Tag en MBA og skrid
Det er nok rigtigt, at relativt mange medarbejdere forlader den virksomhed, der lige har finansieret et dyrt MBA studium. Det er naturligvis ofte ærgerligt for virksomheden, hvis det vel at mærke er dygtige medarbejdere, der rejser. Det er imidlertid ikke altid tilfældet.
af Bjarne Lundager Jensen
For inden vi begræder dette svingdørsfænomen, er det måske værd at bemærke, at virksomhederne også indimellem slipper af med medarbejdere, der ikke er egnet til at gøre ledelseskarriere i den pågældende virksomhed. Efter min opfattelse er det stadig udbredt, at medarbejdere, der er frustrerede over ikke at blive forfremmet hurtigt nok, vælger en MBA som en nøgle til himmeriget. Og det er også tilfældet for mange talentfulde ledere. Men en del knap så talentfulde stikker sig selv blår i øjenene ved at tro, at en teoretisk uddannelse er vejen til at udfylde lederollen. Det er værd at huske på, at det er de personlige og praktiske kompetencer, der danner forudsætningen for en god leder.
Og hvorfor går nogle virksomheder med på så dyr en leg? Ofte fordi den pågældende udfylder en værdifuld faglig funktion, og man gerne vil beholde vedkommende så lang tid som mulig. Og det skyldes jo bl.a., at det er vanskeligt i mange brancher at gøre en faglig karrierevej lige så attraktiv som en ledelseskarriere. Det er en af tidens svøber.
Upræcis afstemning af forventninger
Og her nærmer vi os nok et af de centrale omdrejningspunkter for svingdøren. Nemlig en utilstrækkelig og upræcis afstemning af forventninger mellem medarbejderen og virksomheden. Ikke mindst, når man tager i betragning, at et MBA forløb for mange almindelige "dødelige" tager 2, 3 eller 4 år. Over en så lang periode må man regner med, at ens chef er flyttet til en anden afdeling, og chefens chef er flyttet til en anden virksomhed osv., osv. Med den hastighed og forandring, der gælder i vores erhvervsliv, vil en MBA uddannelse både for virksomheden og medarbejderen være en risikofyldt langtidsinvestering.
Mulig løsning: at indgå aftale
Når man kigger på det fra virksomhedens side, og man gerne vil beholde dygtige ledelsestalenter, er en mulighed jo at lave en aftale, der forpligter medarbejderen til helt eller halvt at finansiere MBA studiet selv, hvis han eller hun forlader virksomheden inden to år efter endt MBA eksamen. Men de fleste virksomheder viger stadig tilbage fra at indgå den slags aftaler, da virksomheden ofte gerne vil belønne den dygtige medarbejder uden klausuler, om man så må sige. Men det kan blive nødvendigt, hvis svingdøren bliver for åben i fremtiden.
Nå det så er sagt, må man samtidig erkende, at man ikke kan kan holde evigt på meget dygtige og talentfulde medarbejdere. Det skal også være en æressag at motivere og bringe medarbejdere op på så højt et niveau, at der en en risiko for, at de rykker fri af virksomheden. Det er en naturlig og sund mobilitet for samfundet, selvom det selvfølgelig gør ondt på den enkelte virksomhed.
Teksten er udtryk for skribentens egne holdninger, og repræsenterer ikke DI
Og hvorfor går nogle virksomheder med på så dyr en leg? Ofte fordi den pågældende udfylder en værdifuld faglig funktion, og man gerne vil beholde vedkommende så lang tid som mulig. Og det skyldes jo bl.a., at det er vanskeligt i mange brancher at gøre en faglig karrierevej lige så attraktiv som en ledelseskarriere. Det er en af tidens svøber.
Upræcis afstemning af forventninger
Og her nærmer vi os nok et af de centrale omdrejningspunkter for svingdøren. Nemlig en utilstrækkelig og upræcis afstemning af forventninger mellem medarbejderen og virksomheden. Ikke mindst, når man tager i betragning, at et MBA forløb for mange almindelige "dødelige" tager 2, 3 eller 4 år. Over en så lang periode må man regner med, at ens chef er flyttet til en anden afdeling, og chefens chef er flyttet til en anden virksomhed osv., osv. Med den hastighed og forandring, der gælder i vores erhvervsliv, vil en MBA uddannelse både for virksomheden og medarbejderen være en risikofyldt langtidsinvestering.
Mulig løsning: at indgå aftale
Når man kigger på det fra virksomhedens side, og man gerne vil beholde dygtige ledelsestalenter, er en mulighed jo at lave en aftale, der forpligter medarbejderen til helt eller halvt at finansiere MBA studiet selv, hvis han eller hun forlader virksomheden inden to år efter endt MBA eksamen. Men de fleste virksomheder viger stadig tilbage fra at indgå den slags aftaler, da virksomheden ofte gerne vil belønne den dygtige medarbejder uden klausuler, om man så må sige. Men det kan blive nødvendigt, hvis svingdøren bliver for åben i fremtiden.
Nå det så er sagt, må man samtidig erkende, at man ikke kan kan holde evigt på meget dygtige og talentfulde medarbejdere. Det skal også være en æressag at motivere og bringe medarbejdere op på så højt et niveau, at der en en risiko for, at de rykker fri af virksomheden. Det er en naturlig og sund mobilitet for samfundet, selvom det selvfølgelig gør ondt på den enkelte virksomhed.
Teksten er udtryk for skribentens egne holdninger, og repræsenterer ikke DI
