Talens magt. Følelser. Ikke fakta. Sådan overbeviser man vælgerne

Om det er Bush, Blair, eller Fogh - tendensen er den samme. En af Europas førende taleskrivere, hollandske Renée Broekmeulen, forklarer, hvorfor taler på ny har fået højstatus som politisk instrument.

Her gik vi og troede, at politik handlede om at have de dygtigste spindoktorer, og at politiske taler var en røst fra en svunden tid. Hvorfor gøre et stort nummer ud af taleskrivning?
-Politik handler mere og mere om at profilere, ikke bare personer, men ideer. Taler er en vigtig del af den udvikling.
De kan noget, som andre formidlingsformer har svært ved: De kan påvirke folk og formidle en følelse til offentligheden, som man ikke kan placere i aviser eller i pressemeddelelser. Mange politikere tror stadig, en tale skal have en nyhedsværdi. Men det centrale i en tale er ikke indholdet eller nyheden, men følelsen.

Hvad er det for en følelse?
- Det er den følelse, som kan overbevise folk om, at din politik er den rigtige, og som kan få folk til at stole på dig og til at føle, de gør et godt stykke arbejde.
Når man skriver en tale, må man altid tænke på den stemning, som man vil have, folk tager med hjem.

Talen er altså manipulation?
- Ja. Formåletmed en tale er altid, at den skal overbevise. Og man overbeviser ikke folk med fakta, men med følelser. De taler, der huskes i eftertiden, er dem, der vækker følelser. John F. Kennedys Berlintale indeholdt ikke en nyhed, men følelsen 'jeg er én af jer'. »Ich bin ein Berliner«. Kennedys tiltrædelsestale med sætningerne »Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig. Spørg, hvad du kan gøre for dit land«, sagde ikke noget som helst. Men det er heller ikke talens formål«.
Formålet er at overbevise folk om, at taleren er et godt menneske med de rigtige holdninger, og at taleren er én, man kan stole på.

Hvem er store talere i nyere tid?
- Bill Clinton er en taler, jeg beundrer meget. Han havde karisma og talte med inspiration. Følelsen var budskabet i hans taler. I dag finder man en dygtig taleskriver i Downing Street, hvor Andrew Neather er talekoordinator for Tony Blair.

Hvordan skriver man en overbevisende tale?
- Det afhænger af publikum. I Holland bruger vi andre tricks end i USA. I USA kan man nævne Bibelen, Gud, familien og fædrelandet, og man begynder tit talen med en personlig anekdote. Det gør man ikke i Holland. De hollandske politikere taler ikke i jegform, men i viform.
Hvis man vil sikre sig, at budskabet når medierne, kan man altid bruge en håndfuld grove ord.
Men man ved aldrig, om en tale vil virke. Om en tale bliver en succes, kan afhænge af, om taleren har haft en god morgen.

Hvordan måler man effekten af en tale?
- I USA tester man de vigtige taler på en bred kontrolgruppe, allerede inden de bliver fremført. En måde at fremme effekten på er at hyre en gruppe mennesker til at klappe på de rigtige tidspunkter og smile hele tiden. Det er ikke noget, vi gør, men det sker i USA.

Alle ved, at bag en toppolitiker er en spindoktor. Hvorfor skjuler taleskriverne sig i magtens korridorer?
- Politikerne vil ikke vide, vi eksisterer. Taleskrivere skal ikke ses, høres eller tales til.


Renée Broekmeulen er talekoordinator i det hollandske indenrigsministerium og skriver op mod 200 taler om året for hollandske politikere. Hun var tirsdag 18. november hovedtaler ved en konference om taleskrivning i Dansk Design Center.


Artiklen har været bragt i Politiken 18. november 2003, 2. sektion, side 5

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job