Den gode valgkampshistorie – metahistorien

De former for emner og historier, der gjorde sig bedst i valgkampen, var de historier, der kunne tillægges en anden vinkel end den rent politiske – historier som disse defineres i analysen som såkaldte metahistorier. Dvs. at de ikke direkte handler om politik, men om alt det omkringliggende. Fx meningsmålinger, personlige konflikter politikerne imellem og de strategiske overvejelser. Undersøgelsen underbygger samtidig eksistensen af et specielt valgkampsnyhedskriterie – dvs. kriteriet om, at en historie, der i valgkampen kan tillægges en meta- eller procesvinkel, stiger i nyhedsværdi.

To gange Rasmussen

Anders Fogh Rasmussen forstod i højere grad end sin modkandidat at tilpasse Venstres emner og sin egen kommunikation til mediernes mekanismer og havde dermed succes med at få sine emner igennem medierne i valgkampen. Anders Fogh kunne i et enkelt interview således formå både at kritisere den siddende regering og efterfølgende nævne Venstres 5 valgemner adskillige gange. De emner, Venstre gik til valg på i efteråret 2001, var allerede aktuelle temaer i mediernes nyhedsdækning. Specielt udlændingeemnet var højaktuelt og kunne pga. Socialdemokraternes interne problemer nemt tillægges en konflikt- og metavinkel i medierne.
Socialdemokratiet fik ikke i samme grad deres emner igennem medierne, partiet havde store problemer med at tilpasse dem til mediernes mekanismer. Desuden kæmpede Poul Nyrup Rasmussen inden valget med en dårlig mediedækning, som fortsatte i valgkampen og problematiserede hans egen og partiets politiske kommunikation.
Medierne og deres mekanismer fik overordnet set lov at sætte dagsordenen i valgkampen, medieskabte historier dominerede således over de politikerskabte historier i medierne.

Politiske markedsføringsstrategier

Venstre forstod at positionere sig som forandringens parti, og det lykkedes dem at monopolisere ”løsningen” på udlændingeproblematikken, valgets mest eksponerede emne. Socialdemokratiet forsøgte også en art branding strategi. Strategien mislykkedes dog, da partiet udsendte blandede signaler på udlændingeområdet, og da det eksisterende billede af Nyrup i medierne ikke stemte overens med det billede, han forsøgte at tegne af sig selv i valgkampen. For eksempel ødelægger en statsminister og landsfader ikke bøger.

Se hele specialet her


Om Forfatteren:
Søren Skovbo Nielsen er uddannet cand.mag. i Medievidenskab på Århus Universitet og arbejder til daglig som kommunikationsrådgiver på kommunikations- og PR bureauet Effector Communications, hvor han blandt andet arbejder med public affairs og politisk kommunikation.