#staywoke
2020: Året, vi blev woke

2020 var ikke kun coronaåret. Det var også året, hvor ca. 15.000 københavnere gik på gaden i protest mod strukturel uretfærdighed. Og det var også året, hvor Sofie Linde fik debatten om sexisme i Danmark til at blusse op igen. Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Verden call’ede politikere, magthavere og virksomheder og gik på gaden i global protest mod racisme og social uretfærdighed.
Støtten til Black Lives Matter-bevægelsen peakede i sommeren 2020, siden protesterne tog fat i forbindelse med politidrabet på teenageren Michael Brown i 2014. Mennesker verden over demonstrerede i gader og på internettet.
 
 
 
Det mest tweetede hashtag i 2020 er COVID-19, derefter kommer Black Lives Matter
George Floyd var en af de personer, verden tweetede mest om i 2020 – og udover det amerikanske valg, den mest googlede. 2020 blev ifølge Tracy McGraw, Twitters Global Head of Consumer Communications, i særdeleshed året, hvor folk brugte Twitter til offentligt at advokere for politisk forandring og ansvarstagen fra verdens ledere: "Verden mobiliserede og forstærkede opmærksomhed på behov for lighed og social retfærdighed i kølvandet på George Floyds død.”

 

Black Lives Matter Denmark-aktivister demonstrerer efter Nordskovssagen var for retten. Anklagemyndigheden har afvist at føre sag om et racistisk motiv. Pelle Rink/Ritzau Scanpix

 

Woke explained
Selv på Instagram, der er kendt for sin pastelfarvede atmosfære, der minder om muzak i et storcenter, trendede #staywoke med over 3 millioner opslag. Der gik rygter om, at det sociale medie TikTok undertrykte hashtags relateret til Black Lives Matter-bevægelsen; selv forsvarede platformen sig med, at det var en fejl i systemet, der påvirkede disse hashtags. Influencers gik sammen i protest mod det sociale medies håndtering, men også historik for forskelsbehandling og censur af særligt sorte brugere, der ytrede sig om racisme på platformen.

 

 

Ordet woke er afledt af ordene stay awake. Det kan ifølge Know Your Meme i en 2020-kontekst bedst beskrives som noget i retningen af at være oplyst kritisk til den type polariserende shitstorme, der fylder medierne (nye og gamle) i konfliktfyldte situationer. Allerede i 1962 blev ordet anvendt som slang i forbindelse med politiske og sociale emner. The New York Times Magazine bragte artiklen If You're Woke, You Dig It om kulturel appropriation.

 

 

I dag har woke fået et utal af nye betydninger og udtryk i internet- og politisk slang. I højreorienterede miljøer anvendes ordet til at gøre grin med, nedværdige og dæmonisere modstandere. Matt Gaetz, kongresmedlem og en af Trumps mest ivrige supportere, talte på republikanernes nationale kongres om woketopians, “der vil afvæbne dig, tømme fængslerne, isolere dig i dit hjem og invitere banden MS-13 til at flytte ind ved siden af. Og politiet, der er skåret ned, vil ikke være på vej.” Og således fik han i én sætning koblet emner som våben- og fængselspolitik, deportering, COVID-19-nedlukning og nedskæringer i politiet til demokraternes woke-politikere.

 
 

Woke-trenden
Woke-trenden i 2020 har fået skyld for at få racisme og sexisme til at se ud, som om det er et individuelt valg. For er det overhovedet muligt at løse strukturelle problemer i bevægelser, der udfolder sig på stærkt algoritmisk kuraterede platforme, hvor ytrings- og forsamlingsfrihed reelt set ikke eksisterer? Som Sylvia Arthur, grundlægger af The Library of Africa & The African Diaspora, påpeger: “Problemet med [sociale medier] er, at de reducerer Black Lives Matter til en trend og et hashtag. Men for sådan nogle som os er det i mange situationer et spørgsmål om liv eller død; det er noget, vi lever med hver eneste dag.”

 

 

Sociale medier kan være med til at mobilisere opmærksomhed, men de kan også blive en katalysator for polarisering, der afsporer debatten og fjerner fokus fra de reelle problemer, der ifølge Arthur er den systemiske og ofte skjulte racisme.

 

 

Kilde: Getty

 

Hvorfor 2020?
Men hvorfor først nu, hvide mennesker?, spørger Gene Demby retorisk i den populære podcast Code Switch. For hvad batter det, at hashtags som #woke, #staywoke, #BLM og Karen-memes trender big time i 2020? George Floyd, Breonna Taylor og Ahmaud Arbery blev alle skudt af politiet i år, men hvad med Eric Garner i 2014? Philando Castile i 2016? ”Var disse sager ikke uhyrlige nok?” Hvad var årsagen egentlig? Frygten for den globale pandemi og dens brutale konsekvenser, en reaktion på isolation, vrede, angsten for at blive syg, miste job, hjem? Historisk set har pandemier ifølge Nicole Fischer været med til at booste protestenergi,  som fx i Liberia under ebola-krisen.

