Symptomer på Facebook-afhængighed
Findes klinisk Facebook-afhængighed? Og lider du af det?

Skrevet af
Da jeg, som psykologistuderende, først hørte om begrebet internetafhængighed i 1990'erne, syntes jeg det var lidt hysterisk. Hvem kunne dog blive afhængig af at sende emails eller browse webben, bortset fra nogle få pornojunkier og BBS-nørder? Og de ville nok være freaks, selvom der ikke fandtes internet.

 
Da jeg selv var blevet psykolog og underviste i internetpsykologi på Københavns Universitet i 2009, fandt jeg nu de gamle beskrivelser af internetafhængighed antikverede, fordi internettet var blevet til så mange forskellige ting at ingen længere ville blande hard core WOW-gamere sammen med folk der brugte internet-auktioner intensivt og kalde det hele “internetafhængighed”. Jeg syntes i det hele taget i mange år at den slags diagnoser var useriøse og overflødige.
 
Men det var før Facebook for alvor ramte os
Facebook er et fantastisk værktøj, der tilbyder en funktion som vores moderne samfund mangler: muligheden for understøttelse af sociale relationer i et fleksibelt og fragmenteret samfund på en tidsøkonomisk måde. Men når jeg i dag ser mig omkring på arbejdspladser, i gadebilledet, i metroen og sågar i mit hjem, ser jeg nu folk der konstant trækker små og store skærme frem og kigger på dem. Igen og igen og igen. Nogen gange med få minutters intervaller. Jeg ser børn der står i køen til supermarkedet og  forgæves prøver af få kontakt med deres forældre, der står og tjekker Facebook på mobilen. Og jeg ser folk der dropper ud af en samtale, fordi de lige skal rapportere om selve samtalen til alle deres Facebook-venner. Facebook er en aggressivt invasiv faktor i det moderne hverdagsliv. Derfor må man rimeligvis på et tidspunkt spørge, om det giver mening at tale om nogles brug af Facebook som decideret usund. Jeg er almindeligvis meget kritisk over for diagnoser, men måske giver det mening bringe begrebet internetafhængighed frem igen, i relation til Facebook. Kan  man tale om en klinisk diagnose på Facebook-afhængighed? Og hvordan kunne sådan en diagnose se ud?
 
Hvad er en klinisk diagnose?
Man kan ikke se ind i hovedet på folk og derfor foregår en diagnosticering af psykiatriske lidelser ved at man ser på en liste af symptomer og tæller hvor mange der optræder hos patienten. Kort og godt. Hvis du f.eks. har halvdelen af symptomerne på denne liste, kan du diagnostiseres som Ludoman. Diagnoser ser altså ikke ind i dig, men fokuserer på symptomer. Diagnoser er overfladiske. Jeg har genlæst de formelle diagnoser på  narkomani, ludomani og internetafhængighed og et par artikler om fænomenet. Ud fra dem, og mine egne observationer, har jeg vovet pelsen og forsøgt at omsætte de centrale temaer til en Facebook-kontekst.
 
Sådan kunne en en klinisk diagnose på Facebookafhængighed se ud:
Du er Facebook-afhængig, hvis du i den seneste uge, har oplevet 5 ud af følgende 10 ting :
  1. Du har hele ugen været “always on” på Facebook via en app på din smartphone.
  2. Du er blevet vred og har overreageret, fordi din adgang  til Facebook blev afbrudt eller var langsom.
  3. Du har følt ubehag, når du var for langt væk fra din smartphone til at kunne høre om der kommer en Facebook-notifikation.
  4. Du har løjet om dit forbrug af Facebook. Underdrivelse er også løgn.
  5. Du har afvist en henvendelse fra dine børn, fordi du lige var på Facebook.
  6. Du er vågnet op om natten og har tjekket Facebook.
  7. Du har valgt at tjekke Facebook, frem for at have sex med din partner.
  8. Du har gjort forgæves forsøg på at reducere dit Facebook-forbrug
  9. Du har afbrudt en samtale, fordi du lige skulle poste en statusopdatering på Facebook.
  10. Du har fået at vide af andre at du tjekker Facebook for tit.
Udviser du mere end 5 af symptomerne, har du måske endda et meget stærkt afhængighedsforhold til Facebook, som i værste fald stjæler alt for meget af dit korte liv. I sidste ende er det dog naturligvis kun dig selv, og ikke en poppet liste på en blog, der kan afgøre, om dit forbrug af Facebook er ok eller ej.
 
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er “afhængig”?
Der er to gode ting ved afhængighed af Facebook. For det første er det ikke egentligt farligt, da det hverken ødelægger din evne til at fungere socialt eller fører til økonomisk ruin. For det andet kan afhængigheden aflæres. Du må selv vurdere hvor meget tid du ideelt set vil bruge på Facebook, men hvis du selv synes at dit Facebook-forbrug er for højt, er her et par bud på en  ”selvbehandling” af din Facebook-afhængighed.
 
