Teater som forandringsledelse

Skrevet af

Tine Brødegaard

12 artikler

0 indlæg

’Forandringsledelse’ og ’forandringsparathed’ klinger godt. Men der kan være langt imellem hensigterne og hverdagens virkelighed. Derfor skal fiktionen lukkes ind i organisationerne. De svære processer kan nemlig faciliteres med organisationsteater. Påstanden er at teatret skaber dialog. Dialog kan i sig selv føre til bedre kommunikation og konkrete løsninger. Men ikke nødvendigvis. Derfor er en af de store udfordringer ved organisationsteater, at gøre fiktive løsninger virkelige med systematisk evaluering. I så fald kan organisationsteater være ventilen der hindrer at ballonen sprænger. Eller puster ny luft i den. Ny forskning undersøger sagen. Imens får gråzonen mellem erhvervsliv og teater flere nuancer.

”Vi gør komplekse problemstillinger tilgængelige og konkrete ved at sætte det i spil, som er på spil i organisationen.” – Dacapo Teatret.

Konflikter for åbent tæppe
Organisationsteater benyttes i stigende grad af kunder fra det private erhvervsliv og fra offentlige institutioner. Metoden er, at organisationens værdiafklaring, konflikt eller omstrukturering iscenesættes i et teaterstykke. Hensigten er, at teaterstykket skaber et rum for udveksling af meninger om det man ser. Det skal gøre op med den gængse envejs-kommunikation fra ledelse til medarbejdere. I kriser og forandringer mener organisationsteatret, at det kan styrke kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere, samt internt mellem medarbejderne. Teatergrupper som Forumteatret, Dacapo og Vandrefalken har gennem flere år opført den type forestillinger. Viden om de reelle virkninger af organisationsteater er ikke særlig omfattende. Ny forskning undersøger om organisationsteater lever op til formålet.

Ny forskning gør status
Stefan Meisiek er leder af et forskningsprojekt, tilknyttet Learning Lab Denmark, der undersøger virkningerne af Dacapo Teatrets organisationsteater for en kommunes hjemmepleje. Tilfredsheden blandt medarbejderne steg i løbet af året efter teaterforestillingen. Årsagen er at organisationsteater virker, mener lederne af hjemmeplejen. Ifølge Meisiek skyldes det i højere grad, at der ikke kom flere nedskæringer i budgettet det år. Her ligger en af svaghederne ved organisationsteater: Effekterne kan være svære at måle. En anden svaghed ved organisationsteater er, at selvom det sætter gang i diskussioner, kan der være langt fra ord til handling. En systematisk evaluering og handlingsplan er nødvendig, hvis organisationsteatrets højtflyvende ambitioner skal indfries af virkeligheden.

’Jeg bærer med smil…’
’Jeg bærer med smil…’ hedder forestillingen som teaterensemblet Dacapo Teatret udviklede og opførte for kommunens hjemmepleje over en etårig periode. Forestillingen ligger til grund for Meisieks forskning i organisationsteater. Kommunen hyrede Dacapo Teatret fordi hjemmeplejen gennemgik flere nedskæringer og omstruktureringer. Det skabte utryghed og utilfredshed blandt social- og sundhedsmedhjælperne. Teatergruppen skrev en forestilling, med nogle af de konfliktfyldte hverdagsscener medarbejderne kendte til. Handlingen begynder i stuen hos en ældre mand, der har en yngre og en ældre hjemmeplejer tilknyttet. Stykket udspiller sig omkring to hovedkonflikter. Dels konflikten mellem gamle og nye metoder i hjemmeplejen. Dels mellem den dårlige koordination og kommunikation i hjemmeplejen. Formålet var at hjemmeplejerne skulle genkende deres problemer i hverdagen, og få idéer til at løse dem.

Fra Brasiliens bønder til Vesten
Dacapo Teatret bygger sin teknik på Augosto Boals tanker om forumteater. Idéen er at teatret fremprovokerer følelser og reaktioner, der genererer handling hos publikum i deres hverdagsliv. På den måde er teater en facilitator for handling. Boal udviklede sin teori om virkningerne af teater, i Brasilien i 1950erne, hvor han ledte efter metoder til at oplyse og udvikle bondebefolkningen. Under et eksil i Frankrig, tilpassede han teknikkerne til forholdene i Vesten. Selvom den vestlige verdens befolkning ikke ligger under for magthavernes undertrykkelse, begrænser stærke sociale normer alligevel menneskers adfærd, mente han. Fx med hensyn til hvad man tror er muligt, og hvad der er passende at sige. Det er den slags blokeringer, der hindrer udvikling og forandring i en organisation.

Boal light
Når Boals teknikker benyttes i et regi som organisationsteater har nogen kaldt det ’Boal light’. Her foregår teatret nemlig inden for nogle rammer, som ledelsen i organisationen har besluttet eller accepteret. Medarbejderne tager heller ikke stilling til hele deres livsgrundlag, men nogle specifikke problemer, der er relateret til deres arbejdssituation. Alligevel mister ledelsen en vis grad af kontrol, fordi de formelle kommunikationskanaler er sat ud af spil til fordel for en mere direkte og følelsesbetonet dialog. Dialogen udspiller sig om det der foregår på scenen. Det giver en afstand til aktørerne og deres handlinger. Meningen er at det ikke virker lige så ”farligt” at kritisere nogle skuespillere og deres handlinger, som det er at sige sin mening direkte til en kollega eller en overordnet.

