Stress snart folkesygdom nummer ét

De danske lønmodtageres arbejdsforhold er på papiret de bedste nogensinde. Alligevel er hver fjerde dansker så stresset, at det går ud over livskvaliteten.
af Nina Lusty

Stressen skyldes især, at mange ikke har tid nok til at nå deres arbejdsopgaver. Samtidig er virksomhedernes krav om fleksibilitet meget stort, vurderer Leif Dyremose, der er formand for Arbejdsmiljøudvalget i Ingeniørforeningen. Også hos fagforeningerne har man mærket tendensen. Også her peger man på, at kravene til den enkelte medarbejder bliver stadig større. Det betyder, at stress er ved at overhale fænomener som ondt i ryggen og hovedpine. Fra Stressklinikken på Skodsborg Sundhedscenter lyder det, at stressen ikke kun hører arbejdslivet til. Speciallæge Jørgen Lund peger på, at stressen allerede holder sit indtog i de unge år, fordi man vil nå det hele. Når man så får børn, som man vil have kvalitetstid med, og måske har sat sig hårdt i det økonomisk, kan det være svært at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Det hjælper heller ikke, at vi i Danmark har en ledelseskultur, der som ideal har, at man skal være på arbejde mellem 50 og 60 timer om ugen, fastslår Jørgen Lund.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også