”husk-at-stem-den-2.-november”- kaffekopper
En uge før præsidentvalget slår jeg op i den lokale avis, The Village Voice, og kan vælge imellem 20-30 forskellige kunstudstillinger, poesioplæsninger, fotografiudstillinger, koncerter, happenings og andre kulturelle begivenheder, der på en eller anden måde kommenterer på landets politiske, sociale og økonomiske situation. Fra Paul Auster, til stand-up komikeren Eve Enslers politiske vaginamonologer, fra 15 arkitekter, der genfortolker Florida-stemmebokse, til fotografiudstilling om tortur i Abu Graib-fængslet, fra mannequin-dukker udklædt i politiske T-shirts i byens fancy shoppingcentre, til ”husk-at-stem-den-2.-november”- kaffekopper i de trendy cafeer. Og boghandlerne: Fyldt til randen med politiske analyser af, hvorfor det gik som det gik, hvilke strategier, der lykkedes, hvilke, var knap så heldige, samt hvad vi kan forvente af de to partier og deres frontfigurer fremover. Det, at landet er i valg, bliver således til et altopslugende kulturprojekt, som den almindelige borger konfronteres med uafbrudt og næsten ikke kan undgå at tage stilling til. Så man tænker: Hvorfor overhovedet skabe en politisk kampagne i en by, hvor kulturen og medierne i den grad understøtter den politiske dialog? Og hvordan er det dog lykkedes de politiske organisationer at skabe et politisk momentum i en by af den størrelse?

You-can-do-it-motivation
Bortset fra det åbenlyse faktum, at hele verden er interesseret i et Amerika i valg, og at der således er penge i skidtet, tror jeg, at den politiske agitationskultur har været nødsaget til være mere aggressiv, end vi oplever det i Europa. De har jo ingen form for statsstøtte til deres projekt og derfor er de ”out there” på gader og stræder med deres badges, flag, løbesedler og venlige miner klar til at tage en frisk diskussion, klar til på tre sekunder at prale og stråle af selvtillid og you-can-do-it-motivation med et budskab, der går lige ind hos modtageren, fordi kun på den måde får de skillinger i kassen, men det er også sådan, man bliver en succes i Amerika. Ved hårdt arbejde. De politiske organisationer har på den måde formået at gøre det til en business at være engageret, fordi de har været nødt til det af økonomiske årsager, men også fordi det ligger i den amerikanske kultur, at hvis man vil noget her i verden, hvis man vil ud over rampen med et budskab, ja, så skal man stå tidligt op og have indflydelsesrige venner, der gør det samme. Og derfor følger kulturlivet efter og støtter op. Det er som en bølge af smittende engagement, som alle gerne vil ride med på. Og som alle tjener penge på.

The revolution will not be televised
Udover den rent fysiske kampagne på gader og stræder, der i den blå stat New York selvfølgelig var domineret af demokratiske budskaber, var også Demokraternes synlighed på nettet fremragende. Og selvom John Kerry ikke vandt valget, så dristes man til at mene, at det nok ikke havde med hans elektroniske valgstrategi at gøre. Som Joe Trippi, der var kampagneansvarlig for guvernør Howard Dean, skriver det i sin bog, ”The revolution will not be televised”, så vandt Howard Dean ikke chancen for at være Demokraternes kandidat til præsidentvalget. Men hans kampagne gjorde! Det samme gjorde John Kerrys elektroniske kampagne. I flere måneder inden valget havde Demokraterne forberedt et brag af en kampagne, der inkluderede brug af nettet og moderne kommunikationsteknologi som primære elementer, men som også satte forbindelsen mellem den fysiske og den elektroniske kampagne meget højt. Kerrys kampagne efterabede Dean-kampagnens primære mål om at decentralisere kampagnearbejdet – lægge ansvaret ud til borgeren og aktivisterne, lade dem sprede ringene og skabe nye samarbejder med (lokal) samfundet og nye metoder til vælgerhvervning, og især var indtrykket, at de aktive kampagneansvarlige var dygtige til at gøre deres aktiviteter aktuelle og at pakke deres politiske agitation ind i festlige og sjove indpakninger.

Tips og trick fra den amerikanske valgkamp
Her kommer et udpluk af, hvad jeg observerede i USA af gode metoder til at opnå synlighed og skabe sammenhæng mellem den fysiske og elektroniske kampagne under et valg. Til inspiration. Kodeordene for alle kampagne-aktiviteterne var opfindsomhed, engagement og humor.

Frem med kendisserne
Der er ikke noget statistik, der har vist endnu, om det har en effekt, når politikere og partier inddrager skuespillere, musikere, kunstnere, eller forfattere i deres valgkamp. Men begge kandidater gjorde brug af masser af kendisser både op til valget og under valget. Bruce Springsteen og Bruce Hornsby sang til John Kerrys valgmøder og George Bush kvitterede med at have baseballstjernen Kurt Schilling til at stille op i morgen - tv.

Downtown for Democracy
Inden da, var det lykkedes kulturorganisationen ”Downtown for Democracy” at samle de mest toneangivende forfattere (bla. Susan Sontag og Paul Auster), kunstnere, musikere (bla. Lou Reed) og designere i New York til et arrangement mod Bushs politik og administration, som en af forfatterne sagde om arrangementet: ”Jeg tror, alle bærer et ansvar for at stille op og sige noget, om det man tror på, men der er flere måder at gøre sådan noget effektivt på. Jeg er forfatter. Dette er den bedste måde, hvorpå jeg kan gøre en forskel.” Man kan formode, om ikke det direkte vender stemmer, så må det have en effekt på især de unge vælgere, der pludselig kan se deres rollemodeller og/eller idoler sige noget politisk og aktiverende.