En dialog-starter
For at forumteatret fører til handling kræver det evaluering. Fx i form af gruppediskussioner der skaber kollektiv refleksion og konkrete løsninger. Selvom målet er at øge bevidstheden om de problemer der er i organisationen, er det lige så vigtigt at utilfredsheden omsættes til proaktive løsninger. Organisationsteater hævder at kunne starte dialogen om forandringerne. Det er så op til ledelsen og medarbejderne at omsætte dialogen til handling.

Resultatet
I Meisieks case, hjemmeplejen, uddelte ledelsen nogle debatoplæg til medarbejderne, som opfølgning på organisationsteatret. Det var op til dem selv at diskutere stykket indbyrdes. Der blev ikke samlet systematisk op på de problemer og løsninger, som stykket havde sat i spil. Men hjemmeplejens medarbejdere var positive overfor Dacapo Teatrets forestilling. Flertallet synes at konflikterne var relevante, og at deres virkelighed blev troværdigt afspejlet. Derfor er Meisieks konklusioner om organisationsteater også overvejende positive.

Krævende proces
Når organisationsteater ikke virker, hænger det sammen med manglende forberedelse.
Det er en forudsætning at medarbejderne er forberedte på de forandringer, som organisationen gennemgår. Konflikterne skal være genkendelige, og skal kunne relateres til medarbejdernes virkelighed. En af idéerne er, at medarbejderne selv ’omspiller’ nogle scener, for at vise hvordan konflikterne kan løses på en bedre måde. De professionelle skuespillere giver ikke direkte løsningsforslag til konflikterne. Hensigten er, at tilskuerne bliver til medvirkende aktører i skuespillet. Men det kræver ofte forberedelse i form af fx teater workshops. Succesen står og falder dog ikke med den aktive eller passive deltagelse. Hovedsagen er, at forarbejdet er grundigt og at tilskuerne og ledelsen er engagerede i processen.

Erhvervsliv og kunstnere – en ny alliance?
Skuespillere kan gavne virksomhederne på mange andre måder end via organisationsteater. På World Economic Forum i Davos i år stod Lotte Darsø, forsker ved Learning Lab Denmark, for workshops med titler som ”If an artist ran your business” og ”Creativity as a comparative advantage”. Ifølge Darsø er kunstnere og skuespillere frygtløse og afprøver ekstremerne i den kunstneriske proces. De evner for innovation og udvikling kan erhvervslivet bruge. Forfatterne til en ny bog, Artful Making, bemærker endvidere, at et teaterstykke spiller aften efter aften, selvom det er resultatet af en kreativ proces. Og selvom skuespillerne har en fast rolle, så udvikler og tilpasser de den hele tiden. Disciplin og kreativitet er altså ikke modsætninger. På den måde minder kunstproduktioner om produkter fra vidensbaserede virksomheder. Kravene til skuespillerne om at omstille sig og spille forskellige roller, kan sammenlignes med kravene til medarbejdere i dag. ”Artful management” betyder, ifølge forfatterne, at lede og motivere kreative mennesker. Skuespilleres evne til at integrere intellekt og følelse, er et nyttigt redskab i den forbindelse. Derfor kan erhvervslivet have gavn af at ’oversætte’ teaterteknikkerne til deres egne behov.

Fra teater til forandring
Erhvervslivet og teatret som diametrale modsætninger er tilsyneladende i opløsning. Det er for tidligt at sige om udviklingen for alvor griber om sig, men den kan spores i såvel private som offentlige virksomheder. Samarbejdet mellem teaterverden og erhvervsliv er ikke uproblematisk mht. organisationsteater. Stefan Meisiek anfører, at succesen afhænger af, om de temaer der tages op også tages alvorligt. Lederne har ansvaret for at reagere på medarbejdernes respons via en systematisk evaluering. Medarbejderne har til gengæld ansvar for at deltage, aktivt eller passivt, og for at være villige til forandring. Mens forfatterne til Artful Making primært fokuserer på vidensproducerende virksomheder, sigter organisationsteatret bredt. De kreative teknikker kan også gavne servicevirksomheder som hjemmeplejen. Men virkning eller ej, budskabet om kreativitet i erhvervslivet lød, fra den kreative workshop i Davos: "Just do it, it doesn't matter whether it works or not.".


Læs mere her:











Artful Making: What Managers Need to Know About How Artists Work
Rob Austin and Lee Devin. Financial Times Prentice Hall; 240 pages; $24.95.

Link til The Economists anmeldelse af bogen: Artful Making: What Managers Need to Know About How Artists Work
www.economist.com

www.lld.dk

www.dacapoteatret.dk




Relaterede artikler

Lotte Darsøs visionsindustri - om kunst og erhvervssamarbejde - Vi er i Slovenien. Det er juni 2001 og vi sidder midt i Sloveniens symfoniorkester med alle sanserne åbne. I de foregåen...
Sats på sure medarbejdere - Brok er godt. Vejen til succes er brokkeri og sure medarbejdere. Jo mere jo flere jo bedre. For brokkerne ser hinanden...
Kunsten ind i pengene og pengene ind i kunsten - Hvad sker der, når erhvervslivet arbejder strategisk med kunst? Er resultatet varm luft og i bedste fald underholdning? ...

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

43 JOB

Communications Partner

Se alle job Indryk job

Ugens profil

Troels Karlskov

Troels Karlskov er ny pressechef i Topdanmark, landets næststørste pensions- og forsikringsselskab. Han tiltrådte stillingen 1. april 2021.

Få nyhedsbrev

Job

Praktikanter

Frist: 30. april

Kommunikationschef

Frist: 19. april

Studentermedhjælper

Frist: 22. april
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.