Hvorfor er det egentlig, at disse 32 af landets bedste kommunikationsrådgivere påkalder sig så stor opmærksomhed i forhold til de omkring 1000 øvrige embedsmænd i stat, regioner og kommuner, som også er tæt på de politiske ledelser? Ja, det er netop fordi de er så tæt på toppolitik – eller rettere partipolitik - som ret beset slet ikke er noget det faste embedsværk skal interessere sig for. De særlige rådgivere har et skæbnefællesskab med ministrene. Den store offentlige interesse skyldes naturligvis også, at de særlige rådgivere på en og samme tid er journalisternes partnere og modsætninger.
Betænkning nr. 1537 om Ministrenes særlige rådgivere. Den såkaldte spindoktorbetænknin. Læs den her
Hvorfor er det, at den særlige rådgiver er undværlig for ministeren? Fordi ministeren både er forvaltningschef, regeringsmedlem og partipolitiker. Netop det at han eller hun – udover at lede en forvaltning – skal fremme sig egen partipolitiske interesse gør, at han eller hun brug for særlige rådgivere. Spindoktorerne har nemlig licens til at operere i grænselandet, gråzonen, hvor samfundsinteresser møder partinteresser. Og gråzoner bør belyses.
Hvilket den nye betænkning gør. Blandt at ved at sige, at spindoktoren skal holde fingrene væk i sager, møder og rådgivning som udelukkende handler om ministerens parti. Det betyder f.eks. at rådgiveren ikke bør tage med til opstillingsmøde i ministerens valgkreds, fordi partiet ikke er det offentliges sag – og dermed heller ikke en embedsmandsopgave at betjene.
Betænkningen, der offentliggøres i dag, er blevet til i et bredt sammensat udvalg af sagkyndige, som også talte repræsentanter fra Dansk Journalistforbund (denne artikels forfatter) og DJØF. Udvalget blev nedsat i Finansministeriets regi af et enigt Folketing i december 2011 for at foretage et serviceeftersyn af reglerne og retningslinjerne for de særlige rådgivere.
Eksempler på mediers (Politiko og Journalistforbundet) og partiers (Dansk Folkeparti) reaktioner på betænkningen:
Dansk Folkepartis reaktion på betænkningen
Politikos beskrivelse af betænkningen
Journalistens reaktion på betænkningen
Myterne nedbrydes: Nu kender vi deres opgaver
Betænkningens vigtigste fortjeneste er, at den baserer sig på omfattende undersøgelser (interview og spørgeskemaer), som aldrig tidligere gennemført. Undersøgelserne blotlægger i detaljer, hvad de særlige rådgivere egentlig bruger tiden på og dermed får vi som kommunikatører et unikt billede af spindoktorernes funktioner. Denne gang er det ikke ’myter om mørkets fyrster’, men syn for sagn. Den første dokumentation om de særlige rådgiveres adfærd i deres 15 års levetid.
Betænkningen siger, at der næsten over hele linjen er enighed om, at de særlige rådgivere er uundværlige. De så vi allerede under Fogh-regeringen, men behovet er nu forstærket. Ministeren ville være langt mindre effektiv uden de en-to særlige rådgivere, som Helle Thorning tillader. Vi ved i øvrigt af erfaring, at selvom den til enhver tid siddende opposition er stærkt kritisk over for regeringens brug af særlige rådgivere, så vender billedet, så snart oppositionen kommer til magten.
Helle og Noa. Som pot og pande. Men er rådgiveren for tæt på politikeren? Den nye betænkning redegør for, hvor uundværlige de særlige rådgivere er, men slår også fast de bør blande sig uden om partisager. Det betyder f.eks. at rådgiveren ikke bør tage med til opstillingsmøde i ministerens valgkreds. Foto: Martin Lehmann
Færre journalister – flere kommunikatører
Det er bemærkelsesværdigt, at de særlige rådgiveres opgaver har ændret sig markant i de seneste ti år. Tidligere dominerede pressebetjening, nu er politisk-strategisk-taktisk rådgivning fremherskende. Dermed er medierne heller ikke længere den store rekrutteringsplatform. De nye rådgivere kommer overvejende fra kommunikationsbranchen og de politiske partier.
Eksterne konsulenter ingen løsning
Hvis de særlige rådgivere ikke fandtes (en situation som behandles særskilt i betænkningen) ville det faste embedsværk blive trukket ind politisk prægede funktioner for eksempel i valgkampe, hedder det i betænkningen. Betænkningen diskuterer også, om ministrene i stedet for ansatte særlige rådgivere kan knytte eksterne konsulenter til sig, som man for eksempel har set det med DSB og Waterfront. Her er svaret nej. Eller rettere: Konsulenternes råderum er så spinkelt, at det næppe kan betale sig.
For det første skal dokumenter og sager i ministeriet i alle tilfælde vurderes i forhold til tavshedspligt i forvaltningsloven og persondataloven, før de udleveres til den eksterne rådgiver og dermed bliver eksterne i offentlighedens forstand.
For det andet vil den eksterne rådgiver ikke være omfattet af forvaltningsloven, anden forvaltningsretlig lovgivning eller reglerne om lovlighed, sandhed og faglighed. Han eller hun vil heller ikke være underlagt den samme kontrol som de faste embedsmænd og særlige rådgivere ansat i ministerierne. De er alle underlagt Folketingets Ombudsmand, Rigsrevisionen, ansættelses- og strafferetligt ansvar samt muligheden for domstolsprøvelse.
Det betyder, at ministeriet eller ministeren nok kan knytte eksterne kommunikationskonsulenter til sig, men kun til afgrænsede opgaver. Det giver derfor ingen mening at udlicitere den særlige rådgivers rådgivning.
Peter Goll, tidligere spindoktor for Morten Bødskov. Han er nu tilbage i sit tidligere job i Geelmuyden.Kiese. Foto: Jepper Vejlø, Scanpix.
Betænkningen bør blive spindoktorernes bibel
Betænkningen kommer ikke med mange anbefalinger, hvilket skyldes, at udvalgets i det store hele vurderer, at reglerne for spindoktorerne er gode nok. De skal bare overholdes. Og der hvor gråzonen er tydeligst (grænsen mellem politisk partipolitik rådgivning) kan det være en fordel, at læse den nye betænknings grænsedragning. Faktisk bør enhver embedsmænd med tætte relationer til de politisk ledelser tvinges til at tilegne sig betænkningens indhold. Ikke kun kommunikationsfolk. Det vil afværge mange kommende skandaler.
Figur 4.1 og 4.2: For ti år siden var halvdelen af de særlige rådgivere journalister og tilbage i. I dag er det kun halvdelen, hvilket harmonerer med udviklingen af rådgivernes opgaver. Pressebetjening fylder mindre og anden kommunikationsrådgivning mere.