Det kan selvfølgelig være svært at sætte i danske rammer. Et Danmark hvor kunstnere ikke siden 60erne har været udpræget politiske og et Danmark, hvor mange kulturfolk lever af kulturmidler, de får fra en ikke helt upolitisk offentlig kulturstøtte. Men man kan vel stille op, når det ikke gælder partipolitik, men at få folk til stemmeboksene…?

Skab aktualitet ved at udnytte helligdage, årstider, mærkedage
Valget I USA blev afholdt, mens en af de amerikanske mest populære festligheder, nemlig Halloween (Allerhelgenes aften) blev fejret. Det skulle ikke gå hen og overskygge den politiske kampagne og fra centralt hold blev der på Kerrys hjemmeside organiseret såkaldte ”trick or vote”– aktioner, hvor Demokraternes kampagnefolk gik udklædt fra dør til dør i forstæderne og bad folk om at huske at stemme på Kerry-Edwards den 2. november. Også Halloween-paraden i New York var præget af valget, hvor adskillige Bush-Cheney og Kerry-Edwards udklædninger blev brugt henholdsvis til at skræmme eller glæde tilskuerne.

Udnyt teknologiens muligheder – virale netværk
Lige siden valget gik ind i sin mere intensive fase efter august måned i år er vi i Europa blevet overstrømmet med små film, sms-beskeder og billeder, der er blevet sendt rundt viralt i personlige netværk. Hvem fik ikke den lille film ”voting booth”, hvor det viste sig ganske umuligt at få lov at stemme på Kerry? Også tegneren Mark Fiore ansat på avisen The Village Voice havde under valget en super skarp og vittig pen: www.villagevoice.com/fiore/

Og så er der selvfølgelig den konstante (og til tider ret irriterende) email-bombardement med personlige beskeder fra John Kerry og hans kampagneansvarlige om at huske at støtte og engagere sig i valgkampen. Jeg ved ikke, om det har tenderet til spam, man har jo selv bedt om at komme på mailinglisten, men det virker i hvert fald meget entusiastisk at John Kerry virkelig har tid til at skrive til en personligt hver dag i hans valgkamp.

Prøv ukonventionelt samarbejde og organiser events specielt målrettet unge/nye vælgere
Forestil dig at Føtex reklamerede med ”tv-duel madpakken” - en gourmetmiddag, man kunne nyde i festligt lag den aften hvor Fogh og Lykketoft støder sammen i duel på fjernsynet. Eller hvad med at de succesrige danske designere designede hver gav deres bud på en politisk t-shirt, som de har gjort det før fx for brystkræft, for at få de unge vælgere op af hjørnesofaen? Hvad hvis Brøndby-spilleren Thomas Kahlenberg udtalte sig i musikprogrammet ”Boogie” om andet end driblinger? I New Yorks mest fashionable damemagasin, Barneys, var der mannequiner og aktivister på hver etage, der iklædt super moderigtigt tøj delte løbesedler og t-shirts ud med beskeden om, at man skulle huske at registrere sig som vælger.

Aktiver brugerne/borgerne og skub ansvaret væk
Politisk kampagnevirksomhed er ligesom julen. Det koster mange penge. Og i disse tider hvor regeringen får økonomisk støtte fra erhvervslivet og hvor fagbevægelsen ikke længere støtter Socialdemokratiet, må oppositionspartierne tænke i nye baner for fundraising og kampagneorganisering.

Howard Deans kampagne begyndte også med en tom pengekasse og meget tidligt i kampagnen måtte medarbejderne sande, at de ikke ville kunne nå at samle nok penge ind, eller organisere en succesfuld kampagne, hvis de selv skulle sidde fire mand med hele ansvaret. Som Joe Trippi skriver i sin bog, så måtte de: ”flytte kontrollen væk fra kandidaten og fra os medarbejderne i Vermont, og lade momentum og beslutningstagen komme fra folket - holde op med at prøve at kontrollere floden, men blot åbne sluserne og se hvor strømmen ledte os hen”. Deans kampagne voksede sig stor med hjælp fra græsrodsorganisationen ”Meet-up”, der gjorde det muligt for aktivister at planlægge møder og aktioner lokalt udenom den centrale kampagne. Og det virkede. I løbet af 6 måneder havde ”Dean-for-America”-kampagnen organiseret 640.000 aktivister landet over og fundraiset over 50 millioner dollars.

Links:
• Downtown for Democracy: www.downtownfordemocracy.com
• Tegneren Mark Fiore: www.villagevoice.com/fiore/
• Joe Trippis bog på Amazon:www.amazon.com/exec/obidos/ASIN/0060761555/qid=1100509893/sr=2-1/ref=pd_ka_b_2_1/104-6713038-6712755
• Græsrodsorganisationen Meet-up.com: www.meetup.com
• Jeg skrev en webdagbog den sidste uge inden valget, som kan ses på www.socialdemokraterne.dk under ”Dagens nyhed” – deri omtales en del aktiviteter og kampagne-fif også.