Spindoktor med partibogen i orden

Skrevet af

Billy Adamsen
Ph.d.

3 artikler

0 indlæg

Nyrups tidligere rådgiver Billy Adamsen går til angreb på den udbredte tese om, at en god rådgiver kan arbejde for enhver uanset partifarve. Politisk rådgivning er ikke kun håndværk, men et spørgsmål om moral og holdning.

En ny bog om folketingsvalget har igen sat fokus på den politiske rådgivning og de såkaldte spin doctors. Ikke mindst hvem der kan rådgive hvem eller hvilke partier. I bogen ”En anden sandhed” står der bl.a. at ”en god politisk rådgiver kan som udgangspunkt arbejde for hvem som helst. (s. 162). Det er et interessant udsagn, der fortjener at blive belyst. Fjernes ordene ”som udgangspunkt” står der, at ”en god politisk rådgiver kan arbejde for hvem som helst”. Den påstand vil jeg godt skyde en hvid pind gennem.
Selvfølgelig kan en god rådgiver ikke arbejde for hvem som helst – heller ikke som udgangspunkt. En politisk rådgiver kan derimod arbejde for hvem som helst, fra ekstremt yderliggående antidemokratiske organisationer til forskellige demokratiske organisationer eller for både en højreorienteret og en venstreorienteret regering. Det kan den ”gode” politiske rådgiver ikke. Der er simpelthen en etik/moral og holdning til forskel på de to rådgivere.

Er man eller vil man være en god politisk rådgiver, må man, inden man sige ja tak til en jobbet som politisk rådgiver for en politisk organisation, parti eller regering, selvfølgelig gøre sig grundige etiske, moralske og politiske overvejelser. For som politisk rådgiver fungerer man ikke kun som analytisk sparringspartner i arbejdet med formningen og udviklingen af den politiske substans, men fungerer også som analytisk og strategisk sparringspartner mht. beslutninger og konsekvenserne af det politiske arbejde. Og politiske beslutninger får selvfølgelig konsekvenser for samfundet, for borgerne, deres arbejdsliv og privatliv. Eller sagt på en anden måde, når man som politisk rådgiver indgår i den politiske proces, bliver man også nødt til at forholde sig til (handlings)målene, hvad er godt og hvad er dårligt at stræbe efter. Og hvordan eller med hvilke midler man når målene. Er det noget, man som politisk rådgiver selv kan stå inde for eller ikke stå inde for? Den gode rådgiver skal både kunne sige fra og sige til i en rådgivning. Just det kendetegner god politisk rådgivning. Og det forudsætter klarhed mht. til egne værdier og politiske holdninger og en høj/stærk moral. Derfor kan den gode politiske rådgiver ikke både arbejde for antidemokratiske og demokratiske organisationer eller for både en højreorienteret og en venstreorienteret regering/parti – det er enten eller.

Det er det ikke for den politiske rådgiver. Hun er uklar mht. egne værdier og holdninger og er derfor ikke i stand til at sige fra og til – men kun acceptere stiltiende. For hende bliver etik/moral og egne holdninger afkoblet det politiske. Al poltik går ud på ét og al politik er lige gyldigt. Når det sker, handler politik ikke længere om politik, men mere om magt, prestige og penge. Og den politiske rådgiver bliver til en kynisk og ligegyldig rådgiver, der ingen midler skyr for at fremme ”politikken”.

Hvis det forholder sig sådan, og det gør det, vil de bedste (af de gode) politiske rådgivere være dem med ”partibogen” i orden. For de er ikke kun politisk bevidste, men forstår og føler også noget for den politiske substans. De har indsigt i deres egne og organisationen/partiet/ regeringens politiske mål/visioner og er eller vil være i stand til at sige både fra og til. De accepterer ikke bare stiltiende. Og dog. For også til den slags politisk rådgiver skal tilføjes et ”men”. For ganske vist er de i stand til at sige fra og sige til, men deres udgangspunkt er politisk og ikke kritisk. Det er så at sige politisk kritisk og ikke kritisk politisk. Et sådant udgangspunkt gør rådgivningen mere subjektiv end objektiv og her er svagheden ved den slags politisk rådgiver. En subjektiv politisk rådgiver har tendens til at afkoble kritikken det politiske, og når det sker, er faren for, at der ikke siges fra til stede. I sådanne situationer kan man opleve, hvordan fx det politiske mål helliger midlerne. Hvordan den gode politiske rådgiver (med partibogen i orden) også kan forvandle sig til en kynisk, ligegyldig rådgiver. Lad mig give et relativt frisk eksempel England.

