Allerede nu kan en telefon, der er sprøjtet på et stykke pap, købes for små 300 kr med en times taletid i hele USA og smides væk efter brug. Det er nutidens telefon, og det er immervæk et stykke vej fra bedstemors sorte og pengeskabs-tunge bakkelit telefon med drejeskive, et monstrum af så frygtindgydende og hemmelig en værdi, at man højst måtte leje den af telefonselskabet. Forestil dig så om tyve år.

Levende undertøjsmodel i rundkørslen
Det, vi først skal vænne os til, er de nye priser på teknologi. De bliver efterhånden så lave, at det helt vil ændre vores syn på ”disse dyre dimser”. Ligesom man nu kan købe engangskameraer og om lidt også i Danmark kan købe engangstelefoner, vil en lang række teknologi-varer dumpe ned fra priskategorien varige forbrugsgoder til slet og ret forbrug. En af de mest markante ændringer over de næste tyve år vil ske indenfor skærm-produktion, hvor det snart vil være almindeligt at have flere fladskærme forskellige steder på bopælen. De vil slet ikke være genstand for særlig ståhej eller status (som de er nu, hvor flere fladskærme ligefrem bliver kaldt ”sexede”) men blot være praktiske foranstaltninger, vi opfatter lige så naturligt som stikkontakter. Og vores kære fjernsyn vil børn, der fødes i 2010, pege på og spørge, ’hvad er det for en sjov og grim kasse?’. De har nemlig selv en nupret flade på væggen, der får 3D-tegnefilmsheltene til at hoppe rundt i hele rummet.

Der vil være videovægge i naturtro opløsning i gadebilledet – hvis ikke der bliver lovgivet mod det af trafikmæssige årsager, når en Sloggimodel i 8 x 24 meter slanger sig i en rundkørsel. Unger vil rende rundt med animerede sekvenser på deres T-shirts, visitkort vil have korte virksomheds- eller person-præsentationer på sig, avisforsider vil være levende billeder, og det vil være muligt lige at downloade en rigtig flot tatovering, til når man skal i byen. Børn af år 2022 vil i det hele taget tænke tilbage på 2002 som en uanimeret tid med stillestående gadebilleder på samme måde som børn i dag tænker bedstefars ungdom i sort-hvid.

Hjælp
At meget vil være anderledes om tyve år er næppe overraskende. At meget vil overgå vores fantasi vil nok overraske os, hvis vi kunne transportere os tyve år frem. På samme måde som ufatteligt meget i grunden er ændret i tids- og gadebilledet for os, der kan tænker 20 år tilbage. Men grundlæggende vil behovene være de samme. Deriblandt menneskenes behov for at kunne kommunikere, nå hinanden. Formerne og medierne er blot nogle andre. Så telefonen vil nok være der i en eller anden tidssvarende udgave.

Det var et råb om hjælp, der udgjorde den første telefonsamtale. Alexander Graham Bell havde spildt syre på sine bukser og råbte på sin assistent Watson gennem en mikrofon, nogle ledninger og et hørerør. Telefonen var opfundet. ”Et spændende stykke legetøj, men ingen vil nogensinde få brug for den”, skrev en journalist dengang om telefonen. Han fik, som så mange teknologi-skeptikere, ikke ret.

Nogle skeptikere vil hævde, at det sidste ord gennem fremtidens telefon også bliver et ”hjælp!”. Når teknologien efterhånden har overhalet menneskene og byttet rollerne, så mennesket pludselig bliver forsøgskaninen. Men inden det går så galt, har vi et par forsøg til at vise, at teknologi kan arbejde med os og for os. At den kan være en stor og uvurderlig hjælp.

Hold dit eget hjerte i hånden
I IT-byen Katrinebjerg i Århus har man for snart et par år siden haft held til at genskabe et fosters hjerte virtuelt i 3D, så læger kan forberede en operation grundigt og lave en slags generalprøve på 3D-hjertet. Her redder teknologi menneskeliv. Samme sted starter snart et projekt omkring specielle trådløse bevægelsessensorer, der kan gøre spastikere såvel som lammede i stand til at styre alt – fra en kaffemaskine til et rumskib (teoretisk set). Sensorerne læser håndens, mundens eller øjets bevægelser og gør det f.eks. meget lettere at manøvrere i 3D, hvor musen ikke er så bevendt. Boksespil på X-Boxen kommer nok også til at blive en anderledes fritstående og ægte kamp til fare for potteplanter og forbipasserende.

Desuden er et projekt om fremtidens IT-udstyrede brandmand lige netop gået i gang som et samarbejde mellem TDC, software-virksomheden Systematic og brandvæsnerne i København og Århus. Havde brandfolkene ved WTC den 11. september sidste år været udstyret med højteknologisk udstyr kunne en del dødsfald have været undgået, især blandt brandfolkene.

På rigtig mange områder er teknologi altså i stor stil med til at redde eller i det mindste forbedre liv. Der er ingen grund til at tro, at det vil være formindsket i 2022 – hvis vi altså fortsætte med at støtte den teknologiske udvikling og fokusere på dens gavnlige aspekter.

Fra Irak til Boston på 2 sekunder
Tilbage til telefonen anno 2022. Et bud på fremtidens telefon kommer fra et stort amerikansk forskningsprojekt fra de samme folk, som i sin tid kom på Virtual Reality. Det hedder Tele Immersion og lyder som det rene Star Trek for nutidsmennesker. Men projektet viser faktisk allerede nu de første demoer.

Forestil dig en udgravning ved et flodleje i den del af Irak, der engang var Mesopotamien. En langskægget forsker børster støv af et stykke keramik og spørger sig selv, om det mon er et stykke forstenet menneskeabe-kranium eller et potteskår fra civilisationens vugge?? Han lægger det op på en lille grå bakke, der står mellem hans udstyr, og beder bakken om at ringe op til hans ven i Boston, professor Humperdinck. Bakken er i virkeligheden en Tele Immersion Port, der laver en 3D-kopi af potteskåret, som den sender af sted til Boston.

Professor Humperdinck toner frem for vores udgravende forsker som en Alladins ånd. Han holder en 3D kopi af potteskåret i hånden og brummer lidt misfornøjet efter at have drejet stykket i en gange 3 forstørret udgave. ”Hmm, hiver du mig væk fra min yndlingsserie for at vise mig et stykke drænrør?”. Forskeren og professoren kan ikke alene se hinanden i øjnene i fuld størrelse og i naturtro opløsning, de kan også dele objekter gennem en ”telefon”, der som en naturlig biting kan producere kopier af fysiske ting og sager, som føles virkelige og er svære at skelne fra virkelige ting og sager.

Telefoner a la Tele Immersion telefonen kommer nok til at stille nye krav til IT- og telestyrelsen og til lovgiverne. I det hele taget vil de teknologiske muligheder i stigende omfang afkræve vores holdning og en lovgivning, der beskytter uden at begrænse. For eftersom det hverken er muligt eller særligt attraktivt at udråbe Danmark til teknologi-fri zone, gør vi bedst i at kigge udviklingen i kortene og så satse på de områder, vi har kompetencer og samvittighed til.