Et par steder at begynde med din selvbehandling:
  • Hold op med at poste og kommentere. Noget af det der driver en stor del af dit Facebook-tjekkeri, er at du venter på svar. Svar på billeder du postede, men også likes eller svar når du selv har kommenteret. Holder du op med at poste, bliver nogle af de helt basale hooks i din afhængighed svækket. Nemlig dem der handler om feedback. Du vil stadig kigge efter om folk har skrevet til dig – men feedbacksystemet der går i gang når du selv har postet og derefter kigger efter svar, poster svar selv osv, bliver bremset. Folks reaktioner på din adfærd på Facebook vil ofte være dem der giver dig størst psykisk reaktion. Manglende svar eller spændende svar, kan bestemme din følelsesmæssige reaktion kraftigere end andre folks egne opdateringer vil gøre. Derfor vil denne indsats ofte give en umiddelbar lettelse af den mest intense og stressende checke-adfærd.
  • Sæt begrænsninger på din adgang. Lad være med at tage mobilen med i f.eks. køkkenet eller soveværelset (få et vækkeur, hvis du bruger mobilens ur som undskyldning).  Sæt en website-spærrer på din PC/MAC, så du ikke kan komme på Facebook, når du forsøger at være produktiv. Du kan undlade at installere Facebook-applikationen på din smartphone, men du finder som regel hurtigt ud af at bruge browseren i stedet, så det får du bare en dårligere brugeroplevelse ud af. Så behold app’en, men læg til gengæld mobilen på hylden, når du går en tur i byen eller skal deltage i noget socialt.  Det kan faktisk føles som en befrielse at blive fritaget fra at skulle tjekke mobilen. Prøv det. Det sender også et fint signal til omverdenen.
  • Gør din Facebook mindre underholdende. Du følger sikkert Facebook-sider for en masse spændende virksomheder og organisationer. Disse aviser, NGO’er, blogs og butikker osv, poster tonsvis af interessante artikler, som løbende dukker op i dit Facebook-feed. Hvis du “unliker” disse sider – eller “slukker” for dem i strømmen, vil dit feed blive mere roligt og mindre umiddelbart stimulerende et tjekke. Ved at svække underholdningsværdien, reducerer du en af de væsentlige faktorer i din Facebook-afhængighed. Det er blandt andet de konstante dryp af underholdning, der gør os “hooked”.
  • Bryd “allways on”-mønstret. Få facebook ud af soveværelset. For mange menneskers vedkommende, vil den konstante strøm af underholdning og kontakt på Facebook nemlig ofte stjæle tid og interesse i soveværelset, som kunne have været brugt til at læse gode bøger eller f.eks. have sex. Er du afhængig af Facebook, er det ofte det første du tjekker når du slår øjnene op – og det sidste du lægger fra dig, inden du falder i søvn. Ofte tjekker du også mobilen, hvis der kommer en besked om natten. Netop her er et godt sted at trække en grænse og få brudt den 24/7-online tilstand, du sidder fast i. Du kan i praksis begynde at udskyde din Facebook-brug, lige når du er vågnet. Begynd gerne med små skridt. Hvis du i stedet for at række ud af sengen og tjekke mobilen eller din tablet, venter til efter din morgenmad (eller  det mindste til morgenkaffen er færdig) med at tjekke Facebook første gang, vil det for det første give dig en positiv følelse af selvdisciplin. Samtidig vil du bryde din 24/7-tilstedeværelse på nettet. Om aftenen kan du så slukke mobilen og lægge den på en hylde, inden du går ind i soveværelset. At bryde din konstante tilgængelighed på Facebook, vil ofte medføre en omgående positiv følelse at at have forbruget under kontrol.
  • Undgå skyldtrips. Det er vigtigt at få et nøgternt og afslappet forhold til dit forbrug af Facebook. Hvis du bare elsker at følge med i vennernes opdateringer på Facebook, så nyd det i fulde drag, på de tidspunkter hvor du har tilladt dig selv at være online. Det er din belønning for at have holdt dine løfter til dig selv (og måske din familie). Og selvfølgelig er det OK en gang imellem at bede sine børn vente til man lige har skrevet en snedig kommentar på Facebook. Det tager de ikke skade af. Undgå bare at gøre det til en delvist skyldpræget oplevelse at være på Facebook. Skyld vil bare fremme din opfattelse af at være afhængig, helt unødigt. Der er ikke noget i vejen med at holde kontakten på Facebook – det er kun når man lader det være en tidstyv, at det kan ende med at være en dårlig investering af ens liv.
Fodnote, for en god ordens skyld:
Ovenstående symptomliste og selvbehandlingsforslag er ikke klinisk testede. Symptomlisten er et forsøg på at tilpasse eksisterende kriterier for internetafhængighed til en genkendelig Facebook-kontekst. På samme måde som også selve begrebet internetafhængighed er afledt af tidligere diagnoser på ludomani og stofafhængighed. Symptomlisten spørger desuden til din adfærd den seneste uge, hvilket er en del mere tilfældigt end de “rigtige” diagnoser, som oftest spørger til generel adfærd.
 
 

Giv din stemme

17 stemmer
2,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

87 JOB

Kommunikationspartner

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.