Politiske blogs på dagsordenen

I specialet har jeg undersøgt fænomenet politiske blogs i en dansk kontekst, med henblik på at afdække hvilken indflydelse det jeg kalder de politiske elite-blogs har på den traditionelle politiske nyhedsformidling.
af Mathias Holm Pedersen
Politiske blogs har hidtil været et stort set uberørt område i den danske medie- og kommunikationsforskning, mens det fx i USA og England har været genstand for stor akademisk bevågenhed. Mit speciale bidrager dermed med ny viden til et felt, som i en dansk sammenhæng har været underbelyst.
 
Min baggrund for emnet er en undren ift., om politiske blogs i Danmark, ligesom man ser i fx USA, i tagt med udbredelsen af digitale medier får øget betydning i den politiske debat. Min konklusion er, at politiske blogs i meget begrænset omfang påvirker de traditionelle mediers dagsorden. Samtidig viser mine resultater dog også, at der var været sager, hvor politiske blogs har haft betydning. I specialet dokumenterer jeg, at blogs specielt er blevet omtalt og eksplicit iscenesat som kilder i forbindelse med interne opgør i Venstre (Cordua) og de Konservative (Krause-Kjær) samt forskellige enkeltsager, som Michael Jeppesen har været involveret i på den ene eller den anden måde.
 
Udover at blive bedømt til topkarakter, har specialet givet anledning til debat og omtale i forskellige fagmedier. Som eksempel kan nævnes mine analyser til Kforum og Kommunikatøren, samt artikler på Journalisten.dk og Videnskab.dk.
 
Specialet er bedømt til karakteren 12.
 
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også