Læs her anmeldelsen af ”Intern kommunikation i praksis – en guide til strategisk dialog” af Louise Riis Kistrup og Pernille Mølgaard Toft, Handelshøjskolens Forlag.

 

Nu har en nuværende og en forhenværende medarbejder fra Grandjean Kommunikation så besluttet sig for at dække et af hullerne. Deres bog henvender sig til små og mellemstore virksomheder, der ikke har den store indsigt i strategisk kommunikation, og hvor det måske heller ikke er en kommunikationsuddannet blæksprutte, der skal forsøge at få alle kommunikationsender til at mødes. Disse virksomheder er der masser af, og de er ikke særlig godt hjulpet af den eksisterende litteratur på markedet.

Derfor må man bestemt tage hatten af for Louise Riis Kistrups og Pernille Mølgaard Tofts forsøg på at komme dem i møde. Deres projekt lykkes rimeligt, hvorfor man kun kan ønske dem held og lykke med udbredelse af bogen. Dog må man indvende, at der endnu en gang er alt for stor vægt på den skriftlige kommunikation og de skriftlige genrer. De skal roses for, at de tager intranet, emails, tv-skærme og opslagstavler med, så det hele ikke handler om medarbejderblade, årsberetninger (godt at sådan et afsnit blev droppet) og pressemeddelelser (ditto). Men den mundtlige kommunikation, der trods alt fylder umådelig meget mere end den skriftlige kommunikation, især i små og mellemstore virksomheder, spises af med et lille kapitel om møder, der vil for meget og når for lidt.

 

En del plads bliver bogen igennem brugt på cases. De er relevante og bruges godt. Men som læser sidder man efter konsulenters afsnit om cases uvægerlig tilbage med en følelse af, om ikke disse cases er, fremlæggelser af, hvad forfatterne egentlig har på hjerte: at vise potentielle kunder, hvem man har løst opgaver for, så folk kan se, hvor godt et selskab de kan komme i ved ikke bare at købe bogen, men også konsulentydelser fra bureauet. Det er en gammel og velafprøvet strategi fra konsulentvirksomheder at brande sig gennem håndbøger som visitkort. Bedst er den vel lykkedes for Kunde.

Men når det er sagt, så giver bogen en fin behandling af strategisk kommunikation og nødvendigheden af at tænke i integreret kommunikation – når målgruppen vel at mærke tages i betragtning. Andre vil nok protestere mod definitionerne af vision og værdier, ligesom der ofte klippes en metodisk hæl og hugges en teoretisk tå. Men det må vel høre med, når man ikke bare skal introducere til det hele, give gode råd om valg og brug af genrer, samt komme omkring værdibaseret kommunikation og linjekommunikation såvel som kvalitetssikring og måling. På blot 100 sider plus det løse. Skal der alene vurderes ud fra ambitionen i forhold til målgruppen og længden, så må bogen siges at være lykkedes rigtig godt.

Intern Kommunikation i praksis - en guide til strategisk dialog

af Louise Riis Kistrup og Pernille Mølgaard Toft

 Læs kapitel 12 i bogen her