Thomas Juul-Dam ny rådgiver for Helle Thorning-Schmidt
Thornings nye spinkomet

Thomas Juul-Dam er gået fra 2. division til superligaen på S-spinholdet. Nu skal han bringe den pressede statsminister i offensiven i forhold til Christiansborg-pressen og kommentariatet. Men hvem er han, og hvad kan han? Kforum tegner et portræt.
Det kører ikke just i olie for Thorning-regeringen. Meningsmålingerne er i bund, og valgrygterne tager til med Enhedslistens fortsat udgiftskrævende krav og VK’s indtil videre kolde afvisning af at tage noget som helst ansvar for regeringens reformpolitik. Det er en politik, der tydeligvis ikke er populær i befolkningen, og i regeringskontorerne erkender man da også, at man er ”udfordret” mht. at gøre den salgbar hos vælgerne. Og på to synlige pladser har regeringens top hentet forstærkning. For nogle uger siden blev Henrik Sass Larsen hentet ud af dybfryseren, og som en valgkonge nærmest på skjolde båret ind i Socialdemokraternes gruppeværelse, for herefter at blive placeret i formands(tron)stolen med æble og scepter tiljublet af både venner og fjender. Nu vil Sass hjælpe med at give regeringen og Socialdemokraterne en sikker kurs. Nu kunne alle ane konturerne af Det Socialdemokratiske Regeringsprojekt, så katastrofen kan undgås. Det er sikkert og vist. Man har da lov at håbe.
 
Thomas Juul-Dam, Helle Thorning-Schmidts nye særlige rådgiver nr. 2
 
I weekenden sås et andet tegn på, at man i statsminister Helle Thorning-Schmidts inderkreds er ved at stramme ballerne. Det skete med udnævnelsen af den kun 32-årige Thomas Juul-Dam som særlig rådgiver nr. 2 i Statsministeriet. Han skal supplere den hidtidige overhund blandt de røde spindoktorer, Noa Redington, som Thorning har holdt fast ved som – så vidt vides – eneste rigtig nære politiske rådgiver i samfulde fire år både i opposition og siden oktober sidste år i Statsministeriet.
 
Kampagnerotten
Juul-Dam kommer fra en stilling som særlig rådgiver for europaminister Nicolai Wammen. Han har dog ikke selv nogen politisk baggrund hverken i DSU eller Frit Forum, som mange andre S-spindoktorer. Juul-Dam søgte og fik som stud.scient.pol. i 2004 lidt tilfældigt en stilling som studentermedhjælper hos S-MEP’erne i Bruxelles. Siden blev det til et studenterjob i Aarhus Kommune, hvor han blev tilknyttet Nicolai Wammen og siden blev en af drivkræfterne i S-kampagnen, der gav den senere Aarhus-borgmester valgsejre i 2005 og 2009. Det var her, en utrættelig Juul-Dam høstede sine første politiske erfaringer, og han beskrives som en, der brænder for at lave politiske kampagner.
 
Efter sin kandidateksamen flyttede Juul-Dam til København og fik job hos Radius Kommunikation, hvor han arbejdede med lobbyisme i virksomhedens public affairs-team, der dengang var ledet af Martin Rossen, som i dag i øvrigt er særlig rådgiver for beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Juul-Dam var frem til valget analysechef for en afdeling, som han selv havde bygget op, hos PrimeTime Kommunikation, der har – eller har haft – flere fremtrædende socialdemokrater på sin konsulentliste, der i øvrigt tæller flere af Thornings venner og fortrolige såsom Tine Aurvig-Huggenberger og Trine Gregorius.
 
Respekt på kort tid
Juul-Dam har siden sin tiltræden sidste år på ingen måde gået for at være blandt de toneangivende spindoktorer. Han er ingen klassisk spindoktor med erfaring fra en af Christiansborg-redaktionerne. Han går heller ikke for at have udvist særlige talenter mht. at sælge analyser (spinne) til journalisterne. Flere af de skrivende journalister på Christiansborg har i den ret korte tid, hvor Juul-Dam har været spindoktor, aldrig haft berøring med ham, men hans netværk blandt journalisterne er på kort tid blevet pænt, dog uden at være prangende. ”Man kan ikke sige, at han en erfaren rotte på Christiansborg”, siger en journalist, som tilføjer: ”Men han har opnået respekt, når han har taget fat på og løst opgaverne.”
 
De journalister, som har været i kontakt med Juul-Dam, beskriver ham som ”ordentlig”, ”enormt sympatisk”, ”solid”, ”firmaets mand”, ”kvik fyr” og ”dygtig”. Andre, der kender ham godt, beskriver Juul-Dam som et ”kæmpetalent”, men antyder også dermed, at det er så som så med den store erfaring mht. at løse tungere opgaver – fraregnet dem, som almindelige pressemedarbejdere forventes at håndtere, dvs. tage telefonen, når den ringer (tidligt og silde) med journalistforespørgsler og altid være mest muligt servicemindet over for pressen mht. at få interview i stand og få alle de praktiske opgaver, der følger med, afviklet uden de store dikkedarer. Juul-Dam høster tilsyneladende stort set kun ros hos pressen for sin tid som rådgiver for Wammen, og nu håber man blandt journalisterne derfor også, at den samme gode stil vil blive videreført i hans nye stilling hos Thorning.
 
Aflastning for Noa
Det er ingen hemmelighed, at Noa Redington har haft behov for aflastning – ikke mindst efter et utroligt hårdt halvår, hvor regeringen, ud over sit forsøg på at få sat en reformdagsorden på skinner, også har skullet håndtere EU-formandskabet. Tiden er inde til at få mere praktisk hjælp ind i Statsministeriet til at håndtere pressen og ikke mindst skabe bedre kontakt og dialog til kommentatorerne, som man vurderer spiller en betydelig rolle i meningsdannelsen, herunder om der bliver skabt enten en god eller en dårlig stemning om regeringen.
 
