Teenagerpiger + Tv = GirlPower

Det er en udbredt opfattelse, at tv-serier er passiv underholdning, der taler til laveste fællesnævner. Denne antagelse gør sig også gældende, når det handler om teenagepigers omfangsrige TV-kiggeri. Netop fordi serierne opleves som spild af tid, er den eksisterende viden om, hvordan pigerne bruger serier ikke særlig nuanceret. Det er specialets påstand, at TV-serier hverken skal ses som positive eller negative mediepåvirkninger, men derimod som ressourcer i 13-15 årige pigers skabelse af identitet. Kforum bringer her et speciale om emnet.
af Gitte Vaaben Andersen, Mia Karlshøj-Nielsen, Didda Gry Larsen

Identitets-shopping
Omdrejningspunktet for specialet er 13-15 årige pigers brug af den amerikanske TV-serie ”Sex and the City”. Serien handler om fire veninder fra New York, der tilsyneladende får deres liv til at gå med cocktailparty’s, søndagsbrunch og seksuelle udskejelser med mere eller mindre tilfældige fyre. Seriens fokusering på problematikker, der tilhører voksenlivet, herunder sex, har fået forældre og andre moralske vogtere til at reagere på seriens urealistiske bud på moderne kvinders liv.

Mange teenagepiger ser Sex and the City netop fordi den behandler seksuelle temaer, der for en 14-årig, som står på tærsklen til det seksuelle univers, er særdeles spændende. Der er dog mange andre perspektiver i serien, der er relevante at gribe fat i. Sex and the City tilbyder sit unge nysgerrige publikum en række bud på, hvordan de kan håndtere deres forestående voksenliv. De spejler sig i seriens figurer og går på identitets-shopping blandt de forskellige kvindetyper og deres egenskaber. Dermed bliver tv-serierne en ressource, fordi pigerne lærer, hvordan de skal begå sig nu og i fremtiden. De forholder sig kritisk til, hvordan de vil være og ikke vil være, og serien danner dermed grundlag for refleksion.

Moderne og traditionel – hjælp til at være kvinde
Den seneste debat omkring unge piger fokuserer på deres frustration over at skulle leve op til meget modsatrettede krav i samfundet om både at være traditionelt kvindelige og moderne udfordrende. Med andre ord spændingen mellem den søde pige, der gør hvad forældrene forventer og klarer sig godt i skolen og den selvstændige, initiativrige og frække kvinde, der kan få hvad hun vil. Det interessante ved Sex and the City er, at den ikke viser en sort-hvid skelnen mellem den moderne og den traditionelle kvinde, men derimod, hvordan man som kvinde kan være begge dele på en gang og med succes.

Konklusionen i specialet viser, at Sex and the City kan bidrage positivt til teenagepigers håndtering af dobbeltheden. Pigerne bruger bl.a. serien i deres diskussioner af drømmen om det store prinsessebryllup, hvor de på den ene side fortaber sig i samtaler om længden på brudekjolen, mens de i samme åndedrag er inde på de problematiske aspekter ved at binde sig til én mand. Eller i deres mere private diskussioner om, hvorvidt alle kvinder har ret til en dildo – en diskussion de afrunder ved hjælp af humor, for at tage afstand til det seriøse emne, præcis på samme måde som det foregår i Sex and the City.

Teori og metode
Specialets empiri består af en række interviewforløb med to forskellige venindegrupper fra København. Den metodiske tilgang er eksperimenterende og indeholder bl.a. chat- og sms-interview. Teoretisk gør specialet op med effektforskningen ved at tage udgangspunkt i et kulturteoretisk perspektiv, hvor receptionens kontekst, bl.a. venindekulturen, indtænkes som det væsentligste vilkår for, hvordan tv-serien modtages.

”Not for Sjov – et speciale om piger, identitet og tv-serier” er skrevet af Gitte Vaaben Andersen, Didda Gry Larsen og Mia Karlshøj-Nielsen ved Kommunikation på Roskilde Universitetscenter. Forfatterne kan kontaktes på e-mail: miss.mia@wanadoo.dk


Det samlede speciale kan downloades her.




Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også