Stress- en meningsfuld væren

Kan stresset adfærd være meningsfuldt? Specialet undersøger, hvordan og hvorfor stress indfinder sig i mennesker som en vane eller en adfærd vi ikke umiddelbart er bevidste om. Omdrejningspunktet er kroppen, både den kommunikerende og kulturelle krop, som påvirker og lader sig påvirke af andre kroppe i de sociale felter mennesker agerer i.
af Viktor Harder, Anne Louise Esbensen

Specialet behandler fænomenet stress og stressformidling, i et kropsfænomenologisk perspektiv, og undersøger, hvilken indflydelse forestillingen om den fænomenale krop har på en formidlingssituation.

Kropsfænomenologien overskrider dualismen mellem krop og bevidsthed, en dualisme, som er dominerende i stresslitteraturen og som også gennemsyrer det modernes individs selvforståelse. Kroppen ses derfor ikke som noget vi kommunikerer med og noget af bevidstheden styret og kontrolleret i forhold til forskellige formål. Det kropsfænomenologiske alternativ til denne forståelse, kunne være at se kroppen som allerede kommunikeret, og altid allerede tilstede i kommunikationssituationen før enhver bevidsthed herom. Kroppen bliver således også en uadskillelig del af bevidstheden frem for noget man på forskellig vis, kan underlægge bevidstheden eller reducere til social konstrueret betydning.

 

Som kommunikatører ønsker vi med? Stress- en meningsfuld væren?, at efterfølge dette alternative kropsfænomenologiske syn på kroppen og udforske hvilke konsekvenser og udfordringer et sådan perspektiv vil afstedkomme i forbindelse med en given fomidlingsindsats om stress.

 

Dette speciale henvender sig derfor specielt til de, der ønsker at beskæftige sig med kommunikationsfaget udover gængse kommunikationsteoretiske termer.

 

God fornøjelse.

 

Læs specialet her:

 

Stress- en meningsfuld væren

Af Anne Louise Esbensen & Viktor Harder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job