Dybde og overblik på samme tid
Netavisen har potentiale for at blive et uovertruffent nyhedsmedie, fordi den kan servere uddybende information og detaljerigdom som ingen andre medier. Men i brugernes bevidsthed er netavisens potentiale ikke automatisk tilstede. Når nogle brugere i stedet vælger at gå til den trykte avis for uddybende informationer, er det blandt andet fordi, netavisen betragtes som et flygtigt medie. Det er tilsyneladende de hurtigt opdaterede og relativt overfladiske nyheder, som brugerne først og fremmest forbinder med netaviserne.

Netavisen er bedre
Nogle brugere benytter således ikke netavisen til at søge uddybende information om
et emne på trods af, at det er det, den er bedst egnet til. Den traditionelle trykte avis er at foretrække; den er nemlig mere tilbundsgående, mener de. De danske netaviser bliver altså betragtet som et biprodukt i forhold til modermediet, den trykte avis - både af brugerne og af journalisterne. Og det er en skam.

Dette er nogle af konklusionerne på en kvalitativ undersøgelse, jeg har foretaget i forbindelse med mit afsluttende speciale i retorik ved Københavns Universitet, hvor formålet har været at afdække en gruppe læseres behov, når de står over for en kompliceret politisk nyhed på nettet.

Netavisens iboende styrker
En netavis har mulighed for at blive et fremragende demokratisk nyhedsmedie og virkelig appellere til brugerstyring og brugerengagement på grund af sine iboende styrker:

• Den kan tilbyde læserne flere versioner af en nyhed, alt efter om de ønsker at læse meget eller lidt – at få et hurtigt overblik eller dybde.
  
  
• Den kan give adgang til primærkilder, rapporter og dokumenter, som før var forbeholdt journalister, embedsmænd og andre ’professionelle’.
  
  
• Den har plads til et righoldigt tilbud af artikler med perspektivering, debat, argumentation og baggrundsstof og kan altså rumme langt flere informationer end andre medier – tilmed løbende opdateret, 24 timer i døgnet.
  
  
• Den tillader netjournalisten at strukturere de mange informationer ud fra et brugeraktiverende princip, der bygger på hypertekst.
  

Mulighederne udnyttes ikke optimalt
Kombinationen af dybde og overblik er nettets største force. Men denne force udnyttes ikke optimalt i de danske netaviser. Måske på grund af manglende ressourcer og på grund af journalistens forståelige usikkerhed overfor internettet som nyhedsformidlende medie, der blandt andet fordrer nye genrer og et anderledes sprog.

I stedet for overskuelighed oplever flere brugere, at de anstrengelser, de skal bruge for at sortere i de mange tilgængelige informationer, er større end det reelle informative udbytte.

Den fri adgang til information forårsager med andre ord øget kompleksitet og uigennemskuelighed. Paradoksalt nok bliver den fri adgang til information således både nettets force og svaghed.

Jeg er af den overbevisning, at det bør være muligt at udnytte internettets iboende styrker - altså at tilbyde detaljerigdom og dybde - uden at give køb på overskueligheden. Resultatet skulle gerne være en bruger med bedre indsigt og forståelse. Først og fremmest forståelse for det emne, han netop har læst om. På længere sigt forståelse for den verden vi lever i.

Brugerne ønsker flere nuancer og argumenter
Mange nyheder er komplekse og svære for borgerne at forstå og forholde sig til. Udenlandsstof som krigen i Irak er et udmærket aktuelt eksempel, men også indenrigspolitisk stof såsom finansloven eller udlændingeudspillet, som er udgangspunktet for min undersøgelse, indeholder vigtige samfundsrelevante perspektiver, som borgerne kan have svært ved at tage stilling til, selvom beslutninger på området kan påvirke deres hverdag i større eller mindre grad.

Undersøgelsens resultater
Når det handler om at bruge internettet til at videreformidle et svært politisk emne som udlændingeudspillet til en gruppe borgere, tyder min undersøgelse på, at perspektiver, argumenter og baggrundsstof spiller en stor rolle – ligesom i den trykte avis. Brugerne forventer måske kun at få et hurtigt overblik på nettet, men samtidigt giver samtlige testdeltagere udtryk for, at de rent faktisk savner at få flere uddybende kommentarer om udlændingeudspillet samt flere konkrete eksempler på udspillets konsekvenser, betydning og perspektiv på længere sigt. De finder kommentarerne til udlændingeudspillet unuancerede, og de udtrykker træthed og frustration over blandt andet politikernes korte udtalelser, som får lov at stå alene uden yderligere argumentation. Testdeltagerne efterspørger en mere redelig debat om emnet, som bedre kan hjælpe dem til at tage stilling.

Desuden ønsker testdeltagerne hurtigt at kunne danne sig et overblik over samtlige artikler om stoffet, således at de kan vælge stof til og fra i forhold til egne interesser og den tid, de har til rådighed.

Model til bedre brugerstyring
Min undersøgelse peger på, at webjournalisten kan redde den forvirrede nyhedsforbruger fra at drukne i informationsoverfloden ved at tilrettelægge og strukturere sit nyhedsstof med mere eftertanke og logik samt bedre udnyttelse af mediets hypertekstuelle natur. Her kan både tekstuelle og grafiske metadata tages i brug.

I undersøgelsen testes en formidlingsmodel/artikeloversigt (se side 47 i specialet), der er mere hypertekstuel i sin struktur og som indeholder en række metadata, som hjælper brugeren med at finde rundt i de mange artikler om udlændingeudspillet. Artikler, links til relevante sites, rapporter og videoklip er kategoriseret efter emne og genre, således at brugeren let kan se den indbyrdes sammenhæng mellem de forskellige tekster.

Denne enkle oversigt over samtlige artikler og andre dokumenter om udlændingeudspillet viste sig at være en stor hjælp for testdeltagerne i min undersøgelse. Brugerstyringen blev forstærket, idet testdeltagerne havde fornemmelsen af i højere grad selv at kunne vælge blandt de mange artikler og dokumenter. Resultatet blev mere tilfredse og mindre frustrerede brugere i forhold til den testgruppe, som ikke fik fremlagt udlændingeudspillet via denne formidlingsmodel.

Netavisen har et ansvar
Netaviser er en del af nyhedsjournalistikken og kan derfor tildeles en demokratibyggende funktion. Af samme årsag bør man på netavisernes redaktioner overveje, hvordan man bedst udnytter nettets unikke muligheder for at give brugerne både dybde og overblik og således formidle nyhedsstoffet på en måde, der gør det let for brugerne at sætte sig ind i sagen.

Hvis netaviserne skal kunne tilbyde det, som mine testdeltagere tilsyneladende efterspørger for at kunne tage del i den offentlige debat, så kræver det imidlertid at både redaktion, journalister og brugere gør op med forestillingen om, at netavisen er et biprodukt, som tilbydes og produceres ekstremt billigt, og at man i stedet afsætter ressourcer til udnyttelse af det enorme potentiale, som netavisen rummer.

Læs mere om undersøgelsen:

Download Michelle Lykke Laviolette speciale:"Hensigtsmæssig netjournalistik" i pdf her

I specialet kan du læse om de løsningsforslag, der kan tænkes at imødekomme læsernes ønsker og en del af journalisternes usikkerhed overfor nyhedsformidling på nettet.