Succesfuld selvfremstilling på Xing og LinkedIn

En undersøgelse fra Aarhus Universitet slår fast, at danske virksomheder og deres managere bruger forskellige selvfremstillingsstrategier på de professionelle sociale medier Xing og LinkedIn. En komparativ kvantitativ og en komparativ kvalitativ indholdsanalyse af 17 danske manager-profiler på Xing og LinkedIn viser nemlig, at langt de fleste managere plejer deres selvfremstilling langt mere intensivt og proaktivt på LinkedIn end på det tyske netværk Xing. Derfor giver denne artikel dig seks interkulturelle anbefalinger til, hvordan du proaktivt kan optimere din selvfremstilling – især på Xing.

En undersøgelse viser, at der er rig mulighed for at gå mere intensivt og proaktivt til værks i forhold til selvfremstilling på det tyske professionelle sociale medie Xing

Din tyske målgruppe er på Xing

LinkedIn har for længst vundet indpas, når det drejer sig om virksomheders og deres manageres professionelle selvfremstilling. En undersøgelse fra Danmarks Statistik (2013) viser, at 74 procent af cirka 4000 undersøgte virksomheder proaktivt bruger LinkedIn som marketingplatform. Statistikken spørger dog ikke ind til virksomhedernes og managernes brug af det tyske netværk Xing, selvom danske virksomheder og deres managere også har opdaget dette netværk.

Seks råd til hvordan du får succes på Xing

Xing og LinkedIn, som begge er professionelle sociale medier, minder på en lang række områder om hinanden. På begge platforme kan en privatperson pleje sin professionelle identitet ved blandt andet at angive uddannelse, erhvervserfaring og sprogfærdigheder. Selvom begge platforme tilbyder næsten de samme selvfremstillingsfunktionaliteter, så spiller netop den nationale kontekst en afgørende rolle. Hvor LinkedIn favner forskellige internationale brugere, så står der en langt mere afgrænset målgruppe til rådighed på Xing – nemlig tyske brugere. Derfor får du her seks interkulturelle råd til, hvordan du får succes på Xing.

1. Fremhæv flere uddannelser, sprogfærdigheder og interesser: Oplist alle de uddannelser, sprogfærdigheder og interesser, som du har.

2. Fremhæv disse uddannelser, sprogfærdigheder og interesser indholdsmæssigt stærkere: Skriv gerne, at du eksempelvis er uddannet fra et godt universitet, og at du spiller golf og lignende i din fritid. Skriver du samtidig på din Xing-profil, at du kan tysk, anbefaler vi, at du skriver din profil på tysk. Og eliminér i samme omgang de sproglige fejl.

3. Fremhæv alle de erhvervsmæssige poster, du har/har haft. Oplist og beskriv også gerne flere indholdsmæssige informationer om posterne, eksempelvis hvis du har bestyrelsesposter i bagagen.

4. Meld dig ind i flere og bedre grupper samt organisationer: Gå udelukkende efter grupper og organisationer, hvor du kan se potentielle forretningsforbindelser, og eliminér i samme omgang diverse studentergrupper og lignende – de hører til på Facebook.

5. Få flere og bedre anbefalinger: Selvom kollegiale anbefalinger selvfølgelig er gode, så råder vi dig til at få flere kundeanbefalinger. Vær endelig ikke bange for at spørge efter disse referencer i dit sociale netværk.

6. Stimulér gerne dine nuværende og potentielle kunder til at følge din Xing-profil: Selvom dit antal af kontakter formodentligt afspejler din fremstilling af kulturel og social kapital, så er denne anbefaling relevant. Husk på, at lige så snart en kunde tilføjer dig i sit netværk, så får dennes netværk det at se. Dermed øges dine chancer for få mere social kapital og dermed, slutteligt, mere økonomisk kapital.

Vis mig din kulturelle og sociale kapital

Undersøgelsens seks interkulturelle råd tager udgangspunkt i Pierre Bourdieus kapitalformer,

hvor tre kapitalformer spiller en afgørende rolle, nemlig 1) kulturel kapital, 2) social kapital og 3) økonomisk kapital.

Bourdieus kapitalformer er her blevet overført til profiler på de sociale medier

Både kapitalformen ’kulturel kapital’ og kapitalformen ’social kapital’ bliver empirisk undersøgt i projektet, hvorimod den sidste kapitalform ’økonomisk kapital’ udelukkende bliver undersøgt teoretisk. Det interessante ved Bourdieus kapitalformer er hverken den ene, anden eller tredje kapitalform i sig selv. Det interessante er derimod, at de indbyrdes kan veksles. Denne veksling kalder Bourdieu for ’kapitalomvekslinger’.

Altså: En god fremstilling af ens kulturelle og sociale kapital på Xing og LinkedIn vil sandsynligvis føre til økonomisk kapital – det vil sige penge.

Bourdieus kapitalformer skal dog tages med et interkulturelt forbehold, da de er afhængige af den nationale kontekst. Derfor understreger Hofstede og Hofstede, at tyskere i almindelighed foretrækker en mere eksplicit kompetencefremstilling, hvorimod danskere generelt vægter en mere implicit fremstilling.