 

 

”Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at hvide mennesker har haft en wakeupcall, men jeg tror ikke, det er tilfældet. Jeg tror, det har bygget sig op over tid. Der har været en stigende eksponering, visualisering og en højere grad af involvering. Disse faktorer er en del af det, men i sidste ende tror jeg, at det er den fælles oplevelse af vrede. Den betyder meget lige nu,” konkluderer Fischer i podcastepisoden Why Now, White People.

 

 

I Danmark gik over 15.000 på gaden og demonstrerede mod racisme, og koloniseringens spor i den danske kultur- og sproghistorie blev genstand for debat. Samtidig ramte anden bølge af MeToo-bevægelsen med høj styrke, da tv-vært Sofie Linde under Zulu Comedy Galla delte sine egne oplevelser med sexsime. Men graden af woke i den danske, offentlige debat blev diskuteret. Som Mille Cecilie Andersen, forfatter til bogen The Conversation Starter, påpeger i et afsnit af P1-programmet Mennesker og Medier om overgreb i mediebranchen, så er det ofte sådan, at Danmark er forsinket et par år, når det kommer til bevægelser som #MeToo.

 

 

Hun understreger, at der i USA er en tendens til at skabe plads til både journalistiske og akademiske artikler om den kulturelle og strukturelle dimension. Selvom #MeToo og Black Lives Matter er to forskellige bevægelser, så eksploderede de begge som internetfænomener, der ruskede op i magthierarkier og insisterede på et opgør med forskelsbehandling og undertrykkelse. Et forskningsprojekt fra Yale University har undersøgt interessen efter følgevirkningerne af #MeToo-bevægelsen i 24 OECD-lande.

 

 

Danskerne er tilsyneladende blandt de lande i verden med størst interesse. Ikke noget at være ubetinget stolt over, da undersøgelsen viser, at syv ud af ni opdateringer eller omtaler af MeToo-bevægelsen på Facebook har dobbelt så mange negative kommentarer og vinklinger på begrebet end positiv. Derudover ser det ud til, at de danske medier er mere interesseret i Hollywood-sladder end systemisk racisme og sexisme.

 

 

Som Camilla Møhring Reestorff, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, påpeger i en gennemgang af undersøgelsen for Akademikerbladet: ”Det handler jo om, hvorvidt dækningen og diskussionen kun centrerer sig på sladderniveauet, eller om den også løfter sig op og dækker de mere generelle udfordringer med seksuelle overgreb, og der har vi haft en udfordring i Danmark.”

 

 

I 2020 blev det stadig diskuteret i forskellige debatprogrammer og på sociale medier, om hvorvidt racisme overhovedet findes i Danmark. I den globale Black Lives Matter-debat ville et sådan udsagn kandidere til et Karen-meme. For det afhænger højst sandsynligt af, hvem man spørger. Og Karen formår ganske enkelt ikke at pille sig selv ud af ligningen, hvorfor hun aldrig vil forstå, hvad strukturel racisme er. En debatkultur, der forstår forskelsbehandling og diskriminering som politiske spørgsmål og ikke basale menneskerettigheder, som konfliktsager med en skurk og et offer, eller som et problem, der handler om magt.

Relaterede artikler

Redwashing Pepsi: Revolutionen er IKKE en Pepsi - Pepsi er havnet i en veritabel shitstorm. Først lancerede de blockbuster-reklamen ”Jump in” som en del af den globale ka...
En sort firkant af sort samvittighed - Black Lives Matter – også, når det gælder branding. Men det spørgsmål, der altid rumsterer i baghovedet, når brands vil ...
Er jeg racist? - Er jeg racist? Betyder hvide liv ikke noget? Hvem er de overhovedet? Og skal vi ikke bare se mennesker i stedet for sort...
SoMes ni største coronatrends - 2020 blev året, hvor vi alle lærte at holde onlinemøder og webinarer, at internetshoppe og forsøge at få vores staycatio...
Woke kan ødelægge dit brand - Er reklamebureauerne stoppet med at sælge og begyndt på at redde verden? Er det reklamebureauernes politiske korrekthed ...
Pas på, hvad du ønsker dig! - De netværk, som binder os sammen i forskellige former for fællesskaber, er grundstenen i det, vi kalder kultur. Og vi ha...
Danmarks vredeste læsere - Vreden breder sig i Danmark. Medierne bliver beskyldt for at piske en stemning op. Om det er mink, instrukskommissioner ...
Podcasten skræmte, healede og hyggede om os i 2020 - Ingen fester, ingen rejser, ingen banko, wellness eller julefrokoster: Eskapismen fik trange kår og I-landsproblemer sat...
2021: Året, hvor kvinders påklædning stadig er et problem - Birgitte Erhardtsens indlæg i Berlingske ved navn "Derfor snakker ingen om Danmarks to mest magtfulde kvinders køn og ud...

Giv din stemme

124 stemmer
2,3/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

49 JOB

PR & Social Media Officer

Se alle job Indryk job

Ugens profil

Troels Karlskov

Troels Karlskov er ny pressechef i Topdanmark, landets næststørste pensions- og forsikringsselskab. Han tiltrådte stillingen 1. april 2021.

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.