Teams er tåbelige

Teams er dårlige end deres rygte. De er i værste tilfælde et helle for dovne free ridere, der hellere vil fortælle røverhistorier end udvikle geniale ideer. De uopmærksomme teammedlemmer risikerer at falde i en af ti fælder: De glemmer, de reflekterer for meget, de fortæller historier, de bruger for meget energi, de frygter de andre, de indgår i konflikter, de free rider, de lever i en illusion, de orienterer sig mod laveste fællesnævner og ligger under for sammenligningens tyranni. Bliver disse sociale og kognitive udfordringer ikke håndteret, bliver teamet til en tåbelig konstruktion.

I sin mest basale form er et team blot en flok medarbejdere, der er sammensat med et bestemt formål. Når teamets formål er ideudvikling af nye produkter, koncepter, strategier, arrangementer og så videre, er det vigtigt, at kreativiteten får fri udfoldelse gennem klog kontrol. Nye undersøgelser peger imidlertid på, at samarbejde i teams hæmmer mere, end de gavner. Det er blevet påvist både generelt for teamworks hvad end formålet er, og mere specifikt for ideudviklingsprocesser, hvor formålet er ny innovation. 

Udgangspunktet er flot nok, men ikke godt nok

Som udgangspunkt er samarbejde i teams en god ide. For synergi og videndeling mellem engagerede og kloge mennesker har stor værdi for virksomheden. Det er hovedargumentet for teamorganisering. Og det er et godt argument. Problemet er blot, at det er en idealistisk forestilling, der ikke forholder sig til den sociale kompleksitet, teamet er spundet ind i. Virkeligheden er ikke ideel, men fuld af subtile mellemmenneskelige handlinger gennem kognitive og sociale mekanismer. Begrebet kognitive udfordringer dækker over den mentale tilstand og kapacitet, det enkelte teammedlem besidder. De sociale udfordringer drejer sig så om interaktionen i teamet. I en idealtypisk kort fremstilling ser udfordringerne sådan ud: 

Kognitive udfordringer

·        Glemsomhed. Mens de andre deltagere snakker, glemmer man sin egen geniale ide. Inspirationen rammer en et øjeblik, mens man er orienteret mod den andens idefremsættelse. Man forbereder måske en kommentar eller et kritikpunkt og glemmer sin egen ide i farten. 

·        Unødvendig refleksion. Holder man omvendt fast i ideen, mens de andre taler, kan man nå at reflektere for meget over den. Man når måske frem til, at den er uinteressant eller dårlig, og dræber den for hurtigt.

·        Historiefortælling. Man fortaber sig i egne og andres historier, som er spændende, konkrete og hverdagsrelevante, men som ikke giver noget til ideudviklingen. Man holder med andre ord ikke mentalt fokus. Det er hyggeligt og nok vigtigt for samhørigheden, men den radikale ide fødes ikke.  

·        Forkert energiforbrug. Man bruger alle sine mentale ressourcer på at tænke med på andres ideer og orientere sig i det sociale landskab, så der ikke er energi til egen ideudvikling. Man er mentalt udtømt. 

Social udfordringer

·        Angst. Man er bange for, at ens ide er dum eller dårlig og vil blive mødt med hån og latter. Derfor holder man den tilbage, og den dør, før den får liv.

·        Konflikter. Er der en officiel leder? Hvad er hans rolle? Eller skabes ledelse uofficielt? Er der magtkampe? Hvem har interesser i hvad? Hvilke personlige normer og værdier brydes? Er der forskellige temperamenter og måder at tænke på? Rigtig mange forskelle kan skabe konflikt. Og konflikt æder den energi, der skulle bruges på ideudvikling. 

·        Free riding. Teamet bliver trukket ned i tempo og effektivitet af folk, der arbejder mindre end andre. De er en belastning, da de stadig fylder socialt set. De bidrager ikke, men trækker måske ned med lavt engagement. Under alle omstændigheder er de ikke deres løn værd i en ideudviklingsproces. 

