På de sociale medier overtager politikere og andre kilder styringen
Sociale medier er blevet modtaget som et kærkomment arbejdsredskab af danske politiske journalister. Men noget tyder på, at det er kilden, der med de sociale medier har fået fat i den lange ende.
Når journalisten logger på Facebook og Twitter i arbejdstiden, er det ikke nødvendigvis for at chatte med vennerne eller grine med på den nye sjove hashtag-dille. Twitter og Facebook har nemlig indtaget en stor plads i mange journalisters professionelle værktøjskasse.
På Facebook og Twitter kan de fra tidlig morgen til sen aften finde oplysninger og kilder til deres artikler og få idéer til nye. Mens de sluger morgenmaden eller sidder i bussen på vej ind til redaktionen på “Borgen”, kan de med næsen i smartphonen lynhurtigt danne sig et overblik over de seneste nyheder og følge med i begivenheder, de ikke selv kan deltage i. Under debatter i Folketingssalen kan de følge med, mens politikerne på Facebook og Twitter kommenterer og diskuterer talerne i realtid, og stille uddybende spørgsmål.
I mit speciale har jeg undersøgt en række Christiansborgjournalisters daglige brug af Facebook og Twitter. Min undersøgelse viser, at de sociale medier har indtaget en vigtig plads som værktøj til research- og idéudvikling, tidsbesparelse, kildepleje og til at følge med i nyhedsstrømmen.
De sociale medier og især Twitter åbner op for hordevis af nye kilder og oplysninger, som journalisterne tidligere hverken havde mulighed for eller fantasi til at finde frem til, og kan således være med til at kvalificere og nuancere journalistikken. Særligt når journalisterne selv tweeter, oplever de at få værdifulde tilbagemeldinger og tips fra såvel professionelle kilder som “helt almindelige danskere”.
Gennem specialet står det dog klart, at politikere, virksomheder, organisationer og andre aktører med de sociale medier får en ekstra (stor) mulighed for at sætte dagsorden i medierne, mens journalisternes funktion som gatekeepere, der bestemmer, hvad der ender i mediernes spalter og sendetid sættes under pres. Derfor har specialet siden aflevering særligt fået opmærksomhed fra kilder og kommunikatører.
Ét står klart ud fra journalisternes brug af de sociale medier: Er du som aktør ikke aktivt til stede på de sociale medier – og i helt særlig grad Twitter – går du glip af en helt oplagt mulighed for at påvirke journalisterne – og du risikerer at dine konkurrenter løber med medieomtalen, hvis de er der.
Derudover er der fare for, at journalisterne mister troværdighed i befolkningens øjne, når de tweeter med deres kilder om amerikanske øl og hvilket slik, de har med til debatten i Folketingssalen.
Specialet er vurderet til karakteren 10.
Specialet bygger på observationer af og interview med seks politiske journalister med base på Christiansborg. Læs hele specialet her.
