Debatten om fremtidens velfærdssamfund
Torsdag den 25. august 2011 sker det, som hele det politiske Danmark har ventet på, i hvad der for mange har føltes som en evighed. Statsminister Lars Løkke Rasmussen indkalder til pressemøde på Marienborg kl. 11.00, hvor han udskriver valg til Folketinget. Valgkampen er skudt i gang!
Da danskernes stemmer er talt op på valgaftenen den 15. september 2011, har Danmark fået et nyt politisk flertal til venstre for midten. Samtidig står det lysende klart, at den Fair Løsning som Socialdemokraterne sammen med SF italesat som det politiske projekt, der skal være pejlemærke for en ny regering efter valget, må lægges i graven. Et regeringssamarbejde med Margrethe Vestager og De Radikale er uundgåeligt, og det samme er forhandlingerne om et fælles politisk grundlag for en S--R--SF--regering.
Efter mere end 14 dages tovtrækkerier i det sorte tårn på Amager, kan Helle Thorning--Schmidt, Villy Søvndal og Margrethe Vestager den 3. oktober 2011 endelig præsentere deres fælles regeringsgrundlag Et Danmark, der står sammen. Men knap har de tre storsmilende partiledere afsluttet det fælles pressemøde i Statsministeriet, før kritikken begynder at hagle ned over den nye regering.
Dette speciale tager sit udgangspunkt i kritikken af Socialdemokraterne som har udfoldet sig på flere forskellige niveauer og er kommet fra mange forskellige sider. Men det er den betragtning at Socialdemokraterne med skrinlægningen af Fair Løsning ikke blot mister deres umiddelbare politiske pejlemærke, men også står tilbage uden deres egen retoriske platform nærværende speciale bygger på. Og det er således de sproglige omstændigheder, der er i fokus.
I specialet analyseres og diskuteres det, hvordan det sproglige bånd mellem den socialdemokratiske partitop og fire af partiets medlemmer ser ud. Hvor finder de hver især deres argumenter? Er der en fælles klangbund i deres måde at tale om et bestemt politisk emne på? Eller er kommunikationen præget af konflikt? Specialet tager således sit udgangspunkt i forskningsfeltet politisk kommunikation, og stiller skarpt på den interne debat i Socialdemokratiet om fremtidens velfærdssamfund.
Specialet er situationsbestemt i og med, at det forholder sig til et mindre uddrag af den interne debatten i Socialdemokratiet – Danmark herfra til 2032 – om fremtidens velfærdssamfund, og formålet har således ikke været at drage generelle konklusioner, men derimod at give et øjebliksbillede af fire partimedlemmers oplevelse af partitoppens kommunikation og argumentation.
Gennem specialet står det klar, at der i debatten mellem partitoppen og de fire partimedlemmer både er tegn på konsensus og konflikt. Dog tegner der sig et billede, der peger i retning af, at partimedlemmerne oplever en diskrepans mellem de præmisser de ønsker at diskutere fremtidens velfærdssamfund ud fra, og de præmisser de oplever partitoppen argumenterer ud fra, hvilket kan være dybt problematisk.
Specialet bygger på henholdsvis deltagende observation af debatten mellem de fire partimedlemmer og dokumentanalyse af en række relevante dokumenter, som relaterer sig til debatten om fremtidens velfærdssamfund og har partitoppen som afsender.
Specialet er vurderet til karakteren 10.
Læs hele specialet her.
