The missing ”ling”

Skrevet af

Kristina Jørvad
Cand. ling. merc.

1 artikler

0 indlæg

Der findes næppe en højere læreanstalt andetsteds i dette kongerige, hvor erhvervslivets tjekkede, visionære, kapitalstærke image gennemsyrer alt fra aulaens rislende vandkunst, nedfældet i spejlblank marmor, til de studerendes afpudsede business look iklædt den nyeste Nokia-model og det tocifrede antal eksaminer, der skal bestås ved udgangen af hvert semester. Velkommen til CBS- Copenhagen Business School eller Handelshøjskolen i København , som den populært kaldes.

Denne artikel er en del af Kommunikationsforums nye tema om kommunikations- og medieuddannelser i Danmark. Har du en holdning til disse uddannelser, eller egne erfaringer, du gerne vil dele, kan du skrive til webmaster@kommunikationsforum.dk.
Læs mere om temaet her

Knaphed på jakkesæt
På sproginstitutterne i Dalgas Have 15, på Frederiksberg, er der dog knaphed på jakkesættene, men dansk erhvervslivs krav og forventninger til fremtidens lingvistiske og økonomiske medarbejdere er inkorporeret i de enkelte uddannelsers idégrundlag og forplanter sig i pensums sammensætning. Erhvervslivet og CBS bruger hinanden som sparringspartnere til fælles udbytte, både hvad angår uddannelser, ledelse og forskning. Som studerende, mærker man disse symbiotiske træk ved, at man blandt sine undervisere eller censorer finder folk fra erhvervslivet, der gør forståelsen for sammenhængen mellem teori og praksis mere synlig i det daglige. Helt konkret fungerer en række danske virksomheder, som partnere og donorer via støtte og midler til forskning og implementering af nye faciliteter til gavn for CBS’ internationale position og hverdagens studiemiljø.

Cand. ling. merc. i kommunikation & formidling – hvordan og hvornår?
Det må nævnes, at denne kommunikationsuddannelse i sin nuværende form synger på sidste vers. Fra og med optaget i efteråret 2003, bliver uddannelsen sat sammen på en ny og bredere måde, der åbner op for mange nye kombinationsmuligheder af fag både på grunduddannelsen og overbygningen. Ifølge studievejledningen på instituttet, bliver de endelige strukturer først fastlagt omkring juletid, hvorfor det ikke nu er muligt at sige andet end, at studiet stadig er normeret til 5 år og at den toårige kommunikationsdel fortsat vil bygge på en BA i et erhvervssprog og international erhvervskommunikation kombineret med bifag efter eget ønske. Kommunikations & formidlingsdelen vil dog ikke længere være låst fast under denne titel. Det vil i stedet være muligt at komponere en Cand. ling. merc. udfra ingredienserne, der findes i de tre CLM moduler, der i dag er skarpt adskilt. Det vil sige at man i dag enten kan vælge mellem at blive CLM i kommunikation & formidling, i datalingvistik eller som translatør & tolk. Fra næste sommer, vil det altså, efter alt at dømme være muligt at blande dele fra disse tre grene til sin egen personlige skræddersyede klædedragt man kan sælge sig selv til erhvervslivet i.

BA i erhvervssprog og international erhvervskommunikation på godt og ondt…
Såfremt, man tænker på at søge ind på den eksisterende kommunikationsuddannelse til sommer kræver det altså, at man har en bestået Bachelorgrad i erhvervssprog og International erhvervskommunikation, i bagagen. En uddannelse, der adskiller sig fra universiteternes sprogstudier ved først og fremmest at fokusere på moderne sprog som kommunikationsværktøj til gavn for virksomhedernes eksterne og interne aktiviteter. Hertil skal man lægge at sprogene, der er mere praksisorienterede i indlæringen i forhold til sprog i universitetsregi, kan kombineres med kommunikation, sprogteknologi og datalingvistik og europæiske eller amerikanske studier. Den studerende har altså indenfor relativt snævre rammer mulighed for at sammensætte BA-uddannelsen på sin egen måde. Denne meget færdighedsrettede uddannelse sigter altså direkte mod erhvervslivet og de krav man møder der, så er man en mere kreativ og poetisk sjæl, skal man overveje uddannelsen nøje, da der ikke reciteres digte og læses eller fortolkes litteratur, eller på andre måder arbejdes mere abstrakt med sprogene, som det er tilfældet på Uni.