Jo Moore var tidligere pressechef i Labour. Hun havde også ry for at være en dygtig, kritisk og skarp politisk rådgiver - altså en god medie-politisk rådgiver. Da hun tilbage i 90’erne blev hentet til og forfremmet til særlig politisk rådgiver i Ministeriet for Transport, glædede flere labourpolitikere og enkelte politiske kommentatorer sig over, at denne dygtige (gode) politiske rådgiver nu kom til at arbejde for Labour regeringen. I begyndelsen gik det også godt, men på et tidspunkt må kritikken være blevet afkoblet det politiske. For Jo Moore udviste i sin medie-politiske rådgivning pludselig en kynisme og ligegyldighed, som kun sjældent er set i det politiske liv. Kun en halvtime (andre siger nogle timer) efter den forfærdelige terroraktion den 11. september i USA, fik Jo Moore den ide, at tidspunktet kunne udnyttes. Hun skrev en e-mail til sine kolleger i de andre ministerier, at hvis de var ved/havde truffet nogle upopulære politiske beslutninger, skulle de skynde sig at få offentliggjort dem, for så ville de ikke få megen (negativ) omtale i medierne. De ville stå i skyggen af den forfærdelige begivenhed i New York. Hendes e-mail blev senere lækket til pressen og Jo Moore kom i alvorlige problemer og hendes ry som en god medie-politiske rådgiver for altid ødelagt.

Det er sjældent, at medie-politiske rådgivere optræder så kynisk. Men hos de såkaldte rene spin doctors, dem der kun er ansat til at tage sig af medierne, er den form for kynisk rådgivning bestemt ikke ukendt. Både i England og i USA findes der utallige eksempler på, hvordan spin doctors har udvist en tilsvarende kynisme og ligegyldighed.

I USA blev der i forbindelse med fx Iran-contra skandalen manipuleret med oplysninger og dokumenter, således at sagen og de involverede i medierne kunne fremstå mere positivt, læs heroisk. Det lykkedes i allerhøjeste grad. Og det var effektiv rådgivning, men ikke god rådgivning.

Efter råd fra netop spin doctors forsøgte selv de konservative i England under den forfærdelige Dunblane tragedie i 1996, hvor en sindsforvirret mand gik ind på en folkeskole, i en børnehaveklasse, og skød 16 børn og deres lærer, at få begravet upopulære politiske beslutninger i medierne.

At specielt spin doctors udviser en sådan kynisme hænger sammen med, at spin doctors i både den amerikanske og engelske udgave er afkoblet det politiske og det kritiske og udelukkende beskæftiger sig med formidlingen (fremstillingen) og manipulationen. At få en politik eller en person til i medierne at fremstå så positivt (eller negativt) som muligt – uanset politikken, personens karakter og midlerne. Selvom tendensen lige nu peger i retning af, at vi i dansk politik får flere af den slags rene spin doctors, når vi forhåbentlig aldrig i nærheden af engelske eller amerikanske tilstande. For den slags spin doctors og det spin, de udfører, fjerner ikke kun fokus fra det politiske, men det slører også det, partierne står og arbejder for og fordrejer den egentlige politiske debat. Politik bliver til et bedrag, og demokratiet til et skindemokrati. Det skader både parti og demokrati. Den engelske sociolog, Anthony Giddens, har såmænd ret, når han i bogen ”Where now for New Labour?” skriver, at spin doctors og deres aktive mediemanagement ”(…) not only rebounded, it severely damaged Labour’s image in ways from which it has proved difficult to recover. New Labour became thought of as empty of content, as lacking in substantive policies – a perception far from reality.” (s.28).

Hvis ingen af de ovenfor nævnte typer af rådgivere er rigtig gode, hvem er så ? Der er ingen tvivl om, at den politiske rådgiver med ”partibogen” i orden kommer tættest på den gode rådgiver. Men problemet er, som nævnt, at denne type rådgiver faktisk ikke rigtig er rådgiver, men mere politiker. Hendes udgangspunkt er det politisk kritiske og ikke det kritiske politiske. Bytter man derimod om på udgangspunktet og holder man sig for øje, at en partibog kun er en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig præmis - hvilket derimod værdier/holdninger er - er man tæt på at have den gode rådgiver. Hvad enten rådgiveren er af den medie-politiske eller politiske slags, er/bliver hun en god rådgiver, hvis hun (er):

· Bevidst om, at etik/moral og politik altid hænger sammen.
· Bevidst om egne værdier og holdninger.
· I stand til at sætte politiske grænser for, hvem hun vil arbejde for.
· Bevidst om, at hun er Rådgiver og ikke politiker.
· I stand til at forholder sig kritisk politisk til det politiske arbejde
· Ikke forfølger egne politiske interesser som rådgiver.

Hvis dansk politik og demokrati fremover skal forblive på sporet, er der, for mig at se, brug for flere gode (medie-)politiske rådgivere, færre politiske rådgivere og helst så få spin doctors som overhovedet muligt.

Litteratur:
Anthony Giddens: Where now for New Labour.Fabian/Polity.2002.
Jeppe Nybroe & Troels Mylenberg: En anden sandhed. L&R 2002.