·        Illusion. Man kan bilde hinanden ind, at man laver et vigtigt stykke arbejde, for at bekræfte hinanden i, at alt er, som det skal være. 5 mand udvikler måske 3 gode ideer. Men de samme ideer kunne være udviklet af 1 mand. Teamets succes som sublim ideudviklende enhed er en illusion.
    

·        Laveste fællesnævner. Ingen skal føle sig udenfor. Vi skal arbejde på at bevare alles ansigter. Der opstår ikke den spænding, der kan presse den radikale ide frem. For man er mere orienteret mod de sociale mekanismer, der skal tjene til, at alle føler sig set og anerkendt. Det, som alle kan blive enige om uden at tabe ansigt, bliver resultatet i en kedelig ensretning.  

·        Sammenligningens tyranni. I stedet for at forfølge en ide, der synes spændende, bliver den sammenlignet med andre geniale ideer og skudt ned, før den bliver levedygtig.

 

Undgå spild af penge

For at opnå den fordelagtige synergieffekt og den nødvendige videndeling i teamet er det strengt nødvendigt, at man forholder sig til de kognitive og sociale udfordringer. Her er en række gode råd til dåd:

  • Hold fast i din ide, når du får den: Skriv den straks ned.
  • Bliv enige om fra starten af, at ingen ideer er for små, mærkelige eller platte til at komme på banen. Indled fx med den dårligste ide overhovedet. Det lægger niveauet for mulige bidrag.
  • Sørg for at der er/udpeges en leder/facilitator, der får ansvar for en struktur i teammødet.
  • Det er fx vigtigt, at der bliver lagt pauser ind, så teammedlemmer kan nå at tænke over andres ideer og formulere sine egne ideer. Tegn, skriv eller indtal på diktafon.  
  • Indfør en nogenlunde fast struktur, der giver alle deltagere mulighed for at bidrage. Lav fx en regulær runde, hvor der er tid til at tale færdig. Og hvor andre i første omgang bidrager med opmuntrende fortsættelsesord som ”spændende, fortæl mere”.    
  • Lad bagefter spændingen få frit løb i interaktionen. Det er positivt, hvis ideer mødes med modstand, der gør, at man må videreudvikle og forklare sig. Stil spørgsmål som ”hvorfor det?”, eller ”hvordan det?”. Vær ikke bange for de store følelser. Håndter evt. spændingen med humor.
  • Det er også vigtigt at lederen håndterer hyggesnak og smalltalk. Snakken kan have en vigtig social funktion, men bør udskydes til senere.
  • Lederen skal samtidig slå ned på free ridere og få dem til at bidrage.
  • Arbejd med at eksplicitere magtforhold og forskellige interesser. Det er et personligt ansvar, at man spiller med åbne kort. Men man kan i fællesskab opmuntre hinanden til at være så ærlige som muligt.
  • Ærlighed gælder også kvaliteten af det, man opnår. Undgå illusionen ved at sætte tydelige succesparametre for mødet. Blive enige om formålet og aftal en tidsramme.


Læs mere

Hvis man er interesseret i de forskningsmæssige resultater på området, skal man hovedsagelig konsultere P. B. Paulus forskning:

Baruah, J., & Paulus, P. B. (2008). Effects of Training on Idea Generation in Groups. Small Group Research, 39(5), 523-541.

Larey, T. S., & Paulus, P. B. (1999). Group Preference and Convergent Tendencies in Small Groups: A Content Analysis of Group. Creativity Research Journal, 12(3), 175.

Paulus, P. B., & Yang, H. (2000). Idea Generation in Groups: A Basis for Creativity in Organizations. ORGANIZATIONAL BEHAVIOR AND HUMAN DECISION PROCESSES, 82, 76-87.

Paulus, P. B. (2000). Groups, Teams, and Creativity: The Creative Potential of Idea-generationg Groups. In Applied Psychology. An international Review. (pp. p. 237-284). International Association for Applied Psychology.

Wittenbaum, G. M., Hollingshead, A. B., Paulus, P. B., Hirokawa, R. Y., Ancona, D. G., Peterson, R. S., et al. (2004). The Functional Perspective as a Lens for Understanding Groups. Small Group Research, 35(1), 17-43.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job