The need for speed - Virilio forklaret i en fart

Menneskene har til alle tider tilrettelagt omgangen med verden, med sig selv og med hinanden med kun ét formål for øje. Det skal gå hurtigere og hurtigere. Hastighedens logik er at den altid vil stige. Elevatoren før trappen. Bilen frem for hesten. Hastigheden bestemmer hvordan vi indretter verden og indretningen af verden ændres i takt med hastighedernes stigning. Både ting og mennesker skal komme tættere og tættere på hinanden. Hurtigere og hurtigere. Time is the devil. Speed is God.

Siden 1975 har den franske byplanlægger og kulturkritiker Paul Virilio i 30 bøger analyseret disse hastigheder og accelerationer. Han kalder sin metode dromologi. Og med den undersøger han, hvordan den teknologiske hastighed på forskellige tidspunkter i historien påvirker bevægelse, rum, tid og materiale. Han analyser krigens, byens og den politiskes magts udvikling og finder skræmmende eksempler på, hvordan den stigende hastighed på alle områder medfører omfattende og grundlæggende tab. Tab af menneskelig kontrol. Tab af demokrati. Tab af krop og sind. Af sprog, sanser og samfund. Afstande ophæves og cyberspace bliver til den store indespærring. Virilio finder bl.a. redningen i generobring af sprog og sammenhold.

”Tid er ikke bare fortid, nutid og fremtid. Tid er også tempo. Tempo er dromologi.”

K-forum bringer her en god oversigtsartikel om Virilios filosof skrevet af lektor Niels Brügger. Artiklen er taget fra Niels Brüggers bog om Virilio:

Læs artiklen om Virilio her

Virilio - essays om dromologi
- Analyse af 30 års forfatterskab Af Niels Brügger.
184 sider, 248 kr, 2001

En samling af artikler, der inviterer læseren ind i den franske
arkitekt, hastighedsteoretiker og kulturanalytiker Paul Virilios
forfatterskab. Hovedvægten er lagt på hans analyser af det
militære, det urbane og det politiske, men også temaer som
krop og medier behandles.



Bestil bogen " Virilio - essays om dromologi - Analyse af 30 års forfatterskab" gennem forlaget introite

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også