K-forum har samlet seks grunde til at elske og hade Storytelling. Ingen har en historie, ikke engang historien selv, men alle har en skæbne. Her er 6 skæbnesvangre styrker og svagheder ved Storytelling som begreb og metode.

6 plus points til Storytelling

1. Med Storytelling bliver konfliktelementet tænkt ind i virksomhedens ellers glittede kommunikation. Det er positivt fordi kunder og medarbejdere er trætte af at høre at det går ufatteligt godt. Det gode Resultat bliver at kommunikationen rt mere fængende og troværdig når vi hører om virksomhedens virkelige udfordringer og om hvad den ikke er så godt til. Pointen er at konfliktelementet er med til at forklare hvorfor vi skal den ene eller den anden vej. ’Shit happens’, og den historie vil vi altid gerne høre for at forstå hvorfor ting ikke virker.

2. Med Storytelling er der sat fokus på lederes måde at kommunikere på. Ved at fortælle om konkrete hændelse og hvad de betyder for virksomheden, gøres kommunikationen langt mere vedkommende og forståelig end den traditionelle strøm af bullet points med buzzwords: TQM, CRM, BPR…

3. Styrken ved Storytelling er at det er - og altid har været - menneskesprog i modsætning til maskinsprog eller bureaukrati-sprog. Menneskesprog brugt af mennesker om mennesker til mennesker.

4. Storytelling er et fremragende redskab til intern ledelse. Hvad skal vi med powerpoint når chefen i stedet kan fortælle en historie vi alle sammen kan forstå. Når Airbus' forretningsgrundlag i virkeligheden er krig mod Boeing, så er det da nemmere at fortælle historien om hvordan vi vinder.

5. Storytelling er markedsføring som gør en forskel. Ekstern branding, imagepleje, kært barn har mange navne, og når det kommer til ekstern kommunikation og reklame, er storytelling et uovertruffet kommunikationsmiddel. Tænk på Nikes urfortælling om vindermentalitet som noget vi alle kan få del i, og Apples fortælling om den anderledes og revolutionerende computer. Alle disse historier virker bedre end tusind ’vision statements’. Vores historier er bedre end dine! Derfor skal de bare markedsføres.

6.Vi har ikke en historie, vi er historien. Storytelling er kulturel sensemaking. Mennesket har alle dage fortalt historier. Sådan starter storytellingsparadigmets fortælling om mennesket og fortællinger. Hvis al menneskelig erfaring og viden rent neurobiologisk sker i form af fortællinger, så er det ikke mærkeligt at denne måde at organisere verden på har gennemsyret vores kultur fra Upanishaderne over Odysseen til Anders And og Ally McBeal. Fortællinger er simpelthen menneskets måde at forstå verden på.

6 minus points til Storytelling

1. Alt er blevet til Storytelling. Ligesom Branding er storytelling blevet offer for overfladiske ledere og konsulenters udvanding af alle begreber – og virksomheden fortsætter derfor med at fortælle sine ligegyldige succes-ikkehistorier. Nu under mærkatet historiefortælling præget af vanetænkning og opsamling af ligegyldige testimonials fra medarbejdere, som ikke tør fortælle andet end det de bliver bedt om at fortælle.

2. Storytelling er kynisme og magt forklædt som humanoria. Med dette modeord har den kyniske leder fået endnu et våben i sit retoriske arsenal. Et meget stærkt og farligt våben, der tidligere i verdenshistorien er blevet benyttet af folk som Goebels, Hitler, Stalin og Mao. Storytelling er opium for folket og magt for de magtfulde. Det er den sande historie bag historien om Storytellings succes.

3. Ikke alle reklamer er gode historier og ikke alle gode historier er reklamer. Storytelling er blevet misbrugt som uforankret eventyr. Rolf Jensen tror at man blot skal fortælle et spændende eventyr for at vinde forbrugerens følelser. Mens medløbende reklamefolk som gribbe har kastet sig over begrebet – men storytelling er ofte mere relevant i kommunikationssammenhænge og ikke nødvendigvis altid som dårlige undskyldninger for dårlige reklamer. Desværre er virksomheder tit dårlige, uinteressante og kedelige historiefortællere. Budskabet i erhvervslivets fortællinger er, som Tom Robbins siger, uanset den lækre indpakning ikke andet end at man skal forbruge for at blive lykkelig. Det er deres eneste formel for historien om det lykkelige liv.

4. Historierne skal være sande og tage udgangspunkt i virkeligheden. Ups til Alm. Brand, Shell, Lundbeck og alle de andre, der tror at man starter med den gode historie udenom og bagom virkeligheden. Om igen. Virkeligheden vil aldrig kun være en konstruktion.

5. Tilsyneladende kan storytellingens apostle kun fortælle historier i eventyrform. Men hvorfor bruger vi ikke nogle af de mange fantastiske genrer som 2.000 års civilisation og kulturhistorie har givet os? Hvorfor egentlig ikke storytelling i virksomheden som detektivhistorie, tragedie, religiøs bekendelse, soap, sitcom eller melodrama?

6. Hvad med alle de uofficielle fortællinger der livligt florerer i alle organisationer: Rygterne, vandrehistorierne og myterne. Er de ikke en lige så vigtige kilde til ledelse og organisationsudvikling som alle hurra-historierne? Jo, men det opfattes som en helt anden historie. Det er spørgsmålet om med- eller modhistorier, for hvem og med hvilket formål? Et dilemme mellem Storytelling som systembevarende kontra systemforandrende. Man samler 456 medarbejdere i kantinen og beder dem om at fortælle en historie, der udtrykker deres erfaring med virksomheden. Bagefter er der en konsulent der sammenfatter alle historierne til een, der udtrykker lige netop denne virksomheds værdier. Det kan da umuligt være den samme historie alle medarbejderne fortæller?