Stress til salg
Der findes ingen præcise tal på, hvor mange mennesker, der lider af stress i Danmark, men en ting er dog sikkert, - stress er et udbredt fænomen.
af Simon Kærup, Morten Hellsten
Hvor stort omfanget er, kan umiddelbart ikke opregnes med rimelighed, fordi stress er en uhåndgribelig størrelse. Hvornår man bare er lidt stresset, og hvornår man er rigtig stresset - på en syg måde - er svært at afgøre. Denne usikkerhed betyder, at der til stadighed verserer en kamp om definitionen på stress, og debatten raser blandt fagfolk og i medierne. Stress er et begreb, der ikke har en klar betydning. Dette speciale griber ind i selve kernen af denne debat om, hvordan stress defineres, hvordan den søges løst og hvilke konsekvenser løsningerne har.
I medierne handler debatten blandt andet om det moderne menneskes travlhed, om problemerne ved den stigende selvledelse, som nogle vurderer er en af årsagerne til stress, og om hvordan vi gennem viden, nyskoling og udvikling skal geares til at håndtere de krav, som stilles af det moderne arbejdsmarked.
Stressfænomenets begrebsudvikling synes mere åben end nogensinde. Den danske og internationale faglitteratur om stressforskning, der hidtil har forsøgt at indfange fænomenet, efterlader det endnu relativt vagt og uklart afgrænset.
Således er den aktuelle ”stressdiagnose” dækkende over et meget stort og umiddelbart uafgrænseligt felt af menneskelig mistrivsel. Dog er der en ting, de fleste eksperter kan blive enige om; nemlig at stress primært sker i en relation til arbejdsmarkedet.
Derfor er der også opstået et marked for løsning af stressproblematikker på arbejdsmarkedet, hvor et bredt udsnit af professionelle, semi-professionelle konsulenter og selvudråbte stresseksperter alle deltager i formidlingen omkring de bedste råd og løsninger på stress i virksomhederne. Markedet for stresskonsulting er omfattende, men overblikket over det er minimalt.
Afsættet for dette speciale er at sætter fokus på, hvordan forskellige private firmaer byder sig til med begrebsafklaringer på stress og forskellige løsningsprogrammer, som kan afhjælpe virksomheders stressproblematikker. Altså undersøges der, hvordan det danske marked for stresskonsulting aktuelt italesætter stress som fænomen, og hvordan denne italesættelse sætter en række bestemte løsningsprogrammer i spil, og hvilke mulige konsekvenser disse forskellige begreber og løsningsprogrammer har for den stressberørte.
Det teoretiske udgangspunkt for analysen ligger i Niklas Luhmanns semantiske analyse, som bruges til at blotlægge stressbegrebets italesættelse og hvilke løsninger der kommunikeres om. Analysen suppleres ved at inddrage Michel Foucault, for derved at kunne tydeliggøre stressløsningernes karakter og hvilke konsekvenser de har for den enkelte medarbejder.
Empirisk er tages der udgangspunkt i hjemmesidebeskrivelser fra stresskonsulentfirmaer, da den vigtigste vej til information og søgen efter løsninger er igennem internettet.
Analysen er inddelt i tre faser. Første del ser på hvordan stressbegrebet italesættes i markedet for stresskonsulting, og viser hvordan der eksisterer forskellige temaer indenfor stressens italesættelse. Anden del ser på hvordan løsningerne af stress beskrives af stresskonsulentfirmaerne, og hvad der er kendetegnende for typerne af stressløsninger. Sidste del ser på hvordan stressløsningernes karakter og stressbegrebets italesættelse er betingende for hvordan den enkelte medarbejder gøres ansvarlig for at håndtere stress.
Specialet når således frem til tre hovedpointer.
Hovedpointe 1: Der er ingen dominerende måder, hvorpå stress defineres på markedet for stresskonsulting.