Der har dog manglet ressourcer hos Redington – og måske også erkendelse af problemet – før Thorning traf beslutning om at indlede en offensiv, der i langt højere grad skal servicere og massere Christiansborg-redaktionerne og navnlig skabe bedre relationer til de toneangivende kommentatorer. Der er således bred enighed blandt iagttagere om, at Juul-Dams talenter og arbejdskraft netop skal udnyttes til at håndtere ”dag-til-dag-operationerne” med pressekontakten og opbygning af flere kontakter. Det er i øvrigt de færreste som fremhæver, at løsning af disse sidst nævnte opgaver er noget, der har påkaldt Redingtons store opmærksomhed endsige har haft hans interesse. Så for Thorning er der åbenbart et uudnyttet potentiale.
 
Problemer består
Hvis Juul-Dam skulle have særlig flair for at tænke eller ligefrem udvikle ny politik, så er det imidlertid ikke noget, man har set udfolde sig i hans syv måneders virke hos Nicolai Wammen. Der er, så vidt vides, ikke frembragt breaking nyhedsindslag i de elektroniske nyhedsmedier eller udkommet avisforsider med banebrydende nye idéer eller politiske forslag fra Wammen, mens Juul-Dam har været hans særlige rådgiver.
 
Men Helle Thorning-Schmidts helt store problem – mener mange iagttagere – er, at hun ikke evner at sætte eller fastholde en politisk dagsorden. Der er intet klart formuleret politisk projekt. Og set i det lys er det svært at se, hvad Juul-Dam – hans mange talenter til trods – kan bidrage med, som afgørende ændrer regeringschefens svære situation.
 
Svendestykkerne
To – rent pressehåndteringsmæssige – svendestykker fra Juul-Dams hånd falder dog i øjnene. Europaministerens noget uventede faderskab til en lille nyfødt søn blev i medierne udlagt som en ren solstrålehistorie. Det falder naturligvis let i et liberalt og frisindet Danmark, men klodset udført kunne Wammen være blevet lidt til grin i frokostaviserne m.v. Det skete derimod ikke. Tværtimod. Juul-Dam havde også en heldig hånd, da han fandt på, at Wammen under et besøg i London skulle mødes med Tony Blair, mens DR1 Søndag filmede det hele i primetime.
 
Der er også dem, der mener, at Juul-Dam skulle have erhvervet sig en betydelig viden om international politik på baggrund af hans korte tid som særlig rådgiver for europaministeren, og på den måde skal fungere som rådgiver for Thorning. Det er dog næppe en konkurrence, som de tager helt alvorligt i Statsministeriets embedsværk. Til gengæld forekommer det mere troværdigt, når det fremhæves, at Juul-Dam er god til at spotte politiske bomber på vej til detonering, og at han har et politisk gehør, når der skal formuleres budskaber og sigtelinjer. Det sidste har vist sig nyttigt, når regeringen har skullet forklare sig i S-folketingsgruppen om ømfindtlige EU-sager som for eksempel tobinskat og europagt, hvor diskussionen ikke er gået stille af.   
 
Sidestillet med Noa
Juul-Dam og Redington er officielt sidestillet. Det vil sige, at Redington tilsyneladende ikke har nogen beføjelser over for Juul-Dam, fx som chef, til trods for, at Redington formentlig er den, der har håndplukket ham. På Christiansborg spekuleres der en del i, at Redington nok har valgt en type, der ikke kan gå ham i bedene og fx gøre ham rangen stridig som Thornings chefstrateg og nærmeste politisk fortrolige. Kun tiden vil vise, om Thorning rangerer sine særlige rådgivere og opererer med lukkede rum, hvor Juul-Dam ikke har adgang, eller om makkerparret i Prins Jørgens Gård 11 formår at udvikle en team-spirit, hvor det bedste argument altid vil vinde. Det er sikkert ikke umuligt, men i en politisk verden fyldt med store egoer, ja, der lyder det næsten for godt til at være sandt. Ikke desto mindre forlyder det, at spindoktor-duoen svinger godt sammen, hvilket har skabt grundlaget for, at Redington har kunnet se en idé i samarbejdet.
 
Tøbrud i vente?
Redington har et ry for at føre en noget striks politik, hvad angår pressens adgang til statsministeren. Det har skabt voldsom irritation og modvilje hos dele af pressen, og det er ikke blevet bedre af, at nogle mener, at Redington ikke engang gider tage telefonen, når journalisterne ringer. Hvis Juul-Dam er ”sidestillet”, så giver det ham formentlig også muligheden for at træffe afgørelser mht. at give pressen adgang til en kommentar fra Thorning uden alle mulige betingelser. I så fald bliver Juul-Dam på rekordtid en meget populær mand i pressekorpset.
 
Hvis han oven i købet leverer dem en nyhed i ny og næ og leverer troværdige analyser, ja, så vil hans status hurtigt overgå Redingtons. Og er man som spindoktor leveringsdygtig og har opnået troværdighed, så kan den slags – nogle gange – veksles til indflydelse på pressens valg af vinkler. Det er lige netop i den slags situationer, at en spindoktor tjener sin høje dagløn hjem.
 
Juul-Dams løn kommer formentlig til at ligge i nabolaget af Redingtons. Dvs. formentlig på den rigtige side af en million kr. årligt. Vi ved fra et svar fra en af frokostavisernes tidligere aktindsigtsbegæringer, at Redington får 1.158.498,50 kr. i årsløn inklusive pension.
 

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

81 JOB

Adfærdsrådgiver

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.