Når vi kommunikationsfolk skal sælge os selv til nye kunder eller arbejdsgivere, taler vi ofte om strategi, om ledelsesrådgivning og om, hvor vigtig kommunikation er for at udvikle en virksomhed eller en organisation. Det kan sagtens være, at vi bliver hyret til et job eller en opgave, men så begynder det også ofte at knibe. For når de store beslutninger skal tages, og organisationernes strategiske udfordringer skal tackles, er vi kommunikationsfolk ofte sat på bænken uden udpræget mulighed for at præge beslutningerne.

På den måde er der naturligvis uoverensstemmelse mellem de ambitioner, vi har på fagets vegne, og det, vi rent faktisk gør og får lov til. Det viser ny forskning fra Nete Nørgaard Kristensen, lektor, ph.d. ved Institut for Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. Hun har forsket i kommunikatørers selvforståelse og sammenholdt den med eksisterende undersøgelser, hvor branchens medlemmer fortæller om egne arbejdsopgaver.

Stabsfunktion frem for dagsordensætter
Noget af det, Nete Nørgaard Kristensens forskning viser, er, at kommunikationsafdelingernes position og indflydelse på virksomheden eller organisationens overordnede strategi er begrænset og yderst varieret fra organisation til organisation. Ofte er kommunikationsfolkene hensat til at spille andenviolin, mens andre faggrupper som jura, økonomi og politologi løber med indflydelsen.

 Det skyldes blandt andet, at kommunikation som disciplin og – kommunikationsafdelingen som organisatorisk enhed – i høj grad bliver betragtet som en stabsfunktion, der skal understøtte andre faggruppers arbejde. På den måde kommer kommunikationen aldrig til at få den indflydelse på organisationens strategiske planer, som vi som kommunikatører ellers mener, vores fag og vores kompetencer berettiger til. På den måde refererer kommunikatørerne ofte til ledelsen som analytikere eller rådgivere, men uden reel indflydelse på, hvilken vej organisationen skal gå.
Ofte tænkes kommunikation først ind, når de strategiske beslutninger er truffet. På den måde bliver de fleste beslutninger truffet hen over hovedet på kommunikatøren, som så kan samle op, når beslutningerne skal formidles, eller når der skal laves krisestyring.

Vi er praktiske grise
En stor del af kommunikatørernes arbejde består stadig af praktiske formidlingsopgaver, ofte med medierne som målgruppe. Hverdagen ser altså knap så indflydelsesrig ud, som man kunne tro, når man lytter til kommunikationsbranchens selvfejringer og skåltaler. Kommunikation er nemlig mange steder primært en funktionel, teknisk disciplin, der kræver gode håndværkere, der skal løse akutte problemer eller kommunikere organisationens mål frem for at formulere disse.

Nete Nørgaard Kristensens forskning viser, at kommunikationsfolk i mange organisationer oplever begrænset autonomi med hensyn til at træffe beslutninger eller øve indflydelse. Det skyldes ifølge Nete Nørgaard Kristensen blandt andet, at kommunikatører stadig skal kæmpe for at vinde respekt fra ledelsen og andre faggrupper i organisationerne. Dermed får kommunikatørerne ofte ikke opfyldt det høje ambitionsniveau på egne og professionens vegne. Respekten mangler nemlig ofte.

Status quo trods udvikling
Trods de umiddelbare modsætninger mellem kommunikatørernes selvforståelse og de reelle opgaver og den reelle indflydelse på strategi og forretningsudvikling er kommunikationsfeltet udviklet betydeligt gennem seneste årtier. Selvtillid har bidraget til en professionalisering og kommunikativ bevidsthed i mange organisationer. Men der er stadig en lang vej at gå i forhold til, at kommunikation bliver en integreret del af strategiudviklingen. Dermed er kommunikationsbranchen ikke kommet så langt i sin ambition om at sætte dagsorden i organisationerne, som den gerne vil.

Fra faglig selvtillid til chefens tillid
Der er dog lys i mørket. Kommunikatørernes høje ambitionsniveau på fagets vegne er væsentligt for, at kommunikation som fag i fremtiden kommer til at nyde mere respekt og give kommunikatørerne større indflydelse i organisationerne. Det er således ikke forgæves, at vi, der arbejder med kommunikation i organisationer, bliver ved med at sparke døren ind hos ledelsen for at gøre opmærksom på såvel faget som vores egne kvaliteter. Det er nemlig den eneste vej til, at den faglige selvtillid og selvbilledet for alvor kan veksles til chefens tillid. Målet er, at tæt på ledelsen bliver tæt på, hvordan det er i virkeligheden.

Læs også Nete Nørgaards Kristensens artikel ”Selvforståelse på kollision med virkeligheden” her på Kforum.