principielt relevant for alle at lære at mestre. I denne artikel får du en uddybning af, hvorfor den personlige branding bliver mere og mere vigtig – både for virksomheder og for medarbejdere. Jeg giver samtidig mit bud på, hvad der skal til for at få brandingen til at gå op i en højere enhed for begge parter. Det handler om at skabe et fælles formål. Og netop derfor er det vigtigt at finde ud af, om virksomhedens vision – eller rettere sagt: virksomhedens eksistensgrundlag – rimer på medarbejderens passion.

Tag med til K-dag 8. november og lær, hvordan du styrker kommunikationen med Employee Advocacy.

Employee advocacy – hvad er det?

Lad os lige starte et andet sted. Det øgede fokus på det personlige brand er en nemlig del af en relativt ny digital strategi, der kaldes employee advocacy. En strategi, som fungerer bedst med udgangspunkt i et godt, tillidsfuldt samarbejde mellem virksomhed og medarbejdere. En digital strategi, som jeg er overbevist om kommer til at fylde mere og mere i fremtiden – så overbevist, at jeg i disse dage udgiver en bog om emnet.

"Definition: Employee advocacy handler om at gøre medarbejdere til digitale ambassadører og derved styrke både medarbejderens og virksomhedens brand, primært med det formål at gøre produkter eller services attraktive over for kunder. Hvis medarbejdere engagerer sig i virksomhedens brand digitalt, så er de med til at sprede virksomhedens budskaber via deres egne sociale netværk."

Find virksomhedens eksistensgrundlag

Hvis det ikke allerede er på plads, så start med at definere virksomhedens eksistensgrundlag. Kunder køber ikke, hvad en virksomhed gør – de køber, hvorfor den gør det. Der har de seneste år været talt og skrevet meget om at finde ind til virksomhedens ”hvorfor”, blandt andet af danske Lars Kolind, som har udarbejdet modellen ”Meningen og dens grundlag” i 2007, og af engelske Simon Sinek, som er kendt for sin model ”The Golden Circle” fra 2009.

Begge modeller lægger vægt på, at selve meningen med virksomhedens eksistens er det, der gør et produkt eller en service værdifuld for kunden. Det er ikke produktet eller servicen i sig selv.

Men det er ikke kun med produkter, services og kunderne for øje, at det giver mening at arbejde med at få defineret virksomhedens eksistensgrundlag. Det har lige så stor betydning for medarbejderne. For mange medarbejdere er det ikke kun løn og kolleger, der tæller, når de går på arbejde. Det er lige så afgørende, at det, de beskæftiger sig med, bidrager til noget, der giver mening – ikke bare for dem selv, men også i deres sociale relationer.

En veldefineret beskrivelse af virksomhedens eksistensgrundlag er dermed det bedste grundlag for en god employee advocacy-strategi. Udover at den motiverer internt, spiller den en vigtig rolle for den eksterne kommunikation.

Sæt fokus på personlig branding

Dernæst skal vi til at udbrede viden om, hvordan medarbejdere bliver bedre til at styrke deres egen personlige branding. Hvorfor nu det? Fordi når medarbejdere får opbakning til at dele deres faglige viden, deres oplevelser fra arbejdsdagen eller opdateringer, som kolleger eller virksomhedens HR-, marketing- og kommunikationsafdeling producerer, så styrker det samtidig virksomhedens brand.

Der er en tendens til, at mennesker i højere og højere grad lytter til mennesker og ikke til virksomheder eller brands. For at skabe den nødvendige troværdighed, som skal til for at få modtagerne og kunderne til at lytte til virksomhedens budskaber, er det vigtigt, at det er mennesker, der er afsendere.

Selviscenesættelsen og den personlige branding begynder derfor at fylde mere i virksomhedskommunikationen, hvor vi oftere støder på medarbejdere, som er udgangspunkt eller centrum for kommunikationen. Og det virker for begge parter.

Så hvordan tager man ansvaret for sin personlige branding? Det har jeg syv gode råd til, som du kan læse nederst i denne artikel.

Find din arbejdsglæde

Ligesom virksomheden skal finde sit ’hvorfor’, så er det også helt grundlæggende, at du finder ind til kernen af, hvorfor du laver det, du laver.

Det er ikke sikkert, at det du brænder for, har noget med dit arbejdsliv at gøre. Det kan være, at du udlever din passion i din fritid. Er det tilfældet, så vil det sandsynligvis ikke give mening for dig at bidrage med viden og oplevelser relateret til dit arbejde, og du vil sikkert heller ikke finde det nærliggende at dele din virksomheds opdateringer med dit sociale netværk. Og så bør du ikke deltage aktivt i et eventuelt employee advocacy-program i din virksomhed, men i stedet bygge dit personlige brand op om din fritidsinteresse.