Hovedpointe 2: Stressløsningerne har karakter af at skulle øge viden om stress som en forebyggende faktor hos den enkelte medarbejder og ikke hos organisationen som helhed.
Hovedpointe 3: Håndteringen af stress gøres i markedet for stresskonsulting til et individuelt anliggende, som individet selv skal ønske at løse; og dette opnås er ved at søge hjælp hos stresskonsulentfirmaerne.
God læselyst
Læs specialet her
I medierne handler debatten blandt andet om det moderne menneskes travlhed, om problemerne ved den stigende selvledelse, som nogle vurderer er en af årsagerne til stress, og om hvordan vi gennem viden, nyskoling og udvikling skal geares til at håndtere de krav, som stilles af det moderne arbejdsmarked.
Stressfænomenets begrebsudvikling synes mere åben end nogensinde. Den danske og internationale faglitteratur om stressforskning, der hidtil har forsøgt at indfange fænomenet, efterlader det endnu relativt vagt og uklart afgrænset.
Således er den aktuelle ”stressdiagnose” dækkende over et meget stort og umiddelbart uafgrænseligt felt af menneskelig mistrivsel. Dog er der en ting, de fleste eksperter kan blive enige om; nemlig at stress primært sker i en relation til arbejdsmarkedet.
Derfor er der også opstået et marked for løsning af stressproblematikker på arbejdsmarkedet, hvor et bredt udsnit af professionelle, semi-professionelle konsulenter og selvudråbte stresseksperter alle deltager i formidlingen omkring de bedste råd og løsninger på stress i virksomhederne. Markedet for stresskonsulting er omfattende, men overblikket over det er minimalt.
Afsættet for dette speciale er at sætter fokus på, hvordan forskellige private firmaer byder sig til med begrebsafklaringer på stress og forskellige løsningsprogrammer, som kan afhjælpe virksomheders stressproblematikker. Altså undersøges der, hvordan det danske marked for stresskonsulting aktuelt italesætter stress som fænomen, og hvordan denne italesættelse sætter en række bestemte løsningsprogrammer i spil, og hvilke mulige konsekvenser disse forskellige begreber og løsningsprogrammer har for den stressberørte.
Det teoretiske udgangspunkt for analysen ligger i Niklas Luhmanns semantiske analyse, som bruges til at blotlægge stressbegrebets italesættelse og hvilke løsninger der kommunikeres om. Analysen suppleres ved at inddrage Michel Foucault, for derved at kunne tydeliggøre stressløsningernes karakter og hvilke konsekvenser de har for den enkelte medarbejder.
Empirisk er tages der udgangspunkt i hjemmesidebeskrivelser fra stresskonsulentfirmaer, da den vigtigste vej til information og søgen efter løsninger er igennem internettet.
Analysen er inddelt i tre faser. Første del ser på hvordan stressbegrebet italesættes i markedet for stresskonsulting, og viser hvordan der eksisterer forskellige temaer indenfor stressens italesættelse. Anden del ser på hvordan løsningerne af stress beskrives af stresskonsulentfirmaerne, og hvad der er kendetegnende for typerne af stressløsninger. Sidste del ser på hvordan stressløsningernes karakter og stressbegrebets italesættelse er betingende for hvordan den enkelte medarbejder gøres ansvarlig for at håndtere stress.
Specialet når således frem til tre hovedpointer.
Hovedpointe 1: Der er ingen dominerende måder, hvorpå stress defineres på markedet for stresskonsulting.
Hovedpointe 2: Stressløsningerne har karakter af at skulle øge viden om stress som en forebyggende faktor hos den enkelte medarbejder og ikke hos organisationen som helhed.
Hovedpointe 3: Håndteringen af stress gøres i markedet for stresskonsulting til et individuelt anliggende, som individet selv skal ønske at løse; og dette opnås er ved at søge hjælp hos stresskonsulentfirmaerne.
God læselyst
Læs specialet her