Artiklen har d. 12 april 2002 været bragt som kronik under overskriften ”Gerne med partibog” i dagbladet Information

Relaterede artikler

Spindoktoren som Simulacra - Han er Christiansborgs svar på Patrick Bateman. Han findes ikke, men nogle ønsker, at han skal hjemsøge medierne. Han ti...
Marionetternes vagtparade - DJ og DJØFs første fælles arrangement - "Demaskering af en valgkamp" - om spillet bag scenen i valgkampen i november ble...
Jagten på det positive image - Reklame, PR- og Konsulentbureauer tjener i disse år styrtende med penge på at hjælpe progressive virksomheder med at kom...
Ingen god politik uden spindoctors - Politisk spin er et stærkt omdiskuteret emne, og mange mener, at det skader den demokratiske proces. Men er det realisti...
Spindoktorens Grønspætte bog - Ny bog om professionel politisk kommunikation. Bogen handler om sidste folketingsvalg og de langt mere professionelle ti...
Meget spinnende - Vidste De, at Berlingske Tidendes chefredaktør har foræret Marianne Jelved to mandater? Eller fire, faktisk. K-forum br...
Dansk politiks nye magthavere - Fænomenet spindoktor er med den nye regerings tiltrædelse for alvor slået igennem i dansk politik. Det forskyder tidlige...
Hvem er bange for den store stygge spindoktor? - Spin som ikon, erhverv og projektion. En anmeldelse af Klaus Kjøller: Spindoktor
På spin road med 130 km/t - Billy Adamsen til kamp mod den moderne politiks mediemanagement. Modsat Mads Qvortrup, der mener spindoktorerne skaber k...
Spincity eller journalister i selvsving - Pressen skal nu kommunikere med mennesker, der taler pressens eget sprog. Uhadada. En ny art – ikke truet- men truende- ...
Spin er kommet for at blive - Når fænomenet spindoktorer er til debat, tales der ofte om farerne for demokratiet ved at pressen kan blive holdt for na...
Spindoctoring in Danish politics - This thesis is a theoretical and empirical analysis of spin doctoring in contemporary Danish politics. The overall aim ...
Spindoktorens lægetaske - Det synes snart almindeligt kendt i den danske befolkningen, at spindoctoring spiller en stadig stigende rolle i dansk p...
Spindoktoren ud af venteværelset - spindoktorerne er kommet for at blive i dansk politik, og hvis de er til fare for noget, er det ikke demokratiet, mener ...
Journalistikkens lejesvende - Forholdsvis upåagtet af den offentlige debat er der i disse år en voldsom mediekrig i gang, hvis udfald kan få ganske st...
Koplevs kortslutning - Kære Koplev. Når man læser din beskrivelse af, hvordan erhvervslivet køber og bestikker journalister med millionlønninge...
Spin er død - Spinkulturen, der de seneste år har bredt sig i det politiske liv, står foran et sammenbrud i stil med det, der fik dot...
Spindoktorens overmand: den strategiske kommunikation! - Artiklen ’Politisk spin spiller fallit’ (Mandag Morgen 26. maj 2003), som kan læses her på Kommunikationsforum, er de se...
Politisk marketing - Den politiske kommunikation har forandret sig mod en større grad af markedsføring af politikken. I artiklen beskrives h...
Kommunikationen der blev glemt - Fænomenet ”spindoktorer” har optaget sindene voldsomt – ikke mindst siden VK-regeringen kom til magten i 2001. Så meget ...
På sporet af den politiske sprogpsykologi - Megen national og international forskning i politisk kommunikation har fokuseret og fokuserer stadig på den politiske ta...
Metaspin - Verden er blevet postmoderne. Samfundet er blevet hyperkomplekst. Og politik er blevet spin. Politik er ikke længere bår...
Spindoktori: Luftkastel eller virkelighed? - Den store uenighed om spindoktoris udbredelse i Danmark er velkendt, og aktuelle undersøgelser af fænomenets udbredelse...
Framing, Priming & Niche nursing - I nyhedsmedierne præsenteres den politiske offentlighed ofte som en konfliktfyldt arena, hvor magtfuldkomne eliter ager...
Spindoktorernes førstehold bliver på banen - Efter Lars Løkke Rasmussens ministerrokade i sidste uge er det igen blevet tid til udskiftninger i feltet af spindoktore...
Spindoktorernes bibel - De danske ministre bliver mere og mere afhængige af deres særlige kommunikationsrådgivere, spindoktorerne. I dag udkomme...
Fuck you, fadbamse - Chefen er i krise og har brug for sin nærmeste k-rådgiver. Så hvor er han? På badeferie på Mallorca? Nej, vel? Jo, overr...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

61 JOB

Media Relations Manager

Se alle job Indryk job

Job

Praktikant

Frist: 20. november

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 20. november

Praktikant

Frist: hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.