Status quo: Managerselvfremstilling på Xing og LinkedIn

Undersøgelsens første analyse – en kvantitativ indholdsanalyse – røber, at danske managere faktisk fører en proaktiv selvfremstillingsstrategi på Xing. Således konkluderer undersøgelsen, at langt de fleste managere viser deres uddannelse, sprogfærdigheder og interesser (kulturel kapital) på Xing, mens de samme managere gør det i mindre grad på LinkedIn. Når det derimod drejer sig om social kapital, så har managere på LinkedIn generelt flere anbefalinger, sociale kontakter og gruppemedlemskaber samt mere erhvervserfaring end på Xing.

Sådan viser de undersøgte managere kvantitativt deres kapital på Xing og LinkedIn (%)

Undersøgelsens sidste analyse – en kvalitativ indholdsanalyse – viser samtidig, at de undersøgte managere generelt har gedigen erfaring med det tyske marked og dermed besidder ekspertviden i en tysk kontekst. Denne ekspertviden kommer blandt andet til udtryk qua deres interesser på Xing, hvor fritidsbeskæftigelser som alpinski har topprioritet.

Væsentligt udviklingspotentiale på Xing

Men selv eksperter kan fejle. Dét kommer især til udtryk, når det drejer sig om sprogfærdigheder på Xing. Blandt andet viser undersøgelsen, at selvom langt de fleste managere skriver, at de kan tysk, så er størstedelen af profilerne skrevet på engelsk. Derfor er der et vigtigt og relevant udviklingspotentiale på Xing, da kun 67 procent af tyskerne taler et fremmedsprog, hvorimod 88 procent af danskerne som minimum behersker et fremmedsprog, herunder engelsk. Derfor må man se det som proaktivt, at alle de undersøgte manager-profiler på LinkedIn er skrevet på engelsk, hvorimod det kan diskuteres, om engelsk generelt fungerer som et adækvat handelssprog på Xing. Samtidig skal det også nævnes, at langt de fleste LinkedIn-profiler er sprogligt fejlfrie, hvilket ikke er tilfældet på Xing.

Også når det gælder uddannelse, er der forbedringspotentialer på Xing. Lad os tage et eksempel, som med tydelighed viser, at en manager bruger LinkedIn mere proaktivt end Xing. Som det ses nedenunder, viser en manager på sin LinkedIn-profil næsten hele sit uddannelsesforløb – fra at være studerende på en handelsskole til at være Microsoft-certificeret-specialist:

På Xing oplister selvsamme manager dog kun to uddannelser:

Undersøgelsen viser derudover, at der også er potentiale i de danske manageres sociale kapital. Imens en manager på sin LinkedIn-profil udførligt beskriver sin erhvervserfaring:

må tyske interessenter på Xing nøjes med beskrivelsen ”Owner”.

Samtidig er det interessant, at næsten alle managere på LinkedIn er medlem af forskellige grupper og organisationer, hvor potentielle danske forretningskunder også er medspillere. På Xing tegner der sig et andet billede, idet flere managere ikke er aktive i grupper, hvor potentielle tyske kunder formodentligt befinder sig. Et eksempel på det er en manager inden for advokatbranchen, som på Xing kun er medlem af en gruppe – nemlig sin egen virksomhed. På LinkedIn derimod er selvsamme manager medlem af flere branchespecifikke grupper, for eksempel netværksgruppen ’Danske Advokater’.

Managernes anbefalinger er også interessante. På LinkedIn viser over halvdelen af brugerne anbefalinger fra forretningsforbindelser, herunder flere anbefalinger fra danske kunder, hvorimod ingen managere viser anbefalinger på Xing. I undersøgelsen skønnes det dog, at flere managere faktisk har mulighed for også at vise relevante anbefalinger på Xing. Derfor kan det undre, hvorfor blandt andet en manager viser en anbefaling fra en tidligere tysk kollega på LinkedIn, men ikke på Xing:

Selvfremstilling på Xing og LinkedIn

Til sidst beskæftiger undersøgelsen sig med kvaliteten af de kontakter, som de undersøgte managere besidder på henholdsvis Xing og LinkedIn. Denne kategori viser, om selvfremstillingen er lykkedes ud fra det bourdieuske kapitalomvekslingsbegreb. Og som den opmærksomme læser nu måske allerede vil konkludere, så ja: Kvaliteten af kontakter på LinkedIn er væsentlig bedre end på Xing.

Det skyldes to forhold. For det første er alle managernes kontakter på LinkedIn fuldt ud transparente, hvorimod tre managere på Xing aktivt ’skjuler’ deres kontakter. Det sidste valg er, naturligvis, ud fra et salgs- og marketingperspektiv ikke anbefalelsesværdigt, da potentielle tyske kunder dermed ikke kan få indblik i disse kontakter, og de kan dermed ikke se, om manageren har god kontakt med det tyske marked. For det andet er det evident, at managere på LinkedIn har et langt stærkere kontaktnetværk qua deres mange kontakter, herunder mange danske kontakter. Styrken i det tyske kontaktnetværk er derimod relativt begrænset, da alle managere har færre sociale kontakter på Xing.

Derfor konkluderer undersøgelsen, at selvom de undersøgte managere må betragtes som eksperter for det dansk-tyske marked, plejer de deres selvfremstilling langt mere intensivt og proaktivt på LinkedIn end på det tyske netværk Xing.

Afhandlingen blev forsvaret den 21. januar 2014 på Business and Social Sciences, Aarhus Universitet.

Du kan få afhandlingen ved at skrive navn og e-mail til camilla-n@hotmail.com. Vi gør opmærksom på, at afhandlingen er på tysk.