Hvis du arbejder med det, du brænder for, hvis det er din passion for eksempelvis dit fag eller for at udrette noget større i lokalområdet eller i verden, der får dig til at gå på arbejde hver dag, så er det helt oplagt, at du får lov til at bidrage med din faglighed, din gejst og dine erfaringer via dit job. Passion handler ikke om penge og opstår ikke, fordi arbejdspladsen forventer noget bestemt af dig. Og i virkeligheden behøver din personlige passion heller ikke handle om noget stort og forkromet.

Jeg talte på et tidspunkt med nogle studerende om employee advocacy og vigtigheden af, at der er et fælles formål mellem medarbejder og virksomhed. Da kun få af de studerende havde studierelevant arbejde, havde de svært ved at se, hvordan employee advocacy kunne give mening for specielt mange virksomheder eller organisationer.

”Hvad nu hvis man arbejder i en virksomhedskantine?” var der en af de studerende, der spurgte. ”Så håber jeg, at man brænder for at lave mad”, svarede jeg, ”eller for at glæde andre mennesker med mad”. ”Hvilket indhold skulle man så bidrage med?” spurgte de studerende. ”Så kunne det være, man delte billeder af de lækre råvarer og af de fine retter, der kom ud af det”, svarede jeg. ”Det ville styrke virksomhedens employer brand på den måde, at netværket ville få at vide, at her er en virksomhed, der går op i at pleje sine medarbejdere, give dem god mad og sørge for, at de er glade. Og i det store billede vil den fortælling bidrage til kantinemedarbejderens personlige branding, samtidig med at den bidrager til at styrke virksomhedens brand”.

”Hvad så hvis man arbejder på en fabrik, der producerer toiletpapir?” spurgte en anden for at sætte det hele lidt på spidsen. ”Lad os sige, at det er en fabrik, der går op i miljøet”, svarede jeg. ”Og hvis nogle af medarbejderne på fabrikken deler den holdning, så kunne de sagtens dele budskaber fra deres arbejdsdag, som indeholder en god fortælling om, hvordan de er med til at passe på miljøet”.

Man kan illustrere eksemplerne herover som i modellen her:

Der, hvor medarbejderens personlige passion er fælles med virksomhedens eksistensgrundlag, findes det fælles formål for begge parter. Og deler medarbejderen opdateringer om den passion, der er fælles med virksomhedens eksistensgrundlag eller værdier, i sit sociale netværk – vel at mærke med virksomhedens brand i ryggen eller med virksomheden som en del af den fortælling – så er det employee advocacy.

Employee advocacy fungerer ud fra princippet om, at mange bække små gør en stor å. Hvert opslag, medarbejderne bidrager med, bliver sammen med andre kommunikative elementer til virksomhedens samlede brand. Så selvom du som medarbejder kun kan bidrage med en lille brøkdel af den store fortælling om din virksomhed, så har det en betydning i det store billede – uanset om man er direktør, ekspert eller den, der arbejder i kantinen eller på lageret.

Og ligesom virksomheden forhåbentlig har defineret sit eksistensgrundlag, så skal du også finde det område, du gerne vil tage ejerskab på. Du vil ikke nødvendigvis få området for dig selv, men du vil kunne berige det på din egen måde.

Syv råd, der styrker dit personlige digitale brand

Tjek dit digitale brand: Googl dig selv.
Find din passion: Hvad brænder du for? Hvorfor laver du det, du laver?
Iscenesæt dig selv med det rigtige indhold: Overvej om du skal skabe dit eget indhold, genbruge fx din virksomheds gode indhold, dele andre eksperter i din branches indhold eller engagere brugerne i at bidrage med og skabe indhold til dig. Og spørg altid dig selv, inden du deler en opdatering: Hvilken værdi skaber indholdet for modtageren?
Ram din modtager: Overvej hvem du gerne vil have i tale. Er det dit faglige netværk eller dine private venner og bekendte – eller begge?
Start med det medie, du mestrer: Det er en god idé at starte med det medie, du finder dig bedst tilpas med; der hvor dine modtagere er, og hvor dine budskaber passer ind.
Overvej din personlig stil: Personlig stil handler i høj grad om, hvordan du fremstiller dig selv både i billeder og ord. Hvordan ser dit profilbillede eksempelvis ud? Er det professionelt, afslappet, skørt, sexet, vredt eller noget helt sjette? Og svarer det udtryk, billedet har, til det indtryk, du gerne vil give modtageren af dig? Det bør det gøre. Det samme gælder din sproglige stil. Er den i øjenhøjde, direkte og positiv? Eller sarkastisk, vred og på tværs?
Planlæg evt. dit indhold: Overvej om du vil opdatere hver dag, en gang om ugen eller måske en gang om måneden. Det kan lyde voldsomt, at du skal til at planlægge, men det er en stor hjælp, som sikrer kontinuitet. At opbygge et personligt brand kræver, at du er aktivt tilstede over en længere periode.

Forfatteren har også skrevet bogen Giv ordet til medarbejderne, der giver værktøjer, råd og inspiration til, hvordan du kan arbejde med employee advocacy i din virksomhed.