Brugervenligt navigationsdesign på store informationswebsites

Usability og user experience er vigtige emner for dagens webkommunikatør, for hvis ikke brugerne kan anvende dit website, hvad skal de så med det? Dette speciale afdækker hvordan et centralt element på websitet, gøres brugervenligt: menu-designet.
Hvad er globale navigationselementer - og hvorfor er de interessante?
Globale navigationselementer er de menuer, der går igen på alle sider af et website. På store informationswebsites især, er det helt afgørende at de globale navigationselementer hjælper med at skabe overblik over websitet, så brugeren let kan finde den ønskede information. Når disse globale navigationselementer møder brugerens forventninger, er det sandsynligt at vedkommende slet ikke tænker over deres tilstedeværelse. Hvis de derimod ikke lever op til brugerens forventninger, f.eks. på grund af forkert placering eller underlig navngivning af links, må brugeren pludselig forholde sig til dem. Dermed skifter brugerens fokus fra at brugewebsitet til at forstå websitet, og brugeroplevelsen forringes. Det kan i værste fald medføre at brugeren opgiver og ikke finder den nødvendige information. Måske vil brugeren heller ikke anvende dit website fremover eller måske vælger vedkommende at ringe og spørge efter informationen og dermed bruge andres tid og ressourcer. I mange tilfælde er resultatet, at afsenderen ikke får formidlet sit budskab. Det er derfor relevant at vide, hvad der gør globale navigationselementer brugervenlige, så de kan bidrage til god navigation på et website.
 
Problemstillingen
Baggrunden for specialet er at Københavns Universitet stod overfor at udvikle et nyt globalt navigationsområde til deres domæne, og manglede konkret viden om hvilke løsninger der fungerer bedst for brugerne. Den øvrige forskning indenfor webnavigationselementer var begrænset, særligt indenfor horisontale globalmenuer og store komplekse informationswebsites. Ydermere manglede der også viden om brugernes præferencer, da fokus i høj grad tidligere har været på performance-metrikker i form af tid pr. opgave, fejlrater, lostness og lignende. Der var således et aktuelt behov for at undersøge hvordan forskellige typer af global- og utility-menuer opleves af brugerne, og hvordan deres placering og udformning fungerer i praksis.
 
Fremgangsmåde og indhold
Specialet består af en gennemgang af relevante forskningsresultater indenfor webnavigation, en forundersøgelse af hvilke menuløsninger nordiske, engelske og amerikanske universiteter anvender, samt et eksperiment hvor 30 universitetsstuderende tester fire forskellige danske uddannelsesinstitutioners websites. De fire uddannelsesinstitutioner er Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Professionshøjskolen Metropol og Syddansk Universitet. I eksperimentet løser 30 studerende en række opgaver på hvert website, som kun kan løses ved at anvende de globale navigationselementer. De indsamlede data er tid pr. opgave, lostness, observationer, testdeltagernes vurderinger samt udtalelser undervejs i testen. Data behandles dermed både i en kvalitativ og en kvantitativ analyse for at sikre et bredt og nuanceret indblik i problemstillingen.
 
Resultater
Da undersøgelsen bygger på live websites med mange forskellige forstyrrende faktorer, medfører det at resultaterne ikke altid er entydige, men ved at sammenholde kvalitative og kvantitative data, tegner der sig en række mønstre i hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Fem overordnede konklusioner er:
 
1. Imødekom brugernes forventninger
2. Undgå forstyrrende effekter og billeder
3. Gør udseendet klart og tydeligt
4. Lad linkene være synlige
5. Tænk bredt fremfor dybt
 
Det særligt interessante er at selvom testdeltagerne er unge, er der en udpræget konservativ indstilling til hvordan webmenuer bør fungere. En menu anses simpelthen for at være et værktøj der skal virke – hvis det tilmed er pænt, er det alene en bonus. Løsningen med en simpel og traditionel drop-down globalmenu, som repræsenteres ved Syddansk Universitets website, er således signifikant bedre end de andre menuløsninger på en række områder. Aarhus Universitets forsøg på en lækkert designet og moderne mega-menu, opleves derimod som signifikant dårligere end de andre, med forvirring og irritation til følge.
 
Opsummeringer af resultaterne kan ses på rapportens side 101 og 113.
 
Specialet er udført af Kristine Vestergaard Christoffersen og Signe Johannessen Lehrmann i samarbejde med kommunikationsafdelingen på Københavns Universitet, og med Anker Helms Jørgensen som vejleder. Specialet blev bedømt til karakteren 12.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job