Skelettet der bærer dette forholdsvist magre fagudbud, består af ulige dele holdundervisning, forelæsninger, workshops og projektarbejde, der sammenlagt stiller krav til den studerende om at manifestere selvdisciplin, ansvarlighed og planlægning, da arbejdsbelastningen varierer men oftest er koncentreret omkring eksamenstid, og projektarbejde med stramme deadlines. Desværre, kan det konstateres, at diverse regeringers arbejde med sparekniven i stigende grad har fjernet knoglemarv fra skelettet således at holdundervisningen erstattes af ugelange gruppeopgaver og mere projektarbejde, med færre og færre vejledertimer, med en underminering af kvaliteten til følge.

Vi bygger ovenpå
Med et bachelorbevis i hånden, kan man så påbegynde sin egentlige kommunikationsuddannelse, hvis man vælger CLM modulet, kommunikation & formidling. På grundstudiet stifter de studerende kendskab til de grundlæggende kommunikationsteorier og -modeller, bl.a. interkulturel kommunikation og intern /ekstern virksomhedskommunikation. På kandidatstudiet udbygges indsigten i danske virksomheders internationaliseringsovervejelser, som er funderet på indlæringen International Marketing og fremmedsprogskompetencen fra BA-delen. Man kan altså sige, at denne kommunikationsuddannelse karakteriseres et langt stykke hen ad vejen, ved at den er kombineret med et tilbundsgående kendskab til fremmedsprog som engelsk, tysk, fransk eller spansk. På overbygningen falder uddannelsen nemlig i tre blokke:
-Kommunikationsteori og praktisk formidling
-Erhvervsrelaterede område studier
-Sprog: engelsk, tysk, fransk eller spansk

Inden for den del, der omhandler kommunikationsteori, arbejdes der med produktion af skriftlige og mundtlige tekster. Gennem studier i formidling, får den studerende den nødvendige teoretiske, metodiske og praktiske viden, der kvalificerer til at administrere, analysere og planlægge kommunikations- og formidlingsopgaver. Den studerende rustes til at formidle, tilpasse, selektere og afkode budskaber på effektiv vis, på både på det enkelte fremmedsprog og på dansk, til givne medie- og målgrupper.

Gennem det modul, der hedder erhvervsrelaterede områdestudier, arbejdes der inden for en kulturteoretisk ramme, med erhvervsrelaterede problemstillinger indenfor det eller de lande, hvor sproget tales. Der fokuseres her på aspekter i landets erhvervsliv, der er underlagt kulturpåvirkninger og som er relevante i internationaliseringssammenhæng. Der arbejdes med forretnings- og forbruger kultur, branche- og markedsforhold.


Benhård konkurrence fra de “rigtige”
Når man har nået sit endelige mål og skal forlade Handelshøjskolens skinnende marmorkorridorer, skal man som CLM i kommunikation & formidling ud til den rigtige slagmark, hvor konkurrencen er benhård fra de såkaldte ”rigtige” kommunikationskandidater fra RUC, KUA, AU og AAU for ikke at tale om alle konkurrenterne, der har en journalistuddannelse fra Århus, SDU eller RUC. Hvad kan en kandidat fra HHK da byde på??

Der er ingen tvivl om, at man som dimittend skal kæmpe om jobs som tekstforfatter, researcher, kommunikationsplanlægger, på lige fod med alle de andre medkvalificerede. Men som studerende ved HHK, har man i højere grad en mere ensrettet uddannelse, idet man ikke, indtil nu, har kunnet komponere sin egen uddannelse og derved spille på sine forcer. Hvilket kan være en ulempe i kamp med studerende andetstedsfra, der har flere strenge at spille på, i kraft af individuelle kombinationer med kommunikation. Omvendt kan det være et plus, for virksomheder, der prioriterer den gennemsigtighed, der ligger i at vide præcist hvilke kompetencer en kandidat besidder. Dertil kommer at uddannelsen qua det sproglige aspekt giver kandidaten mulighed for beskæftigelse i internationale virksomheder eller måske i udlandet.

