Storbank har imageproblemer

Fusionen af Danske Bank og BG Bank i sidste uge har skabt bekymring og skepsis hos deres kunder. Hver fjerde privatkunde overvejer nu at skifte bank, viser en Gallup-undersøgelse i Berlingske Tidende.

 

Jesper Bo Jensen fra Institut for Fremtidsforskning mener, at kundernes skepsis skyldes, at bankfusioner indtil videre ikke har medført fordele for kunderne. De er derfor skeptiske overfor bankens udsagn om, at fusionen vil komme kunderne til gode. I stedet mister banken troværdighed og fremstår med skjulte motiver, og det giver et imageproblem. Banken skal derfor sætte ind med konkrete forbedringer hurtigt, hvis de vil ændre deres kunders opfattelse.

 

Gallup-undersøgelsen kommer samtidig med en undersøgelse i Børsens Nyhedsmagasin viser, at Danske Bank også har store problemer med erhvervskunderne. På bare et år er markedsandelen for landets førende erhvervsbank mindsket fra 60 til 46 %. Undersøgelsen peger på især tre årsager til erhvervsflugten. Dels har renterne og gebyrerne fået et stort nøk opad. Dels bliver udenlandske storbanker mere aggressive i deres markedsføring og er begyndt at spise sig ind på det danske marked. Og endelig bliver erhvervskundernes fravalg af Danske Bank af analytikere betragtet som et 'tak for sidst' for den meget hårde kreditvurdering, som de seneste år har været bankens linie.

 

Kilde: Berlingske Tidende og Børsen

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også