Den evige ping-pong mellem HHK og erhvervslivets parter kan også komme kandidaten til gode på nogle områder, idet studiet fra start til slut netop er designet til at ”fitte” det pulserende liv på den anden side og princippet: ”what you see is what you get”, kan derfor lette indslusningen til jobs i de virksomheder, der tager del i sparringen. Omvendt kan der være en tendens til at for meget af den slags ”følen hinanden på tænderne”, kan bremse kreativiteten i uddannelsen. Der er ikke de store muligheder for at udfolde individuelle evner og tankegange undtagen i forbindelse med projektarbejde, cases og specialeafhandlinger. Netop på dette felt er der da også tradition for, at de studerende ved HHK bruger en konkret virksomheds behov og ønsker som pejlemærker i forbindelse med opgaveskrivning. Faktisk opfordres man til at kontakte erhvervslivet, når man skal i gang med sit speciale, for på den vis måske at sikre sig en senere stilling i den pågældende virksomhed, eller i hvert fald målrette sin profil i retning af drømmejobbet.

Det bliver spændende hvad de nye studiestrukturer, der vil tage form inden for det næste år og gælde fra efteråret 2003 vil dæmme op for både på uddannelsesfronten og i forhold til beskæftigelsen i erhvervslivet. Så hvis man går og planlægger en kombineret kommunikations/sproguddannelse, anbefales at afvente den nye studieordning og i mellemtiden eventuelt hente yderligere information om Handelshøjskolens kommunikations- og sproguddannelse på :www.cbs.dk, hvor det også er muligt at bestille forskellige brochurer, for uddybende information. Alternativt kan man kontakte en studievejleder direkte på mailadressen: sprog-vejleder.stu@cbs.dk.
__________________________________

Formelle krav og informationer:

Tilmeldingsfrist: 1. juli 2002
Adgangskrav: bestået BA i erhvervssprog med specialisering i International Marketing
Studiestart: 31. august
Antal studerende i alt: 229
Antal dimittender i 2001: 17

Relaterede artikler

Universitet på toppen – Kommunikation på Aalborg Universitet - Hvorfor tage til Aalborg for at læse kommunikation, når der nu er så mange andre muligheder rundt om i landet? Jah, nogl...
Den gode, den onde og den virkelige kandidat - - kommunikationsstudiet på RUC.
Kandidater fra RUC lider under et temmelig tvetydigt ry. På den ene side har RUCere...
Medievidenskab – en Århushistorie? - Medievidenskab på Århus Universitet har været en af de mest søgte uddannelser siden dets etablering som kandidat-uddanne...
-
Fordi vi skal vide mere - En rapport fra magister-foreningen viser et stort behov for efteruddannelse af kommunikationsmagistre. Mange magistre ha...
Sorte journalistiske skyer - Kommunikations- og informationsbranchen er udset til at skulle ansætte hoben af nyudklækkede journalister, som strømmer ...
De såkaldt ”forkerte” kommunikationsstuderende… - - Kommentar til artiklen The missing ”ling” skrevet 19. marts 2002. I den skinnende marmorbeklædte forhal på Handelshøj...
Diplomuddannelse for journalister og kommunikatører - Vil du mere i dybden med dit fag, og vil du videreuddanne dig uden at give slip på arbejdsmarkedet - så er diplomuddanne...
RUC’ere – Erhvervslivets kæledægger - Som studerende på KUA er det ikke altid lige nemt at føre en udbytterig samtale med en RUC’er. Taget i betragtning at in...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

58 JOB

Kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Job

Projektleder

Frist: 9. december

Presse- og mediechef

Frist: 19. december

Journalist – Presseansvarlig

Frist: 2. januar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.